Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Justitsministerium spionerer mod millioner af biler

pix-Biler
Biler, der kører på de amerikanske veje, bliver fulgt af landets narkotikapoliti, som registrerer deres færden i en stor database ved at bruge nummerpladeaflæsere, afslører Wall Street Journal. Arkivfoto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Narkotikapolitiet følger biler og deres ejere i hele USA for at kortlægge deres rejsemønstre. Senator er bekymret for privatlivets fred.

Der kommer stadig nye afsløringer af, hvordan amerikanske myndigheder foretager masseovervågning. Nu anklages narkotikapolitiet under Justitsministeriet for i hemmelighed at overvåge millioner af biler og deres ejere.

Narkotikapolitiet DEA har ifølge den amerikanske finansavis Wall Street journal i hemmelighed indsamlet og gemt oplysninger om millioner af amerikanske biler og deres ejere over hele USA. Det har ikke været muligt at få oplyst, om en domstol har godkendt overvågningsprogrammet, som følger folks bevægelse i hele landet med henblik på at opbygge en national database. Det sker ved at bruge nummerpladelæsere.

Senator: Betydelige spørgsmål om privatlivets fred

DEA sorterer under Justitsministeriet og har tidligere masseindsamlet oplysninger i kampen mod narkotikasmugling langs USAs grænse til Mexico, men det er nyt, at DEA også overvåger biler i selve USA ved at følge nummerpladserne.

Wall Street Journal skriver, at hvor formålet hidtil har været at kunne beslaglægge biler, penge og andre genstande, som kan sættes i forbindelse med narkotikasmugling, er databasen nu blevet udvidet til også at dække biler, der kan kobles sammen med anden kriminalitet, herunder kidnapning, drab og voldtægtsmistænkte. Databasen bruges angiveligt af mange myndigheder til efterforskninger.

Den demokratiske senator Patrick Leahy, som sidder med i Senatets retsudvalg, er oprørt over de nye afsløringer og mener, at dataindsamlingen rejser »betydelige spørgsmål om privatlivets fred«.

En talsmand for Justitsministeriet siger, at dataindsamlingen overholder gældende lovgivning.

Afsløring af massiv, amerikansk overvågning

Den nye afsløring lægger sig i halen af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens offentliggørelse af tophemmelige papirer, som afslører den amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende spionage og overvågning af tele- og datatrafik verden over, oftest med hjælp fra venligtsindede landes efterretningstjenester, i det, der i bedste fald kan beskrives som en gråzone i lovgivningen i forhold til beskyttelsen af privatlivets fred.

Snowdens afsløringer har vakt bestyrtelse verden over, mens det endnu er begrænset, hvad der er gjort for at sætte en stopper for masseindsamlingen af personlige data.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen