Berlingske Business

Jack is back: En Twitter-stifter genfødes

Dorsey
Foto:

Jack Dorsey skal bevise i anden ombæring som chef for det sociale medie Twitter, at han har lært af sine fejl - og at han kan styre to virksomheder på samme tid. Han lægger hårdt ud med en større fyringsrunde.

Jack Dorsey tilbagevenden som topchef for Twitter er beskrevet som noget nær teknologiverdenens største comeback, siden Steve Jobs kom retur til Apple.

En falmet stjerne skal have gløden tilbage, og det er ingen måske bedre til end en medstifter med visionerne i behold.

Lige som Steve Jobs efter sin genkomst ledede både Apple og animationsfirmaet Pixar, vil Jack Dorsey også holde kog i to kedler samtidig: både Twitter og Square, et firma for mobilbetaling, som han etablerede, da han efter sin første tur som Twitter-chef var sat på porten af sine medstiftere.

Kun et fåtal formår den dobbelt-kunst; i tech-verdenen tænker man umiddelbart Elon Musk, der leder elbilproducenten Tesla og raketfirmaet SpaceX. Bestyrelse og investorer vil altså holde skarpt øje med, om Dorsey magter det.

Som Steve Jobs er Jack Dorsey desuden besat af design, enkelthed og orientalsk filosofi – samt indehaver af en personlighed, der ofte har skabt konflikter.

Men den Jack Dorsey, der nu for anden gang er blevet chef for det sociale medie, han var med til at starte. er tilsyneladende en ganske anden, end han var engang.

En stejl læringskurve

Da Twitter efter starten i 2006 fik første runde finansiering udefra, gik Dorsey stadig med næsering og dreadlocks i skiftende blå-orange farver, tilsat jeans og t-shirt – en klassisk programmør-nørd.

I dag fremstår han mere renskuret, gerne i Prada-jakkesæt, omend typisk også med fuldskæg.

Den største forandring er dog intern. Jack Dorsey har udtalt, at han i Square har søgt at lære af alle sine fejl i den første tid som Twitter-chef fra 2006 til 2008 og egentlig også, da han i 2011 kom ind igen som aktiv formand.

Dengang blev han beskrevet som tillukket, krævende og ude af stand til at delegere. Han er også beskyldt for at tage rigelig kredit for skabelsen af Twitter, omend kimen til ideen var hans.

Det har været en stejl læringskurve. Forvandlingen har Twitter-medstifteren Biz Stone beskrevet for net-tidsskriftet Re/Code:

»Det føles, som om han har sat sig ind i en tidsmaskine og studeret i 40 år, men kom ud efter ét år. Hvad er der lige sket? Hvor kommer den selvtillid og alle de fantatiske ideer og al den fokus fra? Det er som at tale med en meget ældre person.«

Ikke mindst har han skabt noget, der ligner fred på de indre linjer de seneste tre måneder, hvor han var konstitueret topchef.

Twitter varsler 300 job nedlagt

Men nu kan freden være forbi. Tirsdag varslede Twitter ifølge Bloomberg News en større fyringsrunde, hvor selskabet vil sige farvel til op mod otte procent af medarbejderstaben på ca. 3.900 ansatte. Det vil sige. at op mod 300 job skal skæres væk.

Twitter blev børsnoteret i slutningen af 2013, men har langtfra været en succes, da man har haft svært ved at tjene penge trods vækst i antallet af brugere.

Twitters levetid har været præget af intense stridigheder mellem stifterne, selv efter Silicon Valleys ofte stridbare standard. Divergerende udlægninger af historien er der mange af, inklusive hvem, der fandt på hvad, og hvem der på skift har presset hvem ud.

Jack Dorsey, version 2.0, har forhåbentlig fjernet de værste bugs.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen