Berlingske Business
17:42

iPhone 7-batteri får bundkarakter

pix-iPhone 7
Batteritiden på den nye iPhone 7 ligger langt under konkurrenternes, viser britisk test. Arkivfoto: Lucy Nicholson, Reuters/Scanpix Foto:

Konkurrenternes telefoner kan klare op mod det dobbelte af Apples nyeste iPhone, som Apple ellers selv roste for at have det hidtil bedste batteri.

Der er bundkarakter til batteriet i Apples nye iPhone 7, selv om Apple selv kalder det den bedste batteritid på nogen iPhone til dato.

Det fremgår af en test, som Storbritanniens største forbrugerorganisation, Which, har gennemført af de fire førende smartphones på markedet lige nu. iPhone 7-batteriet holder i næsten 12 timer på en enkelt opladning, når man bruger telefonen konstant til at ringe med. Surfer man i stedet på nettet, klarer batteriet ti timer.

Det er den dårligste tid i begge tilfælde sammenlignet med konkurrenternes telefoner.

Which: Lille batteri holder kortere tid

Samsungs Galaxy S7-smartphone er Apples nærmeste konkurrent ude i butikkerne. Den holder i næsten dobbelt så lang tid som iPhone 7, nemlig næsten 25 timer, og lidt over 11 timer, når man er på nettet konstant. Testens bedste telefon, HTC 10, klarer over 30 timer, hvis man taler, før batteriet dør, og 13 timer, hvis man bruger netforbindelsen konstant.

Apple gjorde ellers ved præsentationen af iPhone 7-telefonerne for en lille måned siden et stort nummer ud af, at de nye telefoner havde »den længste batterilevetid på en iPhone nogen sinde« takket være en mere effektiv processor. Whichs undersøgelse viser, at iPhone 7 har et batteri på 1.960 milliamperetime (mAh), hvor HTC 10 har et på 3.000 mAh.

»Det bør næppe overraske nogen, at et batteri, der er halvt så stort som et andet, giver groft sagt halv så megen kraft,« konkluderer Which, der i sine tests bruger en netværkssimulator, hvor skærmens lysstyrke på alle testede telefoner sættes ens, og batteriet bruges fuldt op og derefter oplades fuldt igen. Alle opkald sker løbende, og internetbrugen testes på en særlig side, der opdateres konstant.

Samsung døjer med andre batteriproblemer

Netop batteritiden er et af de afgørende punkter, når folk vælger mobiltelefon, fordi telefonen i dag er livsnerven for de fleste og bruges næsten døgnet rundt.

Der har de seneste uger været stigende kritik af det dårlige batteri på iPhone 7 i både anmeldelser og i brugergrupper på nettet.

Til gengæld er det ikke eksploderet, sådan som Samsungs anden toptelefon, Galaxy Note 7, oplevede det, hvorefter Samsung måtte tilbagekalde 2,5 millioner telefoner for at få batterierne skiftet ud - en øvelse, der sandsynligvis medfører en regning på mange milliarder for verdens største mobilproducent.

I Danmark var 47 procent af alle solgte smartphones i april-juni i år iPhones fra Apple, 32 procent fra Samsung, 8 procent fra Huawei, 5 procent fra LG og 3 procent fra Sony, oplyser analysehuset IDC. Sammenlagt er 52 procent dermed med Googles mobilstyresystem Android og 47 procent med Apples iOS, mens blot en enkelt procent kører Windows.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen