Berlingske Business
10:33Carlsberg snupper Burger King fra konkurrent

Kiss, hr. finansminister

Kiss, hr. finansminister - 1

Et forsigtigt diskussionsoplæg om fremtidens IT hos det offentlige antyder, at der er muligt at være hurtig, billig og mindre skandaløs.

Man skal aldrig offentliggøre noget en fredag eftermiddag, med mindre man vil sikre, at det slet ikke noteres i medierne. Derfor anbefaler medierådgivere typisk fredag eftermiddag, når en kunde skal have erkendt noget skidt.

Men hvorfor er det så, at to offentlige kontorer vælger at udsende pressemeddelelse og et debatindlæg om nye tanker for offentlig IT-brug netop en fredag eftermiddag, altså i fredags? Mit ukvalificerede gæt er, at man ikke ønskede at ophidse Finansministeriet ved at få for meget omtale. Debatindlægget er nemlig en opfordring til Claus Hjort Frederiksen om at ty til KISS – Keep it simple, altså IT’en. En opfordring om ikke længere at opfinde alt selv, købe alt selv og køre det meste selv.

Debatoplægget med overskrift »Cloud Computing i den offentlige sektor« er diplomatisk formuleret. Der antydes en vis fornuft i, at det offentlige begynder at gå de nye veje, som private for længst har valgt, når det betaler sig. Det handler blandt andet at bruge netbaserede it-tjenester – som man bare abonnerer på – og at abonnere sig til computerkraft og datalager på nettet. Det kan spare en masse penge og tid samt IT-hjælpere, som det i forvejen kniber med at finde.

Forkert takt
Det er jo Finansministeriet, der sidder med taktstokken, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor. Problemet er, at ministeriet i vidt omfang sætter takten for noget, der bare ikke lykkes, trods alle gode intentioner. Noget som udviklingen løber fra, noget som omkostningerne løber fra, noget hvor den tilsigtede centralisering og styring måske ender med at blive mere hæmsko end nytte.

Bag debatoplæggets står IT- og Telestyrelsen, altså Videnskabsministeriet, sammen med Kommunernes Landsforening. Det handler om mulige fordele ved at satse mere på the Cloud – på skyen – og mulige problemer derved, især på sikkerhedsfronten.

Begrebet Cloud dækker mange forskellige ting og som nævnt brug af netbaserede tjenester. Altså lige som millioner af forbrugere bruger Hotmail, lige som titusinder af virksomheder benytter salgsstøttesystemet, salesforce.com.

Analysehuset Forrester vurderer, at forskellen på at køre eget Microsoft-mailssystem indenhus, som det offentlige ofte gør, og så Googles netbaserede system, er 25 dollar kontra ni dollar pr. person (Googles gratis Gmail udbydes i virksomhedsversion mod abonnementsafgift). I oplægget stilles spørgsmålet, om det realistisk, at der spares seks millioner kroner om året ved at flytte 5.000 offentlige ansattes brug af et nuværende mailsystem over på Gmail. Hvorfor er tallet mon kun 5.000?

Begrebet Cloud dækker også, at man bare køber sig til kapacitet, computerkraft og lagring, hos leverandører ude i skyen. IT- og Telestyrelsen selv får en månedlig besparelse på 71 procent ved at flytte to websteder over i den sky, som udbydes af Amazon.com.

Grotesk sag om websted
Debatoplægget fik mig til at mindes en grotesk sag, jeg kiggede på for nogle måneder siden. Den handler om et forskningsprojekt med masser af offentlige (og private) midler, hvor man helt fra starten bebudede løbende nyheder på sit websted. Der kom intet, år efter år. Webstedet var dødt.

Problemet var vist især mangel på IT-folk til at få ønskede funktioner på plads. Så vidt jeg kunne se, var der imidlertid ikke behov for andet, end der kunne klares med gement standard-blogsoftware såsom Wordpress og et par dages indsats.

Jeg fik aldrig skrevet om sagen, men nu ser jeg, at projektet 3gERP, der handler om fremtidens økonomisystem, i slutningen af juni faktisk trak i stangtøj – i Wordpress.

Gad vide hvor mange andre steder i det offentlige, hvor der selv til rene informationsformål stadig sættes store projekter i gang med udvikling fra bunden?

Når det offentlige nægter at få nye veje teknologisk set, hører man imidlertid ofte »sikkerhed« brugt som argument for ikke at gøre det. Selv når argumentet ikke holder.

Uomtvisteligt er så, at der er sikkerhedsproblemer i skyen. Senest illustreret hos den meget populære tjeneste Twitter, der nu må se fortrolige forretningsdokumenter offentliggjort. Twitter selv fik samtidig afsløret en amatørmæssig tilgang til sikkerhedsforanstaltninger.

Cloud-diskussionsoplægget er imidlertid ikke de eneste, der puster frisk luft ud over det offentlige IT-landskab.

Roskilde kommunes IT-chef Ole Bech skrev for nylig, at tiden var løbet fra de sags- og dokumenthåndteringssystemer, som det offentlige på n’te år slås med at indføre. Det var på Ingeniørens Version2.dk, og jeg har lagt link på min blog, bizzen.blogs.business.dk. Her vil jeg også fortælle, at når selv Obama-regeringen, den britiske og den japanske begynder at snakke om Government Cloud, så er det måske på tide, at den danske også gør det.

Debatter med Dorte Toft her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen