Berlingske Business

iPhone-lancering uden hype

iPhone-lancering uden hype - 1
Foto:

Aftenens lancering af den nye udgave af Apples-telefon, har slet ikke nået samme højder som sidst Apple sendte en iPhone på markedet. Fokus er i stedet på, hvad om Apple ellers pønser på.

Der er væsentlig mindre virak end vanligt - men dog er det ikke en begivenhed, der går forbi i stilhed, når den nye Apple-telefon, iPhone 3GS lanceres efter nøjagtig samme skabelon som sidst.

Det sker, når både Telia og Telenor sætter den hypede telefon til salg i deres butikker klokken 0.01 i nat.

Denne gang ser det dog ud til, at kødannelserne bliver noget mere overskuelige end sidst - for den nye iPhone tilbydes denne gang ikke blot af Telia, men også af Telenor og '3' - og så er den i øvrigt ikke synligt ny. Derimod er der snarere tale om en opgradering af den eksisterende iPhone 3G, der blev sendt til salg i Danmark for godt et år siden.

Den nye iPhone lystrer navnet 3GS, hvor S'et står for speed - og telefonen byder netop på en hurtigere processor, et indbygget kompas og et bedre kamera.

Men derudover er det småt med nyhederne, og det er blevet mødt med mild undren, at Apple ikke har bragt iPhonen videre på det år, der er gået. Den gamle udgave - der kun hedder 3G - sælges fortsat hos de tre teleselskaber, og eftersom at de fleste nyskabelser i iPhonen er sket på software-delen, vil der ikke være væsentlige argumenter for at købe nyt, hvis man allerede har en iPhone, der virker godt.

Softwaren i telefonen bliver hyppigt opdateret af Apple - og er gratis. Rent fysisk er det umuligt at se forskel på den gamle og den nye telefon.

Kun lidt nyhedens interesse
På forhånd har teleselskaberne været meget aktive for at at markedsføre den nye udgave af iPhonen, men det er tvivlsom om Telenor og 3 får en smagsprøve på den hidsige forhåndsinteresse, som iPhone 3G havde, da den blev introduceret sidste år. Dengang lå folk i telt og stor i lange køer midt om natten for at få en af de første iPhones, der blev sendt ud på det danske marked.

Historien om Apples telefon er ellers et ganske underholdende studie i markedsføring og hype. Den allerførste iPhone blev slet ikke solgt i Danmark, men kun i USA og et par andre lande - og selv om telefonen teknisk set ikke bød på de vilde nyskabelser, var efterspørgslen heftig - givetvis fordi, Apple havde formået at lave en brugergrænseflade, der på daværende tidspunkt var forbilledligt nyskabende og veldesignet.

Det samme var tilfældet, da Apple lancerede iPhone 3G. En telefon, hvor den primære tekniske nyhed var, at den nu kunne bruge de hurtigere 3G-net i stedet for blot den langsomme Edge-teknologi. Det havde andre telefoner fra konkurrenter som Nokia og Sony Ericsson ellers kunnet i årevis, men telefonen kunne nu for første gang fås i Danmark, og den første sending af iPhones blev flået væk i løbet af kun et par enkelte døgn.

Ingen modstand - dengang
Det var med andre ord design og brugeroplevelse, der gjorde de første udgaver af iPhonen til noget særligt. Ingen andre producenter af telefoner i den prisklasse havde formået at producere noget, der bare tilnærmelsesvist var lige så enkelt og elegant at bruge som iPhonen, omend adskillige andre producerede telefoner, der var mere avancerede.

Det er de dog kommet efter siden, og Apple får i dag skarp konkurrence fra især HTC og deres Google-baserede telefoner og Palms Pre-telefon. Men også Nokia, Sony Ericsson og andre producenter har lanceret telefoner, der imiterer iPhonens simple touch-interface, og Apple spiller ikke længere mod et hold, der glemte at møde op til kampen.

Følger iPhonen samme produktcyklus som Apples cashcow iPoden, vil linjen på et tidspunkt blive udvidet med flere modeller - og en skrabet og mindre nano-udgave, sådan som utallige rapporter, analyser og spekulationer i den amerikanske presse også har tydet på, at Apple allerede arbejder med.

Alligevel kan det undre, at Apple ikke har taget konkurrencen fra de øvrige telefon-producenter mere alvorligt, men vurderingen er altså, at det hiditidige iPhone-setup har energi nok til en anden halveg.

iBøger på vej ?
iPhone 3Gs har i et stykke tid været til salg i USA, hvor telefonen blev modtaget med væsentlig mindre hurlumhej end sidst. Og i stedet for kun at skrive om iPhones, sådan som det skete sidst, har selv brede medier som CNN i stedet travlt med at beskrive et påstået nyt Apple-produkt, der ikke er en iPhone, men så alligevel lidt.

Apple skulle nemlig være på vej med en såkaldt tablet-pc, som dybest set blot er en trykfølsom ti-tommer skærm uden tastetur eller andet - ganske som iPhonen virker.

De fleste producenter, der har forsøgt at lave den slags computere, er floppet fælt - men det har ændret sig, efter at e-bøger og e-aviser er kommet på mode i USA og andre steder i verden. Det ses blandt andet med e-boglæseren Kindle DX, hvortil der også udkommer elektroniske aviser.

Rapporterne går på, at Apple vil lancere en medielæser, der ikke blot er velegnet til e-aviser og e-bøger, men også til video, musik - og som almindelig trykfølsom computer - og flere analytikere anser det for sandsynligt, at en sådan maskine er nært forestående, og at Apple i nær fremtid vil sælge e-bøger fra musibutikken iTunes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen