Berlingske Business

IT-branchen er tavs om reglerne for kundepleje

atea
I Danmark beskæftiger Atea mere end 1000 medarbejdere. (Foto: Christian Ringbæk/Scanpix 2015) Foto:

I toppen af IT-branchen er der dyb tavshed, når spørgsmålene går på branchens etik og kundepleje. Trods bekymringer om et generelt bestikkelsesproblem i branchen kommer et etisk kodeks ikke på dagsordenen foreløbig.

Der er brodne kar i IT-branchen, og det er nødvendigt med en diskussion af de gaver og fordele, som IT-firmaer giver for at pleje deres kunder. Sådan har det lydt de seneste dage i kølvandet på Atea-sagen. Men branchens topfolk afviser, at der er et generelt problem i IT-branchen, som er værd at diskutere offentligt.

»Jeg kan godt forstå, at det er et interessant emne at skrive om. Men som jeg også fortalte dig i telefonen, så vil alle udtalelser fra vores side p.t. blive koblet til den verserende politiefterforskning. Og det ønsker vi ikke at være en del af,« skriver Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen i en email.

Berlingske har spurgt om et interview med IT-Branchens formand, Cecilia Bonefeld-Dahl. Hverken hun eller brancheforeningens næstformand har ønsket at lade sig interviewe. De meddeler begge via kommunikationschefen, at de først vil overveje at stille op til interview, »når røgen har lagt sig«.

Spørgsmålene, som Berlingske ønskede at stille, handlede ikke om den konkrete Atea-sag, men derimod om den kritik, der er blevet rejst offentligt af den måde, som IT-branchen skulle have plejet sine forretningsforbindelser på. Eksempelvis blev det i søndagsudgaven af Berlingske Business beskrevet, at flere leverandører i IT-branchen har været rigeligt gavmilde, når kunderne skulle plejes – og kontrakter vindes.

Alle er kreative

»Alle er kreative, for alle vil gerne have en ordre. De prøver at være så kreative, som de kan inden for firmaets rammer. Meget af det handler om at omgå såvel leverandørernes som kundens interne systemer og politikker for, hvad man kan tillade sig, og hvad man ikke kan tillade sig,« fortalte Karsten Steen Sørensen, tidligere IT-direktør i Grundfos, der stadig er aktiv i erhvervslivet med forskellige bestyrelsesposter.

Også på computerworld.dk har der været særdeles kritiske røster fremme om IT-branchens måde at pleje kunderne på. Under overskriften »Bestikkelse af det offentlige er foregået i årevis« rejste Mogens Nørgaard, direktør i Fair & Square, hård kritik af IT-branchen i en klumme den 15. juni. Klummen er stadig tilgængelig på internettet i dag.

Berlingske ville gerne have spurgt IT-branchens formand, Cecilia Bonefeld-Dahl, hvorvidt branchen har drøftet at indføre et sæt fælles etiske retningslinjer i stil med de kodeks, som er indført i medicinalindustrien. Berlingske har også forsøgt at få syv firmaer, der er IT-leverandører til det offentlige i tale om deres gavepolitik. TDC har som den eneste virksomhed valgt at give interview. Derimod er det ikke lykkedes avisen at få store IT-leverandører som CSC og KMD i tale om deres politik for kundepleje. Hos KMD oplyser pressechef Christoffer Hellmann, at virksomheden i dag har regler for gavegivning, men »af principielle årsager udleverer vi ikke interne KMD politikker,« oplyser han. Pressechefen afviser også, at virksomhedens ledelse vil give interview om KMDs egne regler for kundepleje og gaver:

»Vi takker for tilbuddet om interview – men KMD ønsker ikke at medvirke i omtale af Atea-sagen, så vi springer over i denne ombæring.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen