Berlingske Business

Kontroversiel netvirksomhed tæt på kollaps

Gruopvækkende regnskab giver billede af en internetauktion, der er på vej ud i tovene.

Minimotorcykler, brusekabiner og videokameraer på auktion, hvor priserne begynder ved 1 kr. Den forretningsmodel ser nu ud til at kuldsejle for internetauktionen Macca.dk, som er faretruende nær et kollaps.

Virksomheden har netop offentliggjort sit regnskabet for 2007/2008, hvor resultatet runder et minus på 3,5 mio. kr. Samtidig er egenkapitalen på minus 3,1 mio. kr., og ledelsen betegner da også resultatet »som særdeles utilfredsstillende.«

Oven i de økonomiske problemer har Macca.dk været i modvind hos sine kunder på grund af meget dårlig kundeservice.

I TV2-programmet Basta blev Macca.dk sidste år hængt ud i en sag, hvor en firehjulet minimotorcykel brød sammen efter blot 20 minutters brug, uden at virksomheden ville udlevere reparere motorcyklen eller udlevere en ny.

På den private forbrugerportal Trustpilot.dk får Macca.dk mange hårde ord med på vejen fra personer, der føler sig taget ved næsen, når de har vundet en auktion.

»Jeg har handlet en del derinde – endnu har jeg ikke oplevet, at få een hel forsendelse, hvor alle de vundne varer var indeholdt. ALTID mangler der varer, og man bliver så refunderet over sin Macca-konto og skal bruge tid og kræfter på af få sine penge retur... Ganske enkelt for dårligt,« lyder det i en af kommentarerne på hjemmesiden.

Læs om flere netbrugeres oplevelse af Macca.dk

I et forsøg på at vende skuden har Macca.dk i det forløbne år skåret sin udgifter til løn ned med 45 procent. Det har imidlertid ikke være nok, og i sit årsregnskab gør virksomheden klart, at det er vigtigt at finde en ny investor, der kan stoppe penge i selskabet.

Det har i skrivende stund ikke været muligt at få en kommentar fra Caspar Bo Neergaard Jensen, direktør i Macca Aps.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen