Berlingske Business
17:42

Japans Bill Gates fremtids­vision til 30 milliarder dollar

27BUSBAGSIDE-Masayoshi-Son-.jpg
SoftBanks stifter, Masayoshi Son, er en af Japans mest utraditionelle – og fremsynede – topchefer. Han etablerede teknologivirksomheden med to deltidsansatte. I dag har SoftBank over 63.000 ansatte.

Masayoshi Son er Japans næstrigeste og betragtes som både forrykt og visionær. Nu poster han milliarder i chipfirmaet ARM og en fremtid, hvor maskiner er klogere end mennesker.

Pludselig stod han der og fortrød. Fortrød, at han et år før havde peget på en efterfølger og svoret at gå på pension, når han i 2017 fylder 60.

Masayoshi Son, Japansk erhvervslivs mest succesrige out­sider, var alligevel ikke løbet tør for sine »skøre ideer«.

»Jeg ved, at jeg ikke bør være en hindring for SoftBanks fremtidige vækst, og at jeg må give stafetten videre til den yngre generation,« indledte han sin bekendelse, da han en dag i juni gik på podiet ved generalforsamlingen i sit livsværk, en af Japans største virksomheder.

»Men jeg er blevet grådig igen, og jeg vil fortsætte som topchef lidt endnu. Jeg har indset, at jeg stadig er ung. Lad mig blive lidt længere.«

Ud røg kronprinsen Nikesh Arora, der var hentet i dyre domme fra et topjob i Google og præsenteret som noget nær den søn, Masayoshi Son aldrig havde fået.

Og nu står det klart, hvad Japans næstrigeste mand var så »grådig« efter: Efter en karriere skabt på fantastiske satsninger vil han begå sit livs allerstørste og betale over 30 mia. dollar for at købe britiske ARM, hvis mikrochip sidder i over 95 pct. af alle smartphones, foruden at agere hjerne i nutidens »smarte« hjem, biler og byer.

Det er »The Internet of Things«: En forbunden verden, hvor alle apparater kan kommunikere, og maskiner – ifølge Masayoshi Son – bliver klogere end mennesker.

Den bedste af 40 ideer

Outsider har han været hele sit liv. Han havde en fattig opvækst som del af Japans undertrykte koreanske mindretal, men satte sig tidligt igennem med stædighed.

Han har udtalt, at ideer er hans hobby. Da han grundlagde SoftBank i 1981, havde han ca. 40 andre ideer på bedding. Men han valgte den idée, som han mente, at han 50 år senere stadig ville være »forelsket i« – at sælge software til den dengang gryende PC-revolution.

Siden er SoftBank skudt i utallige teknologiske retninger – gerne før alle andre og enten begyndt på bar bund eller købt op. Og sjældent har Masayoshi Son ladet sig holde tilbage af noget.

Såvel beundrere som kritikere beskriver en blanding af risiko­villigt vovemod, stædigt fremsyn og evne til at sælge sine ideer.

Det har han opnået stor succes og næsten lige så store fiaskoer med. Under dotcom-krakket omkring 2000 mistede han over 70 milliarder dollar, da SoftBanks aktieværdi blev næsten udslettet.

Og er der nu skepsis over ARM-købet, så skyldes det ikke mindst den gæld, som SoftBank reddede sig i 2013 ved at overtage den amerikanske mobiludbyder Sprint. Selskabet er stadig et smertensbarn.

Men Masayoshi Son har ikke mistet troen, fortalte han i juni sine aktionærer.

»Det er, hvad jeg vil vie mit liv til. Jeg tror, at informations­revolutionen først lige er begyndt. Mit arbejde er ikke færdigt endnu.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen