Berlingske Business
15:53Rød åbning på Wall Street

Kvidrende vækst på nettet

Kvidrende vækst på nettet - 1
Foto:

Flere og flere danskere kvidrer om sig selv og hinanden på Twitter, der har taget USA med storm. De seneste måneder er brugertallet herhjemme fordoblet. Alligevel tror eksperterne ikke på en eksplosion i Facebook-liga.

Martin Thorborg har lige læst 180 sider om sociale medier. Lars Kolind følger statsministeren – og statsministeren holder weekend.

Twitter (Kvidre) hedder mediet, hvor tusinder af kendte og ukendte danskere skriver med sig selv og hinanden om, hvad de laver og tænker netop nu.

I løbet af de seneste måneder er antallet af danske brugere af det sociale medie mere end fordoblet, og i USA er Twitter allerede braget igennem som MySpace og Facebooks hurtigt voksende lillebror.

Alligevel tvivler flere eksperter på, at Twitter opnår bred gennemslagskraft i de private danske hjem, hvor man stadig har travlt med at opdatere Facebook-profilen. Men det er heller ikke ideen, lyder vurderingen.

»Vi kommer ikke til at se en eksplosion i det private forbrug af Twitter herhjemme. Dertil er Facebook mere egnet til den private bruger og i forvejen meget mere udbredt. Men den professionelle brug af Twitter vil vokse markant i den kommende tid,« forudser Christian Bogh.

Han er direktør i Rescu Kommunikation og rådgiver sine kunder om sociale medier. Et af de hotteste emner lige nu er Twitter – en gratis tjeneste, hvor brugerne udveksler korte beskeder på maksimalt 140 tegn, som alle, der har lyst, som udgangspunkt kan følge med i. En mellemting mellem en mikroblog og en fælles sms på nettet.

I USA er Twitter for alvor slået igennem de seneste måneder, hvor blandt andet talk-show-stjernen Oprah har meldt sin ankomst i den virtuelle verden og sat turbo på udviklingen. Obama skrev »Just made history« den nat, han blev valgt til USAs nye præsident, og NASA holder interesserede opdaterede om organisationens missioner i rummet.

Ti mio. brugere
Ifølge Comscore.com havde Twitter i februar mere end ti millioner brugere på verdensplan, hvoraf langt de fleste var amerikanere. Det er en vækst på 700 pct. på et år. Værd at bemærke er det desuden, at det primært er de 25-54 årige, der bruger Twitter. Det er en noget ældre aldersgrupper, end de unge, der ellers typisk tager de nye medier til sig som de første. Der er dog stadig lang vej op på siden af Facebook og MySpace, der har knap 300 mio. og 125 mio. brugere om måneden. Herhjemme er antallet af Twitter-brugere endnu længere fra Facebook. Ifølge de seneste målinger var der i februar cirka 30.000 brugere af Twitter i Danmark, mens det tilsvarende tal for Facebook ifølge FDIM var 2,4 millioner.



Godt til vidensdeling
»Vi tager ikke den slags sociale medier til os ligeså hurtigt, som de gør i USA. Vi ser det mere an og tænker over, hvad det lige er, vi skal bruge det til,« siger Christian Bogh. Han ser dog mange anvendelsesmuligheder for Twitter.

»Twitter egner sig godt til vidensdeling. Man kan stille et spørgsmål ud i sit netværk og få et lynhurtigt svar. På samme måde kan virksomhederne bruge Twitter i deres kommunikation og kundesupport, selvom det selvfølgelig har større virkning, når antallet af brugere er større end i dag,« siger Christian Bogh. En række danske medier eksperimenterer i øjeblikket med nyhedsopdateringer på Twitter.

Blandt de mest prominente danske brugere på Twitter er en række af Folketingets politikere, herunder statsministeren, der offentliggør deres status på Twitter-tinget.

Mens kritikerne for længst har stemplet Twitter som selv-iscenesættende uinteressant tidsspilde, er Henrik Føhns, vært på DRs Harddisken og flittig bruger af Twitter, af en anden holdning.

Virtuelt storkontor
»Twitter er lige som et virtuelt storkontor. Det er ikke alle der er med i samtalerne hele tiden, men du ved, hvad der foregår, kan byde ind og trække dig tilbage igen som du har lyst. Det absorberer dig ikke totalt og det tager ikke lang tid.« Han bliver selv fulgt af knap 500 mennesker, når han sender sinde 140 tegns opdateringer ud i cyberspace.

»Bagdelen er, at det meget hurtigt bliver overfladisk på grund af den begrænsede plads,« siger han.

Kommercielt er Twitter endnu ikke interessant som reklamemedie i Danmark, men på globalt plan er potentialet ikke blevet overset. For nylig blev et bud på en halv milliard dollar fra Facebook afvist og rygtesprederne kvidrer om, at Google er på nippet til at købe Twitter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen