Berlingske Business

Konkurrencemyndigheder advarer mod »3«-opkøb

pix-3-butik i Storbritannien
»3« møder massiv modstand mod overtagelsen af konkurrenten O2 i Storbritannien. Arkivfoto: »3«

De britiske konkurrencemyndigheder mener, at »3«s planlagte opkøb af sin konkurrent og skabelsen af landets største teleselskab vil true konkurrencen.

Teleselskabet »3«, som fik sat en kæp i hjulet for fusionen i Danmark mellem Telia og Telenor, er nu selv endt i problemer med sit opkøb i Storbritannien.

De britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), har nemlig over for EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, frarådet, at »3«s ejer, hongkongkonglomeratet Hutchison Whampoa, får lov til at købe konkurrenten O2, der ejes af spanske Telefónica, for 10,5 milliarder pund.

pix-Wifi-opkald

CMA udtrykker »alvorlige bekymringer« og mener, at sammenlægningen af de to selskaber »vil medføre en betydelig forhindring for den effektive konkurrence på både detail- og engrosmobilmarkederne i Storbritannien«.

Afgørelse om en måned

Et opkøb vil skabe landets største teleselskab.

Hutchison, der ejes af Asiens rigeste mand, Li Ka-shing, er »meget skuffet« over udmeldingen fra CMA men er ikke overrasket over den.

Konkurrencemyndighederne opfordrer EU-Kommissionen til at stille særlige krav til en fusion men understreger, at de tilbud, som Hutchison tidligere har lagt frem, ikke er tilstrækkelige. Hutchison har senest tilbudt at afgive en tredjedel af sin netværkskapacitet i mobilnettet for at få lov til at købe O2, men CMA mener ikke, at det vil skabe tilstrækkelig grobund for, at et fjerde selskab vil kunne komme ind på markedet.

pix-Three

Hutchison mener omvendt, at konkurrenterne nok skal sikre fortsat - og hård - konkurrence, og fremhæver, at Sky, Virgin, Tesco og UK Broadband indtil nu har indvilliget i at bruge »3«s og O2s net til at sælge deres egne mobilabonnementer. Desuden vil Hutchison investere fem milliarder pund i mobilnettene i Storbritannien.

EU-Kommissionen har indtil 19. maj til at træffe sin beslutning om fusionen.

»3« føler sig afpresset

Et af verdens største mobilselskaber, ligeledes britiske Vodafone, har klaget over, at Hutchison ved et opkøb vil have en andel i begge de mobilnet, som i dag har flere forskellige selskaber som ejere, ligesom Telia og Telenor deler netværk i Danmark for at spare penge. O2 ejer i dag halvdelen af det fælles netværk, som Vodafone har den anden halvdel af.

pix-Plenti

Hutchison har omvendt beskyldt Vodafone for at kræve »mere end en milliard pund« som modydelse for at acceptere, at »3« og O2 kan fusionere, skriver britiske The Times. Hutchison Whampoas koncernfinansdirektør, Frank Sixt, kalder det for »det mest afskyelige aspekt af Vodafones optræden«.

Telia og Telenor måtte i Danmark opgive at fusionere, efter at blandt andet »3« havde talt meget imod fusionen af frygt for at ende mellem to giganter, nemlig TDC på den ene side og Telia/Telenor på den anden, hver med over 40 procent af det danske mobilmarked.

Telia og Telenor valgte selv at trække fusionsplanerne, inden Margrethe Vestager ville have sat sig imod dem.

pix-3-butik

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen