Berlingske Business

Kina: Giv os nøglen til hemmelighederne

pix-Folkekongres
Det regerende, kinesiske kommunistpartis folkekongres i den store hal i hovedstaden Beijing vil i disse dage stemme for at indføre en ny antiterrorlov, som stiller krav om, at teknologivirksomheder skal give de kinesiske myndigheder mulighed for at komme ind ad bagdøren i alt udstyr for at kunne bekæmpe terror. Foto: Wang Zhao, AFP/Scanpix Foto:

Kina vil kræve, at alle teknologiproducenter afleverer en mulighed for at kunne aflæse kodede oplysninger på telefoner og PCer. Sådan gør USA jo også, siger man. Vestlige lande forudser store problemer.

Kina nedtoner frygten for nye antiterrorlove, hvor teknologivirksomheder skal aflevere krypteringsnøgler og gøre det muligt for myndighederne at komme til alt udstyr gennem en såkaldt bagdør.

Den amerikanske præsident Barack Obama har ellers advaret Kina om, at lovene skal ændres, hvis Kina ønsker »at gøre forretning med USA«. Også den tyske ambassadør i Kina, Michael Clauss, har kritiseret, at de planlagte stramninger vil gøre det »meget sværere for udenlandske virksomheder at opnå marked i Kina«, og amerikanske lobbyorganisationer siger, at det fremover vil være umuligt at have sikker kommunikation i Kina, samt at følsomme oplysninger i virksomhederne kan være i fare.

Kina: Sådan gør USA også

En talskvinde for det kinesiske parlament, Fu Ying, gør opmærksom på, at mange vestlige regeringer, heriblandt Washington, stiller tilsvarende krav, så de kan komme til også krypterede data på f.eks. mobiltelefoner og PCer. Det sagde hun på en pressekonference, der blev transmitteret på kinesisk TV.

Både det amerikanske forbundspolitis direktør James Comey og den skandaleramte amerikanske efterretningstjeneste NSAs direktør Mike Rogers har offentligt advaret de store mobilproducenter Apple og Google mod at bruge kryptering, som myndighederne ikke kan bryde, som standard på deres nye telefoner, sådan som begge teknologigiganter fastholder at ville blive ved med at levere fra fabrikken.

Også Kina har skærpet fokus på IT-sikkerheden oven på den tidligere amerikanske efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk og britisk overvågning gennem efterretningstjenesterne NSA og GCHQ. Samtidig har Kina stillet krav til finansverdenen om at gå efter teknologi, som er produceret i Kina, der har verdens næststørste økonomi. Det rammer udenlandske - især amerikanske - leverandører som netværksgiganten Cisco og softwaregiganten Microsoft.

Apple bandlyst

I februar opdaterede Kina den officielle liste over udenlandske og nationale teknologivirksomheder, som kan levere udstyr og teknologi til det officielle Kina. Den har nu udeladt bl.a. Cisco, Apple, det Intel-ejede sikkerhedsfirma McAfee og serversoftwareselskabet Citrix. Antallet af udenlandske virksomheder på den detaljerede liste, som godkendes af det kinesiske finansministerium, er gået ned med en tredjedel.

Kina kan henvise til, hvordan de to største kinesiske mobilproducenter, Huawei og ZTE, er blevet jaget og beskyldt for at installere hemmelige muligheder for, at den kinesiske efterretningstjeneste kan fjernaflytte al trafik, der går igennem deres udstyr. Ingen har dog kunnet påvise rigtigheden af påstanden trods omfattende undersøgelser.

Huawei har siden marts 2014 stået for driften og udviklingen af TDCs danske mobilnet, og TDC fik først lov til at skrive kontrakten under, efter at Forsvarets Efterretningstjenestes særlige Center for Cybersikkerhed havde været inde over. TDC skal fortsat arbejde tæt sammen med efterretningsvæsenet, så længe kontrakten løber.

De omstridte lovstramninger ventes at skulle vedtages, når den kinesiske folkekongres i disse dage samles i hovedstaden Beijing.

Omfattende internetcensur

Kina er i forvejen kendt for sin meget vidtgående internetcensur. Den omtales sarkastisk for »The Great Firewall«, et ordspil på Den Kinesiske Mur og de softwarebrandmure, som på en PC kontrollerer, hvilke programmer der kan få internetadgang.

Kina blokerer allerede en del af de helt store nettjenester som Google, Twitter, Facebook, YouTube, Instagram og Snapchat

Det kinesiske internetmarked er verdens største. Ved årsskiftet brugte 557 millioner af de 649 millioner kinesere, som har internetadgang, deres telefon til at gå nettet med, viser officielle tal. 31 millioner flere kinesere fra i løbet af 2014 fået internetadgang, oplyser China Internet Network Information Center.

Til gengæld er salget af mobiltelefoner faldet. I 2014 blev der i Kina solgt 389 millioner telefoner mod 423 millioner i 2013.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen