Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

IT-rigmændenes pengekasse sendt til tælling

IT-rigmændenes pengekasse sendt til tælling - 1
Brødrene Damgaard i deres velmagts dage Foto:

Den danske IT- og telebranche skabte for få år siden millionærer og milliardærer på stribe, men der er blevet langt mellem snapsene og tidligere tiders store IT-formuer bløder.

Der er er færre – meget færre – kroner i pengekasserne hos de danske investorer, der ellers tidligere har tjent gevaldige mængder penge på den danske IT-branche. For nylig kom det frem, at brødrene Damgaard, der ellers var blevet helt utroligt rige af at sælge Navision til Microsoft, havde tabt store dele af deres formuer på fejlslagne investeringer. Men Damgaard-brødrene er langtfra alene. Flere andre af de investorerer, som IT-branchen har forgyldt, har i dag kun brøkdele af deres formuer tilbage. Men Ib Kunøe er en af få IT-rigmænd, der stadig har skindet på næsen.

Selv om Damgaard-brødrenes Navision-formuer siver gevaldigt, gik det en del hårdere ud over IT Factory-investoren JMI Invest, hvor hovedpersonen siden stiftelsen har været den tidligere EDS-direktør, Asger Jensby. I dag er JMI Invest under afvikling, og end ikke et salg af JMI Invests store ejerandel af bredbåndskometen Fullrate, der blev solgt til TDC for 400 mio. kroner, kan rette op på det kaos, som miseren med IT Factory efterlod.

Ser man bort fra multimilliardsalget af det globale IT-foretagende Skype, som danskeren Janus Friis var medskaber af, er der i dag længere mellem, at IT-branchen kaster milliardsalg af sig til udenlandske IT-giganter, og der er større afstand mellem de helt vilde væksthistorier, som da Frank Rasmussen og Kunøe-kapital drev Telmore frem mod en position, hvor selskabet faktisk formåede totalt at vende vrangen ud på det danske mobilmarked.

Ustyrlig innovation
Men selv om der er længere mellem de store ryk i IT-branchen, er Per Andersen fra IT-analysehuset IDC ikke bekymret.

»Opstartsvirksomhederne er der stadig. Men det er sådan med innovation, at man ikke kan styre det. Det kommer i bølger. Det er rigtigt, at der har været et par år uden de helt store stjernehistorier – men de kommer igen, for vi er en nation, hvor vi har stort fokus på innovation og er gode til det. Men det er ikke noget, der sker hver dag. Innovation har jo en vis grad af tilfældighed,« lyder hans vurdering. Han peger også på, at teknolgiske ryk kommer i perioder – og er sikker på, at der vil komme flere.

En hel række danskere har siden dotcom-tiden trukket sig hovedrige ud af investeringer eller opstart af IT-selskaber. Det gælder både Telmore-skaberen Frank Rasmussen, der for nylig skar teleselskabet Bibob over samme læst og solgte det til Telenor for 93 mio. kroner. Men datidens rigmænd omfatter også Michael Moesgaard, der scorede en pæn slat millioner på salget af CBB til Sonofon, eller Martin Thorborg, der stod bag Jubii.

»Mange af de virksomheder, der blev fostret under dotcom-tiden, har jo vist sig ikke at have den værdi, man troede. Men sådan er det jo – de gode ideer kommer altid i dårlige tider. Og når så de gode tider kommer, kommer også de store salg. Og så sidder man nok bagefter mange steder som købere og er lidt rødvinsforvirrede, fordi det, man købte, måske ikke havde værdien alligevel,« lyder det fra den tidligere Jubii-stifter Martin Thorborg, der i dag bruger omkring halvdelen af sin arbejdstid på at passe og pleje iværksætter-sitet Amino.dk, hvilket sker fra hans hjem i USA.

En de investorer, der gennem tiderne både har haft meget succes og stabil succes, er Ib Kunøe, der har gjort sig selv til milliardær ved at specialisere sig i kriseramte IT-selskaber, vende dem rundt og sælge dem fra til mange gange købsprisen. De senere år har Kunøe især tumlet med IT-selskabet Topnordic, der fusionerede med Ementor, opkøbte Atea og nu har udviklet sig til et af de nordiske landes største IT-selskaber.

Lette penge passé
Men Ib Kunøe har svært ved at se, at vi foreløbig kan ramme en ny periode, hvor iværksættere på få år kan få deres virksomheder til at vokse til giganter, der sælges til udlandet for milliardbeløb. De lette penges tid er forbi.

»Det er en svær tid for IT-entrepenører, og jeg tror, at Danmark er et så lille land, at vi ikke vil se de større systemopfindelser, som er så unikke mere. Selv dygtige iværksættere, der har en virkelig spændende idé, kan være rimeligt sikre på, at der sidder nogle andre et andet sted på kloden og udvikler det samme,« siger Ib Kunøe.

Hans formue er også skrumpet under finanskrisen, men til forskel fra investorer som Asger Jensbys IT Factory-investering er Kunøe-investeringsselskabet Consolidated Holdings porteføjleselskaber spredt ud over så mange solide selskaber, at formuen på et tidspunkt vil vokse igen. Men de glade dotcom-dage, hvor IT-branchen kastede sig rundt i penge, uanset hvad de gjorde, er slut.

»Danmarks IT-branche er blevet moden – og moden er ikke nødvendigvis et positivt begreb, hvis man er opfinder og skal være nyskabende. Vi har nok ikke længere det forspring, vi havde for 15 år siden,« siger Ib Kunøe.

Alligevel har IT-investoren tidligere erklæret, at finanskrisen er et godt tidspunkt for ham at være offensiv på virksomhedsopkøb.

Ib Kunøe: Formue reduceret fra 1,3 mia. kr. til ca. 700-800 mio. kr.

Finn Helmer: Formue faldet fra 350 mio. til ca. 100-150 mio. kr

Preben og Erik Damgaard: Formue halveret fra over to mia. til knap en mia. kr

Asger Jensby: Fra milliardpotentiale til udradering af formue

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen