Berlingske Business
17:42

Julecheck fra staten til dem med dårlige internetforbindelser

pix-Kabler
Mange steder i Danmark er det ikke muligt at få internetforbindelser med, hvad de fleste vil kalde ordentlig hastighed. Derfor skal de første 80 af 200 millioner kroner nu fordeles inden jul til steder, hvor folk selv skyder mindst 2.000 kroner i at få bedre forbindelser. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Inden for en måneds tid ligger det klart, hvilke områder af Danmark der får del i første bid af de 200 millioner, der er sat af til at forbedre internetforbindelserne. Men ingen har vurderet, om statsstøtten ødelægger det for alle andre i området.

Inden jul får op mod 25.000 boliger, virksomheder og sommerhuse rundt omkring i Danmark besked på, om de med et tilskud fra staten endelig kan få udsigten til en konstant, dårlig internetforbindelse byttet ud med, hvad de misunder andre for bare at kunne købe. Men overraskende nok er det aldrig blevet undersøgt, om tidligere statstilskud overhovedet gavner noget, eller om det tværtimod sætter konkurrencen helt i stå i de områder, der får statsstøtte.

Det er pengene fra den såkaldte bredbåndspulje, som inden jul får sat adresseetiket på. Mellem 4.000 og 25.000 boliger, virksomheder og sommerhuse ventes at kunne få hjælp fra støtteordningen. Hver husstand skal selv skyde mindst 2.000 kroner i en bedre forbindelse, før der kan ydes tilskud.

I april satte et bredt flertal i Folketinget - Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, Socialdemokraterne, SF og De Radikale - 200 millioner kroner af for 2016-2019 i en særlig bredbåndspulje - en støtteordning, som man kan søge af, hvis man bor i områder af Danmark, hvor det er umuligt at få højere internethastigheder end 10 megabit i sekundet ind i huset og to megabit ud ad huset.

De 80 millioner kan bruges i år. For 2017-2019 er der hvert år 40 millioner kroner til rådighed.

Skal være en god forretning for alle

Energistyrelsen har udpeget de områder af Danmark, som overhovedet kan få tilskuddene, og så har tele- og internetudbyderne skullet finde sammen med beboerne i områderne om projekter, som de sammen vil søge tilskud til. Landets største udbyder, TDC, har alene lagt billet ind på 105 af de 184 projekter.

»Det rigtige er fortsat, at udbygningen af tele- og internet i Danmark sker på markedsmæssige vilkår og med teknologineutralitet. Men både vi og staten har interesse i, at så mange danskere som muligt får en god bredbåndsdækning. Bor man et sted i Danmark, hvor internetforbindelsen ikke fungerer rimeligt, er det svært at få en velfungerende hverdag i 2016. Branchen har siden liberaliseringen af telemarkedet investeret samlet omkring 100 milliarder kroner i udbygning af infrastruktur i Danmark, og dag for dag dækkes flere husstande. Men derfor er det alligevel vigtigt for os at vise, at vi gerne vil løse en samfundsmæssig opgave, som også kan blive en god forretning for os selv,« siger Jens Aaløse, der er koncerndirektør i TDC med ansvar for med ansvar for kunde- og investorforhold.

TDC oprettede selv i 2015 sit »landdistriktsinitiativ«, hvor koncernen lover, at hvis 50 husstande kan gå sammen om at vælge TDC som leverandør, vil TDC rykke ud og få gravet de nødvendige forbindelser ned. Det har, ifølge Jens Aaløse, mellem 6.000 og 7.000 husstande benyttet sig af, senest i Lohals på Langeland.

Ville ikke ske uden statstilskud

Stofa, der ejes af energiselskabet SE/Sydenergi og er landets næststørste kabel-TV-selskab, har søgt bredbåndspuljen om et beløb på omkring 40 millioner kroner.

»Det er et positivt initiativ. Der er ingen tvivl om, at nogle af de yderområder, som puljen dækker, er rigtigt, rigtigt dyre at etablere, så det er kun positivt, at staten hjælper med at finansiere. Var det en ren forretningsplan, var det svært at retfærdiggøre. Så skulle man se på alternative og mere mobile løsninger end at sætte skovlen i jorden. Allerede nogle af de områder, hvor vi er i dag, er ret dyre at etablere infrastruktur i,« siger Ole Fruekilde Madsen, administrerende direktør for Stofa.

TDCs Jens Aaløse lover hurtig udrykning, så snart det er afgjort, hvordan statsstøttemidlerne fordeles.

»Vi skal kunne levere hurtigt, når vi ved, hvilke projekter der prioriteres. Når man har ildsjæle, der tager initiativer, og staten giver muligheder for støtte, skal det selvfølgelig også have prioritet hos TDC, så det kan rulles ud så hurtigt som muligt,« siger han og gør det klart, at for TDC har det »strategisk perspektiv«, fordi TDC siden kan bygge infrastrukturen videre fra de udvalgte områder.

Ingen har vurderet konsekvenserne

John Strand, teleanalytiker og direktør for Strand Consult, der rådgiver teleselskaber verden over, undrer sig dog over hele processen.

Han har nemlig bedt alle tænkelige styrelser og ministerier om at fremlægge analyserne af, hvordan statsstøtten til bedre mobil- og internetdækning påvirker den udbygning, som teleselskaberne havde planlagt i forvejen - underforstået, om den går i stå, sådan som det skete, da et bredt folketingsflertal for få år siden bevilgede 60 millioner kroner over to år til at få Bornholm op i fart. Her erkendte alle politikere uanset partifarve bagefter, at det var et kolossalt selvmål, som aldrig skulle gentages.

Svarene fra ministerier og styrelser er overraskende: Der findes overhovedet ingen analyser, selv om staten først bevilgede 60 millioner til Bornholm, siden 100 millioner til en lånefond, hvor kommuner kunne låne favorabelt til at få forbedre mobil- og internetdækningen, og endelig de 200 millioner i bredbåndspuljen.

»Hvis sundhedsstyrelsen anbefalede en medicin som man brugte 360 millioner kroner på uden at undersøge effekten og bivirkningerne af så ville man kalde det en skandale. Det interessante er, at regeringen mener, at subsidier er godt, men den har ikke brugt energi på at undersøge, om subsidierne har en negativ virkning på viljen til at investere. Man vurderer simpelt hen ikke, om det at bruge 360 millioner kroner er en god investering - det er grotesk,« siger John Strand, der fremhæver, at de 200 millioner kroner over fire år i bredbåndspuljen »svarer til, hvad teleindustrien investerer på tre dage«.

TDC har allerede forbehold

De samlede investeringer i teleinfrastruktur i Danmark er nemlig årligt på lige under seks milliarder kroner.

TDC viste allerede i januar i år, da en ny strategiplan blev fremlagt, at telegiganten har inddelt Danmark i fire kategorier. I en af dem vil TDC kun levere, hvis man kan nøjes med den infrastruktur, som findes i området i dag, eller lave en aftale med et lokalt elselskab.

»Den borgerlige regering har valgt en rigtigt dårlig ide som model, og det gør den uden at lave et eneste dokument, hvori man overvejer, om statstilskud kan have en negativ effekt. Det viser erfaringerne fra Bornholm tydeligt. Her gik al udvikling i stå, fordi ingen ville konkurrere med den, der vandt statsstøtten,« siger John Strand.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen