Berlingske Business

Kommuner høvler knaster for at få bedre mobildækning

27BUSmobilmast.jpg
En række kommuner og regioner i to større områder af Danmark slår sig sammen for at gøre det lettere for teleselskaberne at få master op og kabler i jorden, så mobil- og internetdækningen kan blive bedre. Foto: Tommy Kofoed

I Nordjylland og på Fyn samarbejdes der nu om at fjerne tidligere hindringer for, at teleselskaberne hurtigt kan forbedre mobil- og internetforbindelserne. Det er teleselskaberne rigtigt glade for, om end det er for tidligt at give konkrete løfter.

Det skal ikke være kommunerne og regionerne, der lægger hindringer i vejen for en bedre mobil- og internetdækning. Derfor er en række kommuner og regioner i to større områder af Danmark ved at slå sig sammen for at gøre det lettere for teleselskaberne at få master op og kabler i jorden, så signalerne kan nå ordentligt frem.

»Ordentlig dækning står ekstremt højt på dagsordenen, for digital infrastruktur er lige så vigtig som fysisk infrastruktur. Vi ved godt, at det kan være vanskeligt for teleselskaberne at tjene penge på at sætte mange master op og rulle internetforbindelser ud, hvor der ikke er mange kunder. Så i stedet for den konstante diskussion om, hvem der er skurken, og hvem der burde have gjort noget andet på et tidligere tidspunkt, forsøger vi at være konstruktive,« siger Dorte M. Stigaard, direktør i Region Nordjylland med ansvar for blandt andet regional udvikling og IT.

pix-Isolering

»Men det er selvfølgelig noget for noget. Vi er lidt snusfornuftige og smider helst ikke penge ud ad vinduet. Så spørgsmålet er, om telebranchen er med på at lege med os. For vi stiller ikke bare en stærekasse op og håber, at der kommer nogen flyvende,« forklarer hun.

De 11 nordjyske kommuner og regionen vil derfor lige efter påske drøfte med teleselskaberne, om de kan finde ud af noget sammen. Nordjyderne overvejer at lave en såkaldt »one stop-shop« med ens regler for opsætning af master og antenner og en transparent prissætning for leje af jord, måske sågar gøre jord i åbent land gratis.

Koordinering af gravearbejde

Desuden overvejes koordinering af grave- tilladelser, ligesom kommunerne og regionen selv vil tage kontakt til tele- og internet-udbydere, når der skal bygges, renoveres eller kloakeres, så telebranchen samtidig kan få lagt tomme rør ned og spare på det meget dyre gravearbejde. Og hvis teleselskaberne lover at investere mere, kunne området til gengæld love at investere i stor skala i at bruge for eksempel telemedicin, så man ikke fysisk behøver at gå til lægen eller tage på sygehuset, fordi målinger og konsultationer kan foregå via internetforbindelsen – hvis den findes og virker. Men nordjyderne agter ikke blot at være flinke og så krydse fingre.

pix-Lemvig

»Det er ikke en offentlig opgave at etablere infrastruktur, men hvis vi kan skabe en mere intelligent offentlig efterspørgsel og sænke barriererne, vil man måske reagere anderledes. Derfor byder vi op til partnerskab, og dermed kunne vi måske med fælles hjælp få del i de EU-milliarder, som er sat af,« siger Dorte M. Stigaard, som understreger, at intet endnu er besluttet.

Ingen unødig blokade for master

Også på Fyn rumsterer det. Ni af de ti kommuner – med undtagelse af Middelfart – er i færd med at lægge en fælles slagplan, som borgmestrene skal nikke ja til inden sommerferien, så den kan vedtages i den enkelte kommune til efteråret.

»Vi må ud fra dækningskortene konstatere, at Fyn hverken ser godt ud på mobil- eller bredbåndsdækningen. Derfor har de fynske kommuner givet hinanden håndslag på, hvad vi selv kan gøre ved det. Telebranchen har gjort det klart, at det nogle gange er lidt dyrt og besværligt at stille master op. Derfor ser vi på, hvad vi kan bidrage med, så vi ikke bliver en unødig blokade for at stille master op. Borgmestrene er enige om at skabe fælles fodslag for en mastepolitik og for sagsbehandling og leje af jord til master. Det har vi haft en fin dialog med telebranchen om,« fortæller Jacob Pedersen fra Byregion Fyn.

DSB

Han medgiver, at det ikke er en garanti for, at der sker noget.

»Men vi har lyttet og vil høvle knaster ned, så vi i alle tilfælde som kommuner ikke står i vejen,« siger han og nævner som eksempel på dækningsproblemer, hvordan en besøgende på en fynsk campingplads ikke kan bruge Dankort, fordi forbindelserne i området er så dårlige.

Telebranchen: I fælles interesse

I teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, er der ros til initiativerne.

»Det er det helt rigtige at gå i dialog om fælles retningslinjer, for så skal vi ikke håndtere tingene på 98 forskellige måder,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Men kommer I så rent faktisk med bedre dækning, når de nu går sammen om at gøre det enklere?

»Vi skal jo vide præcis, hvad de har tænkt sig, før man kan se, hvad der kan komme ud af det. Det er svært at sige, hvad man helt konkret får til gengæld, men selvfølgelig er vor tilgang, at i det omfang, at regioner og kommuner i et områder laver et fælles admini-strationsgrundlag med rimelige priser, så får de selvfølgelig også en bedre dækning. Sammen skaber vi forudsætningerne for, at vi når længere, for det er i alles interesse, at det bliver så nemt og billigt som muligt. Vi vil gerne sikre vore kunder en ordentlig dækning, og det er i kommunernes og regionernes interesse, at vi når længere med de seks milliarder kroner, som telebranchen investerer i infrastruktur om året i Danmark.«

adf

Kunne I omvendt risikere, at priserne på lejede arealer kan stige, når et helt område på den måde arbejder sammen?

»Nej, det tror jeg bestemt ikke – og det ville være en katastrofe for dækningen,« siger Jakob Willer.

Kritik af høje mastepriser

Det samlede folketing indgik i februar en aftale, der skal sikre ordentlige mobil- og internetforbindelser i hele landet, blandt andet ved fra april 2020 at frigive ekstra mobilfrekvenser på 700 MHz.

De bruges i dag til antenne-TV, men kan også bære mobil datatrafik og rækker desuden geografisk længere og trænger bedre gennem bygninger end 800 MHz-frekvensen, som for nylig også blev taget i brug.

Teleloven er allerede ændret, så kommunerne må stille jord gratis til rådighed for mobilmaster. Dansk Erhverv, som er arbejdsgiverforening for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd samt transport, mener, at kommunerne generelt mangler vilje til at tage fælles ansvar for at få løst dækningsproblemerne.

pix-Call Me

»God mobildækning kræver en sendemast, og netop master er afgørende for, om der er dækning. Masterne opstiller teleselskaberne, men kommunen sætter lejeprisen, og den er ofte uhørt høj. Jeg hører priser på alt fra 10.000 til 100.000 kroner. Bredbånds- og mobildækning er en del af en aktiv erhvervspolitik. Det kan betyde lidt færre penge i kommunen på kort sigt, men på lang sigt vil det være en god investering for både virksomheder og borgere,« siger fagchef for IT og digitalisering, Janus Sandsgaard, Dansk Erhverv.

Han mener, at Kommunernes Landsforenings nylige debatoplæg, »Fælles svar på fælles udfordring« er »fattig på vilje« og »sender aben videre til teleselskaberne frem for at påtage sig et medansvar for mobildækningen«.

pix-Barcelona

Otte kommuner kan låne billigt

I denne uge fik otte kommuner papir på, at de kan låne penge af staten på særligt favorable vilkår til at få hurtigere internet og bedre mobildækning i deres områder ved for eksempel at stille krav om dækningen til deres tele- og internetudbydere eller ved at sætte en ny mobilmast op i dårligt dækkede områder.

Odsherred, Faxe, Sorø, Kerteminde, Holstebro, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner kan låne op til 70 millioner kroner fra den særlige lånepulje, der er en del af regeringens vækstpakke. Der var i 2014-2015 sat 50 millioner kroner af og i 2015-2016 er endnu 100 millioner kroner kommet til.

pix-Sundar Pichai, Google

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen