Berlingske Business

Interne slagsmål og anklager om lovbrud: Dansk bitcoin-milliardær trækkes ind i bitter kryptokrig

Nikolajsen
Bitcoin-rigmanden Niklas Nikolajen stævnes sammen med en række andre aktører af en amerikansk investor. Dermed trækkes han ind i en hård konflikt, der i forvejen har budt på intern krig i baglandet hos kryptovalutaen Tezos. Foto:

Amerikansk investor stævner den danske Bitcoin-rigmand Niklas Nikolajsen i historisk stor sag om milliarder af kroner i kryptovaluta.

Stifteren af kryptovaluta-platformen Bitcoin Suisse, Niklas Nikolajsen, trækkes nu ind i en hård konflikt, efter at en amerikansk investor har stævnet folkene bag indsamlingen af 1,4 milliarder kroner via kryptovaluta.

Investoren Bruce Macdonald anklager en række aktører i kapitalrejsningen for at bryde værdipapirloven i USA, skriver Børsen.

Det sker, efter at Bitcoin Suisse i sommer hjalp kryptovaluta-projektet Tezos med at rejse 1,4 milliarder kroner, der blev betalt i bitcoin og ether. Beløbet, der blev samlet ind via en såkaldt ICO - en finansieringsform til at hente penge med kryptovalutaer - og indsamlingen var den hidtil største i verden.

Siden brød der dog en intern krig ud, der truer med at spolere kryptoeventyret. Med ægteparret og stifterne af Tezoz, Arthur og Kathleen Breitman på den ene side, og Johann Gevers - der står bag fonden Tezos Foundation, der opbevarer de 1,4 milliarder - på den anden side, kunne Reuters i oktober fortælle om hårde beskyldning fra ægteparret mod Gevers. De mente, at han forsøgte at give sig selv en millionbonus. Ægteparret opfordrede derfor de øvrige medlemmer af bestyrelselsen i fonden til at smide Johann Gevers på porten.

På grund af konflikten har ingen endnu set skyggen af de 1,4 milliarder kroner i token, som blev indsamlet i sommer.

03BUS20170102-104712-3-1447.jpg

Nu åbner en ny konflikt sig altså i sagen om milliardbeløbet. Denne gang står Bruce Macdonald, en amerikansk investor og advokat, der i første omgang selv støttede projektet, alene over for en række aktører bag kapitalrejsningen; herunder ægteparret Breitman, Johann Gevers og den danske stifter af Bitcoin Suisse, Niklas Nikolajsen. Sidstnævnte har trukket sig ud af Bitcoin Suisse for kort tid siden. Han afviser, at han eller Bitcoin Suisse, hvis kerneforretning er at hjælpe selskaber med at rejse kapital igennem ICO'er, har gjort noget galt i sagen.

Bitcoin Suisse-toppen er udelukkende blandt de anklagede i stævningen, mener han ifølge Børsen, fordi selskabet har magten til at låse de indsamlede midler. Han erkender dog, at sagen kan skade branchen, fremtidige ICO'er og Bitcoin Suisses ry - men midlerne er ikke forsvundet, siger han.

»Der er ikke nogen tegn på, at de folk, der er involveret, har stjålet pengene og er fløjet til Bahamas,« siger Niklas Nikolajsen til Børsen.

De såkaldte ICO'er har fået et blakket ry, fordi det er et ureguleret koncept, og investorer kan let risikere at blive snydt. Sådan har advarslen lydt fra både eksperter og Finanstilsynet.

I ly af det hårde opgør er beløbets værdi eksploderet fra 1,4 milliarder til 6 milliarder kroner. Bruce Macdonalds advokat har i stævningen krævet midlerne indefrosset.

»Finanspiraten«, som Niklas Nikolajsen er blevet døbt på grund af sit udseende, gik tidligere på måneden ind som hovedsponsor i ishockeyklubben Rungsted Seier Capital.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen