Berlingske Business

iPhone-appetit sikrer Apple rekord-kvartal

iPhone-appetit sikrer Apple rekord-kvartal - 1
Foto:

Tredje kvartal blev det hidtil bedste kvartal uden for julesalget for Apple, der tjente 6 mia. kroner. Fem millioner solgte iPhones trak resultatet op.

Mens andre elektronikselskaber må kæmpe for at undgå underskud, går det forrygende for amerikanske Apple. Selskabet kunne i går præsentere deres regnskab for tredje kvartal – et regnskab der overraskede analytikerne positivt.

En stærk fremgang i salget af bærbare computere og af iPhones gav Apple en vækst i profit på 15 procent. Samlet set omsatte Apple for 43 mia. kroner og tjente 6,43 mia. kroner i tredje kvartal.

”Vi laver vores hidtil mest innovative produkter, og det reagerer vores kunder på,” lyder det i en meddelelse fra Apples stifter og topchef, Steve Jobs.

Nye kunder i butikken
Apples fremgang kommer på trods af, at det globale salg af computere er gået ned med mellem tre og fem procent i de seneste tre måneder. Men Apple kunne i deres regnskab berette, at de har solgt mere end 2,6 mio. Mac-computere i tredje kvartal – 18 procent mere end andet Kvartal. En fremgang selskabet især tilskriver den opdaterede MacBook Pro serie, der samtidig er blevet sat ned i pris.

”Vi har set en kraftig acceleration i salget efter introductionen af den nye Pro-serie, endda så meget, at det har været svært for vores produktion at følge med. Vi kan med glæde se, at halvdelen af kunderne i vores butikker aldrig har ejet en Mac før,” lyder det fra Timothy D. Cook, vice-direktør i Apple.

Bedste platform
Det helt store salgsnummer for Apple er dog iPhone’en, der i juni blev lanceret i en ny udgave, iPhone 3GS. Apple solgte 5,2 mio. eksemplarer af telefonen i tredje kvartal – næsten halvanden mio. flere end i andet kvartal. Den første million iPhone’s 3GS blev solgt inden for tre dage fra introduktionen.

”Salget af såvel Apple-computere som iPhones hænge nøje sammen med, at Apple i dag har hvad der virker til at være den bedste platform for det behov, som computer-brugere i dag har,” siger Shaw Wu, aktie-analytiker ved Kaufman Brothers, til New York Times.

Eneste negative punkt i Apples kvartalregnskab var en nedgang i salget af iPods. Salget faldt syv procent – fra 11 mio. i tredje kvartal sidste år til 10,2 mio. i år.

Apple-aktien steg op til syv procent på børsen i New York umiddelbart efter regnskabspræstationen - men endte dog i et lille minus på 0,87 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen