Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Krav firdoblet: Myndighederne vil have adgang til Apples data

pix-iPhone 5C
Apple har tidligere stået imod presset fra myndighederne om at få udleveret folks personlige data, som her med en beslaglagt iPhone 5C-telefon. Men mange anmodninger efterkommes, fordi de er velbegrundede, viser Apples opgørelse. Arkivfoto: Justin Lane, EPA/Scanpix Foto:

Kraftig stigning i amerikanske myndigheders krav om at få udleveret kundedata. Også danske myndigheder har krævet og fået flere oplysninger.

Apple har i årets første seks måneder fået fire gange så mange krav om udlevering af kunders data til de amerikanske myndigheder med henvisning til den nationale sikkerhed som for et år siden. Også de danske myndigheder har krævet - og fået - udleveret langt flere oplysninger end før.

Det fremgår af Apples halvårlige gennemsigtighedsrapport, at Apple i januar-juni har fået mellem 13.250 og 13.499 såkaldte nationale sikkerhedsanmodninger om mellem 9.000 og 9.249 personer. For et år siden modtog Apple mellem 2.750 og 2.999 anmodninger om mellem 2.000 og 2.249 personer.

Et slør over de præcise tal

Når tallene tilsyneladende er så usikre, skyldes det, at virksomhederne har forbud mod at oplyse det præcise antal. Det må kun ske i slørende intervaller, og de må først offentliggøres med en vis forsinkelse. Der er tale om de omstridte »nationale sikkerhedsbreve«, som blandt andre Twitter og Facebook kører retssager om. Ifølge en gammel lov fra 1970erne kan FBI uden dommerkendelse men ved blot at sende et brev til en tele- eller internetudbyder kræve at få udleveret oplysninger om folk, men tele- eller internetudbyderen får samtidig forbud mod at orientere de berørte om, at deres oplysninger er blevet udleveret til myndighederne.

Teknologigiganterne kæmper for retten til at kunne oplyse folk om omfanget af udleveringsanmodningerne og til at kunne informere folk direkte. Deres halvårlige gennemsigtighedsrapporter skal bidrage til at oplyse om, hvor ofte det sker.

Årsagen til den store stigning vil Apple ikke kommentere, men advokat Andrew Crocker fra borgerrettighedsorganisationen Electronic Frontier Foundation siger til nyhedsbureauet Reuters, at antallet af myndighedsanmodninger til teknologiselskaberne er steget siden 2014.

pix-iPhone X

131 anmodninger fra Danmark

Giganter som Apple, Google, Facebook, Microsoft og Twitter ligger inde med guldgruber af personlige oplysninger, som folk enten selv har givet, eller som deres brug af de ofte gratis tjenester kan bruges til at kortlægge den enkeltes kommunikation og kontakter.

Apple har fra danske myndigheder i 1. halvår fået 131 anmodninger om at få udleveret oplysninger fra i alt 168 Apple-enheder. I 82 procent af tilfældene har Apple udleveret oplysningerne. I 1. halvår 2016 modtog Apple kun 55 anmodninger, dog om oplysninger på 239 Apple-enheder. Da blev de 72 procent af dem opfyldt, viser Apples data.

I alt er der kommet 30.814 anmodninger på verdensplan, heraf de 4.494 fra Nordamerika og hele 20.011 fra Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika tilsammen, hvoraf Tyskland står for den ubestridt største andel på 12.677, viser Apples opgørelse.

Henvendelser fra myndigheder omfatter ifølge Apple både, at konti mistænkes for at blive brugt til ulovligheder, og at myndighederne efterforsker mistet eller stjålet udstyr eller misbrug af kreditkortoplysninger. Nogle anmodninger handler om at få spærret eller slettet konti, og så er der nødsituationer, hvor der skønnes at være umiddelbar fare for en persons sikkerhed. Det er i alle tilfælde op til Apple at vurdere, om selskabet vil følge anmodningen umiddelbart eller stritte imod en udlevering.

»Hvis vi mener, at en anmodning ikke har et gyldigt, juridisk grundlag, eller hvis vi betragter den som uklar, upassende eller alt for bred, kan vi udfordre eller afvise den,« forklarer Apple i rapporten.

pix-Glem Google

Nægtede at lave falsk opdatering

Apple har tidligere taget slagsmål med myndighederne ved domstolene. Mest kendt er sagen, hvor Apple nægtede at parere en domstols ordre om at lave en falsk opdatering til en beslaglagt iPhone-telefon, som ville slå alle sikkerhedsfunktioner - heriblandt krypteringen af data på telefonen - fra, så myndighederne kunne få adgang til dem. Apple så det som en glidebane og fik solid opbakning fra sine konkurrenter. Forbundspolitiet FBI endte med at købe sig til hackerbistand ude i byen og trænge ind på telefonen.

Siden har Apple opdateret sikkerheden på sit udstyr.

Internetgiganten Google har i januar-juli modtaget mellem 0 og 499 nationale sikkerhedsbreve om oplysninger på mellem 1.000 og 1.499 brugere, skriver Reuters. For et år siden var antallet det samme, men det drejede sig kun om mellem 500 og 999 personer.

Google har fået 53 anmodninger om at få udleveret oplysninger om i alt 73 danske brugere og har imødekommet 25 procent af dem. For et år siden modtog Google 58 anmodninger om 96 danske brugere og imødekom 12 procent af dem, viser internetgigantens gennemsigtighedsrapport.

Microsoft og Facebook har endnu ikke rapporteret deres tal for årets første seks måneder.

Læs mere:

Se Apples gennemsigtighedsrapporter

Se Googles gennemsigtighedsrapport over danske udleveringer

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen