Berlingske Business

Kinesisk IT-gigants indtog i Danmark vækker bekymring

Huawei
Foto:

Danmark bliver sårbar for spionage, når den kinesiske IT-gigant Huawei skal bygge og drive mobilnetværk i Danmark, siger leder af Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

TDCs har valgt den kinesiske mobiludstyrsproducent Huawei til at bygge og drive virksomhedens mobile netværk. Huawei skal dermed sikre såkaldt 4G-netværk i alle afkroge af landet.

Det giver »anledning til løftede øjenbryn«, fordi Danmark gør sig sårbar over for kinesisk spionage, siger leder af Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Peter Kim Lausten til Politiken:

»Når man har en stærk stat med stærke virksomheder, der har uklare ejerforhold, så er det sandsynligt, at den stat i en given situation vil bruge virksomheden til andet end at tjene penge«.

Flere lande forholder sig kritiske over for Huawei, og blandt andet har et sikkerhedsudvalg under Kongressen i USA afvist Huawei adgang til markedet, da man mener, at firmaet udgør en risiko for den nationale sikkerhed. Et tilsvarende organ i Storbritannien har også fundet problemer med en britisk aftale lignende den, TDC har indgået.

Aftalen har en værdi på i alt cirka fire milliarder kroner over seks år og er godkendt af regeringens sikkerhedsudvalg. Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har forinden været med til at sikre Danmark mod overvågning og spionage fra Huawei eller den kinesiske stat.

»Hver gang vi i TDC indgår aftaler om vores infrastruktur, er det almindelig praksis, at vi involverer de relevante danske sikkerhedsmyndigheder. Det har vi også gjort i dette tilfælde, og vi har haft en meget intensiv, god og konstruktiv dialog med blandt andet Center for Cybersikkerhed,« lyder det ifølge Ingeniøren i en pressemeddelelse fra TDCs koncernchef, Carsten Dilling.

Lederen af FEs Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, kalder modellen, der inkluderer godkendelse af udstyr og software, som Huawei vil bruge i Danmark, for »tilstrækkelig betryggende«. I FE er man dog opmærksomme på de britiske forbehold og afventer en endelig analyse fra den britiske premierministers sikkerhedsrådgiver.

Forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) skriver i en mail til Politiken:

»Den samarbejdsmodel, der er etableret mellem Huawei og TDC med bistand fra Center for Cybersikkerhed, indeholder en række sikkerhedselementer, som er udtryk for et klart og konkret fokus på risikostyring i TDCs mobilnetværk«.

TDC skal sammen med de danske myndigheder løbende vurdere sikkerhedskravene i aftalen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen