Berlingske Business

Icahn kvidrer om Apples pengetank

DELL-ICAHN/
Investoraktivist Carl Icahn. Foto:

Den kendte investoraktivist Carl Icahn viser igen sin magt over aktiemarkedet og taler for anden gang selveste Apple-aktien højere.

Carl Icahn tweetede igen torsdag aften - denne gang om planerne om en middagsaftale med Apples topchef Tim Cook. Middagen ventes til september, og Tim Cook er med på ideen om et tilbagekøbsprogram. "Hvad, der vil blive diskuteret, er omfanget", kvidrede Icahn ifølge flere amerikanske medier.

Meldingen lagde ifølge CNN Money efterfølgende omtrent 4 mia. dollar til Apples markedsværdi i de sidste 30 minutters handel. Under tweetet var aktiehandelen på Nasdaq-børsen stoppet på grund af tekniske problemer. Apple sluttede 0,1 pct. højere i 502,96 dollar. Inden tweetet var prisen 499 dollar.

Apple har tidligere meldt ud, at selskabet planlægger at returnere 100 mia. dollar til aktionærerne frem til udgangen af 2015. Det skal ske via aktietilbagekøb samt kvartalsvise udbytter på 3,05 dollar pr. aktie. Icahn mener derimod, at Apple har plads til at udbetale 150 mia. dollar her og nu ved samtidig at optage gæld. Det fortalte han for nyligt til Reuters.

Det er anden gang inden for den seneste halvanden uge, at Carl Icahn sender Apple-aktien til vejrs via sine tweets. I sidste uge blev Apples markedsværdi løftet med 12,5 mia. dollar umiddelbart efter, at Icahn tweetede, at han over de seneste måneder har købt en betydelig mængde aktier i Apple.

Hvor mange er ikke kommet frem, men ifølge CNBC estimeres værdien af aktieposten at overstige 1 mia. dollar.

Carl Icahn, der er kendt for at kæmpe med næb og kløer for at få sine finansielle kunstgreb gennemført i sine investeringsmål, har siden sin første udmelding på Twitter kunnet glæde sig over, at Apple-aktien er steget sammenlagt 7,6 pct. til 502,96 dollar. Aktien handler tilmed nær højeste niveau, siden selskabets kvartalsregnskab skuffede investorerne i januar.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen