Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

KMD leverer hidtil største overskud

pix-KMD
De danske kommuner udgør stadig over halvdelen af KMDs omsætning, men markedet udvikler sig ikke, og derfor skal KMD have fat i andre kunder, f.eks. i staten og blandt virksomhederne. Arkivfoto: KMD

Det tidligere Kommunedata runder fem milliarder kroner i omsætning og får sit største overskud nogen sinde. Opkøb skal styrke KMDs position blandt erhvervskunder, fordi omsætningen blandt kommuner og regioner ikke udvikler sig.

Storleverandøren af IT-systemer til danske kommuner, KMD (det tidligere Kommunedata), opnår det største overskud i sin historie og passerer samtidig for første gang fem milliarder kroner i omsætning.

Det fremgår af KMDs regnskab, som blev sendt ud mandag morgen. Omsætningen er vokset med syv procent, fra 4.813 millioner kroner til 5.151 millioner kroner, mens driftsresultatet (EBITDA) - korrigeret for engangsposter - er steget med 12 procent fra 956 millioner kroner i 2014 til 1.066 millioner i 2015. Årets resultat landede på 513 millioner kroner mod 118 millioner i 2014 og 64 millioner i 2013.

KMDs topchef siden sommeren 2014, Eva Berneke, kalder resultatet »særdeles fornuftigt«.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi formår at løfte omsætningen, samtidig med at vi leverer et solidt resultat på bunden. Vi har hele vejen rundt i virksomheden formået at løfte forretningen med mange af vores eksisterende kunder, og samtidig har vi tiltrukket en pæn vifte af nye kunder. Kombineret med en sund tilgang til omkostninger giver det et samlet godt billede,« siger Eva Berneke i en kommentar.

Flere opkøb i både 2015 og 2016

KMD, der ejes af den amerikanske kapitalfond Advent International og i en mindre portion af den danske pensionskasse Sampension, har i 2015 fortsat sit opkøb af virksomheder. IT-sikkerhedsfirmaet Neupart og IT-virksomheden Avaleo, som arbejder på sundhedsområdet, blev en del af KMD, ligesom KMD med opkøbet af den skandinaviske IT-virksomhed Banqsoft for alvor har indledt en international satsning. Banqsoft har hovedkontor i Norge og kontorer i Sverige, Finland og Polen og laver software til finanssektoren.

I begyndelsen af januar - og dermed efter regnskabet - købte KMD desuden IT-virksomheden Edlund, som arbejder med software til pensionsselskaber.

KMD har i dag omkring 800 danske og udenlandske kunder og står for over 400 forskellige IT-systemer. Selv om det nu er mange år siden, at de danske kommuner solgte KMD, udgør kommunerne stadig 57 procent af KMDs omsætning, nemlig 2.916 millioner kroner, nogen lunde det samme som året før.

Vil have fat i erhvervslivet

Blandt regionerne havde KMD i 2015 en omsætning på 272 millioner kroner, på linie med 2014, mens omsætningen hos staten er vokset med 35 procent til 823 millioner kroner. Aftaler med staten udgør derfor nu omkring 16 procent af KMDs omsætning. En af de største aftaler var dokumenthåndteringen i Forsvaret, som er det største dokumenthåndteringssystem i Danmark. Her skal KMD stå for drift og håndtering af programmer samt videreudvikling af systemet.

KMD har i flere år arbejdet på at få bedre fat på det almindelige erhvervsmarked. Det udgør nu omkring 22 procent af KMDs omsætning, nemlig 1.141 millioner kroner, hvilket er 12 procent mere end i 2014.

KMD har omkring 3.200 ansatte. Det er omkring 200 flere end i 2014 og skyldes primært opkøbene. KMD har i 2015 etableret et udviklingshus i den polske hovedstad Warszawa med omkring 200 polske medarbejdere. KMD forventer, at afdelingen i Polen vil vokse i de kommende år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen