Berlingske Business

Irland får nu endelig Apples milliarder - under protest

pix-Apple, Irland
Apple har i årevis betalt så lidt i skat i Irland, at EU-Kommissionen sidste år gav iPhone-producenten et skattesmæk på 100 milliarder kroner - som Irland har nægtet at tage imod. Nu kommer pengene så endelig. Her ses Apples område i Cork i det sydlige Irland. Arkivfoto: Paul Faith, AFP/Scanpix Foto:

Skattesmækket på 100 milliarder kroner bliver sat ind på en spærret konto, siger den irske regering, som nægter at tage imod pengene.

Irland har fået en aftale på plads med Apple, så de omkring 100 milliarder kroner, som Apple er blevet dømt til at betale i efterskat, nu endelig kan sættes ind på en spærret konto - for Irland vil ikke have pengene.

Det er skattesmækket, som EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager i august 2016 pålagde Apple at afregne, og som hun i oktober i år indbragte for EU-Domstolen, fordi Irland stadig ikke har indkrævet skattepengene, alt imens Apples gunstige skatteforhold varer ved.

Finansminister: Pengene kommer efter nytår

Den irske finansminister, Paschal Donohoe, bekræfter nu, at »vi har indgået en aftale med Apple om principperne og oprettelsen af en spærret konto«, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

»Vi forventer, at pengene vil begynde at blive overført til kontoen fra Apple i løbet af første kvartal næste år,« sagde han i Bruxelles, før han gik til møde med Margrethe Vestager.

iPhone-producenten er blevet pålagt at betale det store beløb i efterskat, efter at EU kendte en skatteaftale med den irske regering for ulovlig. Det blev betragtet som statsstøtte fra Irland, der er interesseret i at tiltrække udenlandske virksomheder og derfor har en langt lavere selskabsskat end de øvrige EU-lande.

Aftalen betød, at Apple ifølge Margrethe Vestager betalte helt ned til 0,005 procent i skat.

pix-Kobolt

Vil ikke stemples som skattely

Pengene skulle være blevet betalt allerede 3. januar 2017. Beløbet på 13 milliarder euro er større end de 12,9 milliarder euro, som Irland årligt bruger på sit sundhedssystem, og de svarer til en tredjedel af Irlands samlede skatteindtægt i 2015 på 45,6 milliarder euro.

Irland har protesteret mod EU-afgørelsen, der stempler Irland som et skattely, hvilket kan skade den fremtidige tiltrækning af virksomheder til landet. Den irske regering har derfor indbragt afgørelsen for EU-Domstolen, der er EUs øverste, juridiske myndighed. De 100 milliarder kroner bliver derfor sat ind på en spærret konto, indtil domstolen har afgjort, om EU-afgørelsen står ved magt.

Også Apple har indbragt afgørelsen for domstolen.

pix-Hongkong

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen