Berlingske Business

KMD mister kæmpe kommuneordre

pix-Leif Vestergaard
EGs koncernchef, Leif Vestergaard, satser målbevidst på at nappe markedsandele på det kommunale område fra storleverandøren KMD, og det lykkes nu. Foto: EG

IT-koncernen EG vinder opgaven om nyt IT-system til at administrere kommunernes dagpengeydelser.

Den tidligere kommunalt ejede IT-gigant KMD mister opgaven med at stå for kommunernes dagpenge, borgersager og ydelser.

Efter et udbud har IT-koncernen EG vundet opgaven til omkring 300 millioner kroner, skriver Computerworld. Ifølge kommunernes IT-fællesskab Kombit bliver kontrakten underskrevet, så snart den nuværende venteperiode udløber 26. januar.

EG har vundet ved at aflevere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« på Kommunernes Ydelsessystem, som skal afløse KMDs Aktiv-system og systemet BIS-Y og sikre, at der bliver udbetale kontakthjælp korrekt og til tiden. Samtidig er de 98 kommuner blevet lovet at kunne spare en fjerdedel af de IT-udgifter, som de har i dag på området.

De andre bydere var CSC, Netcompany, CGI, NNIT og IBM.

Masser af opkøb

Kombit er etableret via Kommunernes Landsforening for at få hele det hidtidige IT-monopol brudt. Det er KMD, som før hed Kommunedata, som hidtil har siddet solidt på alle kommunale IT-systemer. 70 procent af KMDs omsætning kommer fortsat fra den kommunale verden.

KMD blev i 2008 solgt og ejes i dag af den amerikanske kapitalfond Advent International, og pensionsselskabet Sampension har siden købt sig en mindre andel.

EG, der blev stiftet i 1977 i Herning som EDB-Gruppen, har 1.300 medarbejdere i de tre skandinaviske lande. Kapitalfonden Axcel købte i 2013 EG, der i 2013 omsatte for over 1,6 milliarder kroner og fik et driftsresultat på 195,2 millioner kroner. 76 procent af omsætningen ligger i Danmark.

Siden 2010 har EG opkøbt næsten 20 virksomheder. I august overtog EG det odenseanske Team Online, der laver IT til kommunale bosteder og sagsbehandlingssystemer på blandt andet handicapområdet, som led i en satsning på at få bedre kommunalt fodfæste og tage marked fra KMD.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen