Berlingske Business

I Helsingør digitaliserer de slagmarken

PLUS 200 jenser skal holde Putin i skak
(ARKIV) Jægerkorpset giver opvisning. Foto:

I en lille afdeling i Helsingør leger de med laser, GPS, big data og computersimulation i militærets tjeneste og i jagten på at udvikle de bedste forhold til at analysere og evaluere træning i kampsituationer.

Når soldater træner op til virkelige kamphandlinger, foregår det ikke kun på en pløjemark i Oksbøl. Som alt andet er militærtræning gået digitalt. Det er gennemsyret af GPS, laserstråler, big data og computersimulationer. For sådan kan man effektivt simulere et bagholdsangreb i felten og efterfølgende analysere, evaluere og optimere sin ageren.

Dermed ikke sagt, at soldaterne sidder bag en computer og øver sig. Men med avancerede systemer kan man digitalisere enhver bevægelse og våbenudladning, som de foretager sig under en øvelse.

De teknologiske systemer, sidder en lille softwareudviklingsafdeling i Helsingør og udvikler. Her ligger en lille del af den globale virksomhed Cubic med mere end 10.000 ansatte på verdensplan, som IDAs teknologipodcast har besøgt.

”Systemet gemmer alle lokationer og våbenaktivitet. Det betyder, at vi over tid vil opbygge en database, hvor du kan analysere effektiviteten af dine våben, hvor godt de performer, og hvordan de performer under visse omstændigheder såsom dagstid, nattetid, på forskellige afstande og fra forskellige enheder. Det kan du så bruge til at evaluere og se, hvordan du kan bruge dine våben under operationer,” siger Magnus Karlsson, der er site manager i Cubic Denmark til Techtopia.

18BBMANNE-DOROTHEA-BRUUN-#2.jpg
For abonnenter Diplomat med drive

Lasersimulering af løse skud

Magnus Karlsson fortæller, at systemet er bygget op om to nøglekomponenter: En lasertransmitter og -detektor, så løse skud bliver til laserskud.

”Denne lasertransmitter vil affyre en laserstråle, når våbnet affyrer et løst skud. Lasertransmitteren opfatter vibrationen og lyden fra våbnet, og den affyrer en laser, som gengiver projektilets bevægelse for det løse skud. Den anden nøglekomponent er laserdetektoren, som soldaten bærer for at modtage laserstrålen fra våbnet,” forklarer Magnus Karlsson.

Laserens projektilsimuleringer bliver opfanget hos soldatens laserdetektor, som via en speaker gengiver livagtige lyde over for soldaten af kugler, der enten fyger rundt om hovedet på ham eller rammer plet. Samtidig modtager han en besked på displayet af en walkie talkie-lignende enhed. Her står der, om han er ramt i benet, og hvordan skaden udvikler sig.

”Hvis han er ramt og såret, så skal han rollespille den skade. Han vil skrige og ligge sig ned. Systemet vil derefter simulere, hvordan den skade eskalerer. Idealistisk set vil han få medicinsk behandling i tide, men i værste fald får han det ikke, og skaden vil derfor eskalere,” fortæller Magnus Karlsson til Techtopia.

Med Cubics system kan øvelserne også overvåges i realtid på store monitorer helt ned til hvert enkelt skud. Bagefter kan det gennemspilles som et computerspil og analyseres i hver enkelt detalje for, at man kan lære, hvad der gik godt eller skidt.

Du kan høre hele udsendelsen på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret af IDA Universe.

19BBMJO-OTTOW-SVENDSEN-OEKO.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen