Berlingske Business

Krav fra erhvervslivet: Nyt supermobilnet skal køres i gang i Danmark

pix-Uden hænder
Der er selvfølgelig stadig et rat i de selvkørende biler, men meningen er, at de ud fra oplysninger fra et væld af målere langs vejene kombineret med trafikoplysninger og meget andet selv skal kunne bringe folk helskindet frem uden om trafikpropper m.m. Her er det en Toyota-model, som demonstreres i Tokyo. Foto: Yuya Shino, Reuters/Scanpix Foto:

Politikerne skal sikre, at Danmark bliver testland for det nye 5G-mobilnet, hvor en spillefilm kan hentes på nogle sekunder, og som skal styre de selvkørende biler, mener Dansk Industri, som holder internationalt topmøde i næste uge.

Ny, superhurtig mobilteknologi skal bringe Danmark og Skandinavien tilbage i førerpositionen, og derfor skal Folketinget hurtigst muligt frigive de frekvenser, der skal til, så Danmark kan blive testland for de nye 5G-muligheder, hvor man f.eks. kan hente en hel spillefilm i højeste opløsning på få sekunder og kan få biler til at køre rundt på vejene uden nogens hænder på rattet.

Dansk Industri arrangerer derfor i næste uge, 13.-14. oktober, internationalt topmøde i Industriens Hus i København om 5G-telefoni for at få sat skub i udviklingen. Her mødes et sammenrend af industrifolk, teknologifolk, politikere, regulatorer og branchefolk over en bred kam.

5G er en endnu hurtigere mobilteknologi end dagens 4G/LTE, men endnu er det ikke lagt helt fast, hvilke standarder 5G skal følge, og det er afgørende vigtigt at være helt enige om, så alt udstyr kan virke.

5G er nødvendig for at få »Tingenes Internet« i gang, hvor millioner, hvis ikke milliarder, af målere og andet udstyr - alle de klassiske produkter - skal kunne kobles på nettet og bl.a. være grundlaget for selvkørende biler, der kan styre uden om forhindringer og køer takket være et væld af informationer om trafikken, som målerne opsamler. Hvor der i dag er omkring 15 milliarder dimser og dingenoter med forbindelse til nettet, vil der ifølge den svenske mobilgigant Ericsson i 2020 være 26 milliarder.

»5G skal spænde meget vidt. Vi ser det som en del af det teknologiske fundament for det fremtidige opkoblede samfund, heriblandt Tingenes Internet, smarte byer, det smarte hjem, det smarte elnet ... en klynge af smarte ting, hvis forskelligartede anvendelser 5G skal kunne favne. Samtidig skal 5G være en teknologi, der er billig nok til, at den kan bygges ind i alt fra måske 10.000 temperaturmålere på en bygning, som man ikke lige kan komme i nærheden af, og som derfor skal kunne holde batteri i ti år, mens de sender data to gange i døgnet, til - i den anden ende - selvkørende biler i hjertet af København, som kræver data i realtid og dermed en meget høj båndbredde, altså hastighed,« forklarer René Skytte Christoffersen, strategisk direktør hos Ericsson i Danmark.

Samtidig skal 5G-nettet stadig være et almindeligt mobilnet, om end det vil kræve nye telefoner, tavle-PCer og PC-modemer, som kan bruge 5G. I princippet skal 5G-mobilnettene kunne levere hastigheder på op til en gigabyte data i sekundet, altså omkring 66 gange hurtigere end en normal dansk internetforbindelse i hjemmene på 15 megabit i sekundet. Men samtidig skal forsinkelsen på forbindelsen være helt nede på under fem millisekunder, altså noget nær realtid, hvor dagens 4G-net ligger på omkring ti millisekunder.

»Mange af de ting, som 5G skal bruges til, kan vi allerede i dag. Vi *har allerede taget de første skridt ind i det opkoblede samfund. Jeg kan derhjemme styre mit lys fra telefonen, der findes smarte dørlåse, som åbner hoveddøren, når jeg kommer hjem, jeg kan se mig forbrug på elmålerenog kan styre mit TV og musikken fra en app på telefonen. Det nye 5G-net skal designes til at kunne styre meget, meget mere på en meget mere effektiv måde og med meget større pålidelighed og meget større sikkerhed,« siger René Skytte Christoffersen.

Faktisk er det stadig ikke endeligt og fuldt besluttet, hvad 5G i alle detaljer er, så først skal der sikres en fælles enighed på verdensplan om, hvad teknologien skal rumme, og hvornår den skal kunne rulles ud. 5G-standarden skal gerne være på plads i 2016, og i 2019 skal det fastlægges, hvilke globale radiofrekvenser 5G-udstyret kan få plads og arbejde på, så det bliver ens overalt, og så de første 5G-forbindelser kan blive taget i brug i 2020.

Den finske mobilgigant Nokia, som med et nyligt opkøb bliver verdens næststørste leverandør af mobiludstyr efter Ericsson, satser på den første, fuldt kommercielle 5G-udrulning i 2020 ved europamesterskaberne i fodbold

Selve teknologien skal aftales i standardiseringsorganisationen 3GPP, hvor alle de store teknologiproducenter sidder, mens FNs Internationale Telekommunikationsunion (ITU) skal fastlægge de frekvenser, som på verdensplan skal regnes som 5G-frekvenser, så nyt udstyr automatisk vil virke overalt i verden og på tværs af alle landegrænser. Radiofrekvenserne verden over bruges til mange formål: TV, radio, militæret og tele. Derfor kræver det enighed om, hvor meget af pladsen man vil bruge til 5G.

For Danmark - Skandinavien - er den nye mobilteknologi chancen for at komme tilbage i front på den internationale mobiludvikling.

»Vi var tidligere førende på 2G-/GSM-telefoni, var pænt med på 3G men er i Europa faldet lidt bagud på 4G sammenlignet med Nordamerika og Asien. Danmark, Skandinavien og Europa skal genvinde førerskabet på det teknologiske område, og her er 5G en central del. Vi har flere af de førende virksomheder på området, blandt andre Ericsson og Nokia, og mulighederne for at begå os globalt på at skabe det nye udstyr og indhold. Det vil være ærgerligt, hvis vi bliver bagtroppen, men det kræver, at man politisk vil dette. Det skal højt på dagsordenen, hvis vi vil være førende, og de nødvendige frekvenser skal frigøres, så Danmark kan blive testland,« siger Adam Lebech, direktør for Dansk Industris brancheorganisation inden for IT og tele, ITEK.

Han fremhæver, at det netop var europæisk enighed om en fælles mobilstandard på GSM-mobilnettet, der betød, »at vi dengang vandt kapløbet« og blev »suverænt førende«.

»Der er behov for at bygge infrastruktur op, så alle biler i f.eks. 2025 kan være forbundet med Internet, og så måleren i kælderen også kan koble sig på en gang i timen. Det skal alt sammen planlægges i tide - og det er jo ikke bare en ny teknologi, der erstatter alt andet. Ligesom i dag bliver det et samspil af en masse forskellige teknologier, men vi skal i gang nu,« siger Adam Lebech, som forudser et væksteventyr for danske virksomheder, hvis Danmark ikke sakker bagud.

EU og Kina indgik i slutningen af september en 5G-samarbejdsaftale efter samme model, som EU tidligere har indgået med Japan og Sydkorea.

»EU har indgået aftaler med de vigtigste, asiatiske partnere i et globalt kapløb om at gøre 5G til virkelighed i 2020. Vi er ikke enige om alt med Kina, og der vil stadig være en masse diskussion, men vi har nu alle kort på hånden, der skal gøre 5G til en succes,« sagde EUs kommissær for den digitale økonomi, Günther Oettinger, efterfølgende.

EU forventer, at Tingenes Internet vil medføre et nyt marked af en størrelse på en billion euro.

Der er dog betydelige sikkerhedsudfordringer, som først skal løses, når så meget udstyr, som ikke er designet til sikkerhed, får internetforbindelse og dermed potentielt kan hackes og derefter fjernstyres. Derfor skal det alt sammen hele tiden kunne opdateres med sikkerhedsrettelser, sådan som det kendes fra f.eks. PCer og mobiltelefoner. Ellers risikerer producenterne meget store bøder, når EU forventeligt i 2016 endelig får vedtaget nye og meget skrappere regler for databeskyttelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen