Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

IT-gigant får konkurrence fra tidligere direktører

05BUSClaus-Hougesen.jpg
Claus Hougesen er en af de fire tidligere Atea-chefer, der er gået sammen om at etablere virksomheden 3aIT. Arkivfoto: Nikolai Linares.

Fire tidligere Atea-direktører med ekskoncernchefen i spidsen køber dansk-svensk IT-leverandør for at udvikle en spiller på IT-markedet. Målet er milliardomsætning i løbet af få år.

Skandinaviens største IT-forhandler, Atea, får nu konkurrence fra egne rækker. Fire tidligere direktører med ekskoncernchef Claus Hougesen i spidsen vil nemlig opbygge en konkurrerende virskomhed med det ambitiøse mål at nå en omsætning på en milliard kroner og 300 ansatte om tre år.

Afsættet er opkøbet af den 41 år gamle dansk-svenske audio- og videoleverandør Informationsteknik, som bl.a. leverer til Danske Bank og de danske domstole og også stod for billede og lyd, da Bill Clinton i 1997 besøgte København som USAs præsident. Informationsteknik beskæftiger 80 mand i København, Aarhus, Malmö og Stockholm.

De fire tidligere Atea-direktører – Claus Hougesen, koncerndirektør Peter Trans og de to salgsdirektører Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau – har købt de amerikanske ejere ud og døber nu selskabet om til 3aIT, udtalt »triple a« med henvisning til virksomhedsvurderingsskalaen af soliditet og kvalitet.

Selskabet skal udvikles fra at sælge AV-videoudstyr til at være leverandør af det fulde sortiment til infrastruktur.»Vi har talt om det i mange år. Hvis ens karriere er en ishockeykamp, er første og anden periode slut nu, og vi er klar til tredje og sidste. Vi har altid haft drengedrømmen om at prøve at være herrer i eget hus – selv være i maskinrummet og have fat i driften, i kunderne og medarbejderne. Vi er heldige. Vi fik mulighed for at tjene penge ved børsnoteringen af Atea, så vi kunne investere. IT er det, vi har lavet hele livet, og det, vi ved noget om. Og jo mere man kan informere medarbejderne om, hvad vi gør, desto bedre beslutninger tager medarbejderne. Det havde vi ikke mulighed for som børsnoteret selskab,« siger Claus Hougesen, der bliver administrerende direktør i 3aIT, til Berlingske.

Skal kunne levere alt til IT-arbejdsplads

Informationsteknik, oprettet i 1973 af fire ingeniører fra DTU, har siden 2011 været ejet af den amerikanske mikrofonproducent Shure men har givet underskud de seneste to år, sidste år på 15 millioner kroner, i indeværende regnskabsår på forventeligt omkring fem millioner kroner.

»Vi har givet et symbolsk beløb for aktierne men sikret os god likviditet fra ejerne, så vi kan køre 12-18 måneder endnu, selv om man skulle blive ved med at tabe penge. Men nu skal det udvikles, så vi kan levere alt til en moderne IT-arbejdsplads: Computere, tavle-PCer, smartphones, ultrabooks, video, møderum, datacenter, netværk m.m. Der skal skala på. Noget vil vi bygge selv, andet vil vi arbejde sammen med partnere om. Inden for få år skal vi runde en milliard kroner i omsætning og have 300 arbejdspladser, primært i Danmark, og i 2020 skal vi nå tre milliarder kroner og 700 arbejdspladser,« siger Claus Hougesen, som i sin Atea-tid har været med i omkring 50 opkøb.

Han understreger, at de nye ejere sammen skyder lidt over 20 millioner kroner i selskabet for at sikre økonomien og sende et vigtigt signal til kunderne.

Ingen konkurrenceklausul

Ingen af de fire er bundet af konkurrenceklausuler. De er alle stoppet hos Atea inden for de seneste syv måneder og har siden undersøgt muligheder i flere brancher, men valgte at blive i IT-verdenen.

»I slutningen af første kvartal eller begyndelsen af andet kvartal går vi i luften med, hvad der skal være verdens bedste handelsportal, som skal kende kundens præferencer og gøre det nemt at foretage IT-indkøb. Vi skal blive nummer et på markedet. Rigtigt mange glemmer, at hvis man får hardwaren til at virke i god kvalitet, er der mulighed for at sælge tjenester ovenpå. Der er et hul i markedet, fordi en række af de store kun satser på at levere tjenester,« siger Peter Trans, der forventer, at »der ikke er flere underskuds­givende måneder efter maj« i 3aIT.

Claus Hougesen slår fast, at »selvfølgelig er Atea en konkurrent«.

»Men Atea bevæger sig opad i markedet. Atea er kæmpestor og har en masse gode aktiviteter, så virksomheden går godt. Men markedet er også godt og kæmpestort, så der et stort potentiale for en fokuseret IT-infrastrukturleverandør,« siger han.

Claus Hougesen forlod koncernchef­posten i Atea i maj efter 16 år i selskabet, heraf syv som topchef, og gennem mange år har han kørt parløb med IT-investor og mange­millionær Ib Kunøe, der er bestyrelsesformand for giganten.

Planen er at invitere udvalgte medarbejdere fra 3aIT med i ejerkredsen, så de fire direktørers andel ender på 80 procent af aktierne.

Atea, som i dag er en nordisk koncern noteret på børsen i Oslo, omsatte i 2013 for 22,1 milliarder norske kroner med et driftsresultat (EBITDA) på 800 millioner norske kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen