Berlingske Business

IT-gigant fyrer 4.000

pix-John Chambers, Cisco
Ciscos topchef, John Chambers, har sat en ny kæmpe fyringsrunde i gang. Arkivfoto: John G. Mabanglo, EPA/Scanpix Foto:

Cisco, der er målestokken for IT-branchen, fyrer i bundter, fordi opsvinget går langsommere end ventet.

Den amerikanske IT-gigant Cisco fyrer 4.000 ansatte - eller fem procent - i en ny nedskæringsrunde.

Cisco, der leverer store dele af det udstyr, som holder Internet sammen, betragtes normalt som en målestok for, hvordan det går i IT-branchen globalt, og udmeldingen gav da også Cisco-aktien det største dyk i mere end et år, nemlig på ni procent.

Fyringsrunden er blot den seneste i en række, som over to år vil have kostet 12.300 ansatte deres job.

Topchef: Det går for langsomt

Cisco har siden 2010 skåret ned og solgt fra, navnlig på forbrugerelektronikområdet, presset af konkurrenter som Huawei, Juniper Networks og Hewlett-Packard (HP). Hvor netværksudstyret til de store internetforbindelser tidligere var kerneforretningen, ser Cisco i dag væksten ligge i software og udstyr til store datacentre, som huser de meget omtalte »cloud computing«- eller »sky«-tjenester, altså internetbaserede tjenester.

»Miljøet, som vores forretning er i, forbedrer sig lidt men på ingen måde i nærheden af det tempo, som vi ønsker os,« sagde Ciscos topchef gennem mange år, John Chambers, da han onsdag fremlagde et regnskab med en omsætning på 12,4 milliarder dollars - en fremgang på seks procent - og et overskud på 2,27 milliarder dollars.

Store opkøb

Cisco har genne1m de seneste tre år brugt 10,6 milliarder dollars på at købe 59 selskaber op, især for at styrke sin position inden for software og sikkerhed. I juli blev det kendt, at Cisco vil købe internetsikkerhedsfirmaet Sourcefire for 2,7 milliarder dollars.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ligger 42 procent af Ciscos salg uden for USA og Canada, og det er ude i verden, at Cisco ikke oplever, at økonomierne kommer så hurtigt på fode som ønsket, selv om det trods alt går fremad.

Cisco forventer at runde en omsætning på mellem 12,2 og 12,5 milliarder dollars i tredje kvartal.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen