Berlingske Business

Jagten på det sorte TV er sat ind

pix-LG-OLED
Overskrift
OLED-TV, som navnlig sydkoreanske LG Electronics satser på, er de dyreste men også de bedste skærme. Her viser produktchef Tim Alessi fra LG det nyeste OLED-TV med ultra-HD-opløsning frem på verdens største forbrugerelektronikmesse i Las Vegas i sidste uge. Foto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Foto:
pix-Ultra-HD
Overskrift
Ultra-HD bliver 2015s TV-skærm med en opløsning, der er fire gange højere end på en fuld-HD-skærm. Her er det Panasonics 65 tommer store AX800-model, der fremvises på sidste uges Consumer Electronics Show i Las Vegas i USA. Foto: David Becker, Getty/AFP/Scanpix Foto:

Fladskærmsfjernsyn er helt bogstaveligt det nye sort. For det svære er netop at få sort gjort sort. Så indtil forbrugerne er villige til at betale mere for at se rigtigt sort, tager TV-producenterne alskens tricks i brug for at komme så tæt på som muligt - og øger dermed forvirringen, når man skal købe nyt fjernsyn.

Det bliver på ingen måde lettere at vælge nyt fladskærmsfjernsyn, når det gamle skal skiftes ud. TV-producenternes 2015-modeller tager nemlig masser af forskellige forbedringstiltag i brug for at få billedet til at stå skarpere - uden at selve skærmen nødvendigvis rykker en klasse op.

Ultra-HD eller UHD er, bogstaveligt, det nye sort. Stort set alle nye fjernsyn vil være UHD-TV, som har en opløsning, der er fire gange højere end dagens fuld-HD. Billederne vil altså kunne pumpes kunstig op (eller opskaleres), hvis de ikke er født med langt flere detaljer end hidtil - og det er der stort set intet andet end hjemmeoptagelser på helt nye kameraer eller mobiltelefoner, der er. Hverken TV- eller filmleverandørerne har meget ultra-HD-materiale at byde på lige nu.

Den dyreste løsning: OLED

Man kan også tage skridtet og skifte til et fjernsyn, som faktisk har en fysisk bedre skærm, men det skal man så også stadig betale pænt ekstra for. OLED-skærmene kender mange fra de nyeste mobiltelefoner og tavle-PCer. De leverer et langt mere farveægte og klart billede og en tilsvarende bedre lyd men er endnu meget dyre i de større størrelser, som en TV-skærm efterhånden er. Det er næsten kun sydkoreanske LG Electronics, der herhjemme slås med Sony om tredjepladsen efter Samsung og Philips, som egentligt satser på OLED-skærme i det håb, at en større produktion vil bringe OLED-priserne ned.

»OLED kan, i modsætning til dagens fjernsyn, vise sort og kørt i billedet. Det er det sorte, som er styrken, men samtidig opdaterer OLED-skærmene hurtigere, og uanset betragtningsvinklen vil billedet altid stå perfekt,« forklarer Erik Åhsgren, der er produktspecialist inden for hjemmeunderholdning hos LG.

Indtil OLED-priserne faktisk falder, tager konkurrenterne - og LG selv - andre teknologier i brug, som kan forbedre billedkvaliteten på de eksisterende TV-skærme, uanset om de er i fuld-HD eller ultra-HD.

En videreudvikling af den nuværende LED-skærm bringer nanokrystaller ind på skærmen. Det hedder også »quandum dot« (eller QDot) og kan ved at bryde lyset og give mere farveægte billeder både spare strøm og holde priserne nede i forhold til OLED-skærmene.

Prikker masseres i topform

Men det helt store arbejde ligger i at massere de enkelte prikker, pixler, som danner billedet på TV-skærmen, så de kommer i bedre form.

Samsung, der er verdens største TV-producent, vil i år indføre sin egen UHD-billedteknologi, forkortet SUHD. Ifølge Samsungs danske salgschef, Kasper Thomsen, giver SUHD »mere farvedybde, bedre kontrast og skarphed« i billederne, »så det bliver lettere at få det farvemiks, som forbrugerne ønsker«. Samsung lover, at kvaliteten er 64 gange bedre end nu. De første ultra-HD-TV med SUHD kommer til de danske butikker i løbet af foråret.

Philips, som det ikke længere er den hollandske koncern af samme navn men derimod taiwanske TP Vision, der nu producerer fjernsyn for, vælger en anden vej. Den hedder »High Dynamic Range«, forkortet HDR, og forstærker både kontrasten og farverne.

»Styrken ved OLED-skærmene er sortniveauet, men det kan vi genskabe og samtidig give stor kontrast. LCD-skærmene ligger nu tæt på OLED-kvalitet men er billigere,« forklarer salgschef hos TP Vision, Henrik Kyhl.

Der vil ikke som udgangspunkt komme Philips-TV med OLED-skærme i 2015, »men vi har det klar, hvis efterspørgslen bliver stor,« som han udtrykker det.

Omkring 45 procent af Philips' 2015-TV er ultra-HD, mens japanske Panasonic forventer, at omkring halvdelen af de nye fjernsyn vil komme med ultra-HD.

Svært at afgøre på stedet

Branchen Forbrugerelektronik (BFE), som samler de store teknologiproducenter i Danmark, har med hjælp fra analysefirmaet GfK gjort op, at omkring fem procent af de omkring 496.000 fladskærmsfjernsyn, som blev solgt i Danmark i 2014, er ultra-HD-TV. Tallet vil dog stige i 2015, eftersom det bogstaveligt bliver sværere at undgå at få UHD.

Forventningen er dog, at nye Blu-ray-afspillere, der kan afspille og opskalere til UHD, og det stadig mere egenoptagede film- og billedmateriale, som er født i UHD-opløsning, vil gøre UHD-fjernsyn interessante at købe, selv om det ofte er svært at afgøre, om der er tale om en fuld-HD- eller en ultra-HD-skærm, hvis ikke man har to apparater stående ved siden af hinanden, fordi også billedkvaliteten på de almindelige fuld-HD-skærme forbedres.

I baggrunden toner næste generation af fladskærme frem, nemlig 8K-skærme, som har 16 gange så høj opløsning som fuld-HD. De første prototyper blev fremvist på sidste uges Consumer Electronics Show (CES), verdens største forbrugerelektronikmesse, i Las Vegas. Men det er der, trods alt, ingen grund til at tage med i overvejelserne lige nu, når det næste fjernsyn skal i hus.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen