Berlingske Business

#kursraket

twitter
Twitters topchef, Richard »Dick« Costolo (tv.),og bagmændene Jack Dorsey, Evan Williams og Christopher Isaac »Biz’« Stone gav applaus, da salget af Twitter-aktien åbnede i kurs godt 45 på New York Stock Exchange – det dobbelte af den forudsatte aktiekurs. Foto: Emmanuel Dunand/AFP

Twitter fik efter længere tids opvarmning endelig sin debut på børsen i USA i går – og skal nu for alvor til at bevise, at selskabet kan tjene penge på de 232 mio. aktive brugere af mikroblogtjenesten.

#ring!

Så kort kan det siges på Twitter. Og det gjorde selskabet da også selv i et »tweet« kl. 9.30 amerikansk tid, da det i går kunne ringe med klokken på New York Stock Exchange og endelig få den længe ventede debut på børsen.

Dermed blev det også alvor for det syv år gamle selskab, som nu for alvor skal bevise, at det er i stand til at tjene penge på de 232 mio., der hver måned deler opdateringer på maksimalt 140 tegn i mikroblogtjenesten.

jack dorsey

Handlen med Twitter-aktierne åbnede til prisen 45,10 dollar – og altså langt højere end den forudsatte kurs på 26 dollar. Den passerede en kort periode 50 dollar, men lå ved redaktionens deadline kl. 20.30 på 46,92 dollar.

Der er den seneste tid blevet skruet op for styrken i den økonomiske lup over for det syv år gamle selskab Twitter. Det er hidtil røde tal, der har præget regnskabsbøgerne, som selskabet for første gang gav et indblik i, da prospektet for børsnoteringen blev offentliggjort i oktober. Eksperter i sociale netværk har da også vurderet, at der oven på børsdebuten vil være mange ændringer i vente på mikroblogtjenesten – herunder flere eksperimenter med reklamer.

På trods af, at Twitter er et ungt selskab med store tab på et højst usikkert marked, betød den forudsatte aktiekurs på 26 dollars, at Twitter her var mere værd end f.eks. Harley-Davidson, og at hver Twitter-bruger var 78 dollars værd.

»En dag vil Twitter tjene penge. Men det står ikke klart, hvorfor nogen vil betale så meget for det i dag,« siger økonomiprofessor ved Northwestern University, Anup Srivastava, til New York Times.

USA TWITTER IPO

Twitter har godt fat i mobilbrugerne, som Facebook har sloges med at omstille sig til. Tre fjerdedele af Twitter-brugerne tilgår tjenesten fra mobilt udstyr, og 70 procent af annonceindtægterne kommer fra mobil­verdenen.

Der har forud for børsnoteringen været mange spekulationer om, hvor meget luft den kan give Twitter under vingerne, og hvor stor interessen ville være for at få fingre i aktien. Ifølge en analyse fra nyhedsbureauet AP og CNBC foretaget blandt 1.006 amerikanere svarer 36 procent, at Twitter kan være en god investering. Til gengæld er 47 procent uenige i den betragtning. Herhjemme har handelsplatformen Nordnet gennemført en mini-rundspørge, hvor en fjerdedel af omkring 250 personer, der har handlet aktier inden for de seneste seks måneder, udtrykker, at de ville vælge at investere i Twitter, hvis de skulle vælge mellem det selskab, Facebook og LinkedIn.

Blog: Fra forpjusket fugleunge til stærkt arbejdsredskab – og milliardværdi

Blog: Skal du købe aktier i Twitter? Eller bare bruge pengene på vin?


Børsnoteringen af Twitter kommer i halen på en række teknologiselskaber, som de seneste to år er gået på børsen, senest Facebook i maj 2012, da Nasdaq-børsens systemer brød sammen, og aktien raslede ned fra dag et. Først for nogle måneder siden nåede Facebook-aktien op over, hvad den var sat til på premieredagen, og i dag er Facebook omkring 121 mia. dollars værd.

Erhvervslivets sociale netværk LinkedIn rejste 353 mio. dollar i maj 2011 og er nu 24,6 mia. dollar værd. Netkupontjenesten Group­on rejste 700 mio. dollar i november 2011 og er nu 6,6 mia. dollar værd. Restaurant­guiden Yelp indbragte 115 mio. dollar i marts 2012 og er nu 4,38 mia. dollar værd, og onlinespilproducenten Zynga rejste i december 2011 1 mia. dollar og er nu 2,88 mia. dollar værd.

Twitter gik i luften 21. marts 2006 og er endnu ingen guldgrube. Årets første ni måneder udviser et underskud på 133 mio. dollar af en omsætning på 422 mio. I 2012 tabte Twitter 79 mio. dollar og har sammenlagt siden 2010 haft et underskud på 483 mio.

Hovedkontoret ligger i San Francisco, og selskabet har 2.300 ansatte på lønnings­listen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen