Berlingske Business
17:42

Lille Vesterbrofirma solgt til kinesere for trecifret millionbeløb

Morten Wulff GameAnalytics
I 2012 stiftede Morten Wulff GameAnalytics. Nu er det røget på kinesiske hænder i en handel, der ifølge Berlingske Business oplysninger ender i omegnen af 100 millioner kroner. Foto:

Danske GameAnalytics er blevet solgt til det fremadstormende Mobvista fra Kina i en handel, der menes at indbringe de danske ejere i omegnen af 100 millioner.

Danske softwareudviklere har kronede dage. Så sent som torsdag var det Unity Technologies, et dansk softwarefirma, som startede på Nørrebro, der fik en milliardindsprøjtning, og nu er det så et Vesterbro-baseret firma, der har vundet opmærksomhed i det store udland.

GameAnalytics blev startet i 2012 af iværksætteren Morten Wulff, og virksomheden har specialiseret sig i at udvikle software, som spiludviklere kan bruge til at forbedre spillene, når de er blevet frigivet. Det er man tilsyneladende tilpas gode nok til, at det kinesiske techfirma Mobvista har valgt at købe den danske virksomhed.

Unity

Parterne ønsker ikke at oplyse en pris, men Berlingske Business erfarer, at prisen for købet lander på i omegnen af 100 millioner kroner.

Mobvista er en af de hurtigstvoksende techvirksomheder i Asien. I løbet af år har den kinesiske virksomhed, der gør sig i at få reklamer indopereret i spil, vokset voldsomt og beskæftiger i dag 400 mennesker verden over og menes at have en værdi af en milliard dollars, og virksomheden menes i dag at være verdensførende inden for mobil annoncering.

Norfico

»Købet af GameAnalytics i Europa, hjælper os - sammen med købet af NativeX i USA- med hurtigt at udvikle et flerdimensionelt, globalt økosystem af mobil trafik. Vi er sikre på, at GameAnalytics førende teknologi og 20.000 mand store udviklerfælleskab vil hjælpe os med at styrke effektiviteten af vores mobile marketingsløsninger til glæde for alle parter,« siger Mobvistas adm. direktør, Robin Duan, i en pressemeddelelse.

GameAnalytics har udviklet softwaren, der gør det muligt for spiludviklere nøje at overvåge spillernes adfærd.

»Det kan eksempelvis være, hvis mange sidder fast i level 2 i et spil, eller at mange dør på samme tidspunkt i spillet. Det er værdifulde redskaber for udviklerne,« siger Morten Wulff.

pix-Christian Lanng

Som stifter erklærer han sig »stolt« over torsdagens handel, og ser det som en oplagt mulighed for, at GameAnalytics kan udvikle sig yderligere.

»Vi bliver en del af en stor og ressourcestærk virksomhed, og det vil betyde, at vi kan få ressourcer til at gøre nogen ting, der har ikke været mulige hidtil,« siger han.

SUPERCELL-STAKE/TENCENT HOLDINGS

GameAnalytics har i dag et kontor i København og et i London, hvor der sidder i omegnen af 10 medarbejdere hvert sted. Forventningen er, at man med de nye ejere vil kunne hyre flere personer.

Det fremgår af virksomhedens seneste regnskab, at det sandsynligvis har været temmelig tiltrængt med yderligere kapital. Efter skat endte man med et minus på lige knap 12 millioner kroner for 2015, og egenkapitalen lå på minus tre millioner kroner.

»Som platform har vi vækstet flot, men med at tjene penge på vores platform har været en svær øvelse. Skillevejen var, om vi skulle fortsætte rejsen alene i et konkurrencepræget marked, eller om vi skulle finde en stærk partner, der kunne hjælpe,« siger Morten Wulff.

SUPERCELL-STAKE/TENCENT HOLDINGS

Han ser store perspektiver i et samarbejde med Mobvista, da de to virksomheder har hvert deres område, som de er specialiseret inden for.

»De hjælper spiludviklerne med at tjene penge, og vi hjælper dem med at gøre spillene bedre,« siger Morten Wulff.

GameAnalytics har tidligere tiltrukket store investorer heriblandt Sunstone Capital og en række velkendte navne som Tommy Ahlers, Rene Rechtmann og Tommy Ahlers, der alle sammen står til at tjene fornuftigt på torsdagens handel.

 

 

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen