Berlingske Business
17:42

Kæmpe fyringsrunde i Ericsson

pix-Ericsson
Svenske Ericsson skal ud i en barsk nedskæringsrunde, hvor store dele af produktionen i Sverige forsvinder. Arkivfoto: Stig-Åke Jonsson, Reuters/Scanpix Foto:

Den svenske mobilkæmpe gennemfører kraftige nedskæringer, der koster 3.000 jobs i Sverige.

3.000 stillinger i Sverige - eller næsten hver femte - bliver nedlagt i en kæmpe fyringsrunde i den svenske Ericsson-koncern, der er verdens største leverandør af mobiludstyr. Dermed forsvinder næsten al produktion fra Sverige.

Det bekræfter Ericsson selv tirsdag morgen efter flere ugers rygter om helt op til 5.000 fyringer.

Nedskæringerne rammer 1.000 personer i Ericssons produktion i Sverige, 800 personer inden for forskning og udvikling og 1.200 fra andre dele af koncernen. Det berører Ericssons divisoner i Borås, Göteborg, Karlskrone, Kumla, Linköping og Stockholm. Især i Borås og Kumla vil det gøre ondt, fordi koncernen vil koncentrere sin produktion på færre geografiske placeringer. I Borås arbejder 800 ansatte, i Kumla omkring 400, og her vil hele eller store dele af fabriksproduktionen blive nedlagt.

Virksomhederne i Lund, Luleå og Kalmar bliver ikke ramt.

Fagforening: Kraftige reduktioner

Ericsson har omkring 16.000 ansatte i Sverige. Ericsson har omkring 16.000 ansatte i Sverige. Inden den berygtede IT-boble brast i 2000, var der omkring 50.000 ansatte i koncernen.

Også brugen af konsulenter i Sverige skal ned. Her skal 900 ud.

»Det er hårde slag mod produktionen i disse byer. Det drejer sig om kraftige reduktioner,« siger Per Holmberg fra fagforeningen Unionen til det svenske dagblade Dagens Industri.

Nedskæringerne vil ske i en blanding af frivillig fratrædelse, nedskæringer og udlicitering.

Målet er at spare ni milliarder svenske kroner i løbet af 2017 som led i den spareplan, som Ericsson tidligere har meldt ud. Koncernen forventer, at sparerunden for i år vil koste fire-fem milliarder kroner.

1.000 nye ingeniører skal ansættes

Ericssons midlertidige koncernchef, Jan Frykhammar, siger i en pressemeddelelse, at han samtidig planlægger at skulle ansætte 1.000 nye ingeniører i Sverige i løbet af de kommende tre år.

»Ericsson gennemgår en stor forandring, og vi fortsætter med at have stort fokus på forskning og udvikling. I mange år har de fleste af Ericssons ansatte arbejdet med software og tjenester i stedet for med hardwareproduktion,« forklarer han.

Jan Frykhammar medgiver, at sparerunden er skrap kost.

»Det er en hård besked, vi giver medarbejderne i Sverige i dag, og vi har stor respekt for den uro, som dette skaber. Disse tiltag er nødvendige for at sikre Ericssons langsigtede konkurrencekraft og lederskab inden for teknik og tjenester,« siger han.

Ericsson leverer mobilmaster og andet udstyr til mobilnet men ikke selve mobiltelefonerne. Selskabet ejede frem til 2011 halvdelen af mobilproducenten Sony Ericsson, som japanske Sony så købte Ericsson ud af. Ericssons nærmeste konkurrent er finske Nokia, som for nylig købte sin fransk-amerikanske konkurrent Alcatel-Lucent og dermed rykkede op foran kinesiske Huawei, der er verdens tredjestørste og herhjemme kendes for sine mobiltelefoner og for at stå for TDCs mobilnet.

Topchef sparket ud

Ericsson sparkede 25. juli sin topchef, Hans Vestberg, ud efter mange kvartalers problemer med at sikre en bedre indtjening og indsatte Jan Frykhammar som fungerende koncernchef. Der har i nogle uger været forhandlet med fagforeningerne om nedskæringerne.

Ericsson omsatte i april-juni i år for 54,1 milliarder svenske kroner på verdensplan men havde blot 2,8 milliarder i overskud - en nedgang fra 3,6 milliarder for et år siden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen