Berlingske Business

Instagram går i filmkrig med YouTube

pix-Instagram
Filmoptagelser på op til en time kan nu lægges på Instagram, som Facebook ejer, for at konkurrere med Googles YouTube. Arkivfoto: Manan Vatsyayana, AFP/Scanpix Foto:

Den Facebook-ejede billedtjeneste åbner for, at brugerne kan lægge filmoptagelser på op til en time ud.

Instagram indfører nu muligheden for at lægge længere filmoptagelser ud på den Facebook-ejede billedtjeneste for at give konkurrenten YouTube konkurrence.

Topchef Kevin Systrom fra Instagram, som Facebook købte i 2012 for en milliard dollars, annoncerede onsdag den særlige sektion, kaldet IGTV, til længere filmklip på mellem 15 sekunder og op til en time i forsøget på at erobre mere af brugernes tid og på den måde kunne sælge flere - og dyrere - annoncer.

Ikke alle kan være med fra starten

Hidtil har de længste filmklip på Instagram kunnet være på 60 sekunder, om end man har kunne sende direkte gennem Instagram i op til en time. Nu vil lige så lange optagelser kunne lægges ud og helt op til ultra-HD-kvalitet.

Film på IGTV vil være optaget med telefonen holdt lodret, fordi mange optager film den vej, og IGTV vil ydermere inden for de næste uger blive tilbudt som en selvstændig mobilapp.

Instagram vil i første omgang begrænse antallet af brugere, som kan lægge timelange filmklip op. De fleste vil blive begrænset til ti minutter. Men selskabet siger ifølge New York Times, at begrænsningen er midlertidig, og at målet er, at alle skal have muligheden.

Instagram har efter eget udsagn en milliard brugere hver måned, hvor det Google-ejede YouTube har 1,9 milliarder, som hver måned decideret logger ind på tjenesten. Facebook selv, som har haft travlt i de seneste år med at få brugerne til at se flere filmklip og dermed bruge mere tid på det sociale netværk, har 2,2 milliarder månedlige brugere.

Kändisser skal skubbe på

Facebook mister ifølge flere undersøgelser unge brugere og forsøger derfor at samle dem op gennem Instagram, bl.a. ved at få kändisser og andre indflydelsesrige personer til at være brugere og derigennem trække andre til at følge dem. Navne som Kim Kardashian West og Selena Gomez er blandt dem, der vil markere sig fremtrædende på IGTV. Det skal alt sammen bidrage til at samle et større publikum til de annoncer, som Facebook lever af at sælge.

18 procent af alle danskere over 12 år brugte ifølge DRs medieforskning dagligt Instagram i 2017 mod 17 procent i 2016. Til sammenligning var 23 procent dagligt på konkurrenten, billedtjenesten Snapchat i 2017, mens 65 procent brugte Facebook hver dag. Halvdelen af den danske befolkning bruger hver uge YouTube uden nødvendigvis at logge ind men blot se de film, som lægges ud i stor stil, og også YouTube har skruet op for indsatsen for at fastholde og udvide antallet af brugere.

YouTube har således indført nye funktioner kopieret fra de sociale netværk, så filmskaberne lettere kan kommunikere med deres fans, og YouTube deler - i modsætning til Instagram - annonceindtægterne med indholdsleverandørerne, private som professionelle.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen