Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

IP-telefoni er nu også moden til intern brug

Der er to slags kommunikationslinjer i firmaet, dem til data og dem til telefoni. Traditionelt er det to adskilte verdener til hvert

sit specifikke formål, men dét billede er begyndt at ændre sig. Årsagen er IP-telefoni.


IP står

for Internet Protocol, en såkaldt netværksprotokol, der sammen med en anden netværksprotokol, TCP, benyttes på

internet og styrer udvekslingen af information over internettet -og i øvrigt også bruges i en del andre netværk.


Denne

information er data af alle slags, tekst, grafik, billeder - og lyd. Og når man kan sende f.eks. musik og foredag til hinanden

i digitaliseret form over et netværk, lå tanken selvfølgelig lige for også at kunne snakke i telefon med

hinanden på basis af denne teknologi.


IP-telefoni blev født. Nu er den kommet over kravlestadiet og har lært

at gå, omend den endnu ikke rigtig har lært at løbe. Og som så mange andre tiltag på IT-fronten har

opvæksten fundet sted med god fart på.



Modne produkter

- For et halvt år siden troede jeg ikke rigtig

på IP-telefoni, selv om selve ideen selvfølgelig er god nok. Men i dag har vi tilstrækkeligt modne produkter til,

at teknologien kan bruges inden for organisationen. Og perspektivet er, at det skal kunne bruges i videre forstand, ud i den store

verden.


Det siger Søren Pedersen, som med titel af channel manager-nordic er ansvarlig for distribution i den nordiske

afdeling i Ballerup af selskabet Avaya Communication. Det globale selskab med hovedsæde i USA udbyder services og kommunikationsløsninger,

og det har netop barslet med et IP-telefoni system til mindre og mellemstore virksomheder.



Spare penge

- IP telefoni er

ideelt til et firma eller en organisation, der er geografisk spredt, f.eks. til en kommune med alle dens institutioner eller et firma

med filialer. Hvis der i forvejen er et fastopkoblet datanetværk mellem hovedsædet og filialerne, kan man telefonere over

netværket og på den måde spare rigtig mange penge, forklarer han.


- På den måde er IP-telefoni

ideelt til telefoni internt i organisationen, men endnu ikke rigtig moden til telefonsamtaler ud i den store verden. Det er jo baseret

på internet-kommunikationsteknologi, men infrastrukturen på nettet er endnu ikke optimal. Forbindelserne er ikke stabile

nok, og det er også et spørgsmål om tilstrækkelig båndbredde, siger han og tilføjer:


-

Men om et par år er vi uden tvivl kommet meget længere. Teknologien vil selvfølgelig fortsætte med at udvikle

sig, men leverandøren mangler endnu at få samlet sig om nogle standarder. Der er også nogle tele-politiske spørgsmål,

som skal afklares. Perspektivet er jo, at man med IP-telefoni kan telefonere ud i den vide verden til lokaltakst på samme måde,

som man i dag kan surfe verden rundt på internet til lokaltakst, og det kunne jo være, at ikke alle teleselskaber er lige

begejstrede for dét perspektiv.


Avayas nye løsning hedder IP Office, og kernen i det er en boks, der styrer trafikken.

Det kan operere med både digitale og analoge telefoner og byder således på den fordel, at en virksomhed ikke behøver

at udskifte sine nuværende apparater for at komme med på vognen.


Løsningen kan konfigureres og tilpasses,

så den dækker den enkelte virksomheds behov. Små og mellemstore virksomheder får mulighed for at implementere

IP-kommunikation i deres eget tempo, mens de bevarer noget af deres eksisterende udstyr. Dens faciliteter omfatter både tele

og datakommunikation, IP Office tilbyder en mængde features, både hvad angår håndtering af tale og af datakommunikation,

og der er bl.a. integreret router og firewall.


For de virksomheder, der vurderer, at tiden endnu ikke er moden til IP-telefoni,

kan IP Office i første omgang anvendes til traditionel telefoni. Når virksomheden så er moden, kan den installerede

infrastruktur tilpasses fremtidige ændringer i kommunikationsbehovet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen