Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Hvem er Bitcoins anonyme bagmand?

US-NEWEST-INNOVATIONS-IN-CONSUMER-TECHNOLOGY-ON-DISPLAY-AT-2015-
Foto:

Ingen ved, om en mand, kvinde eller måske en gruppe japanske dataloger står bag pseudonymet. Men Satoshi Nakamoto står bag en revolution af måden, vi opfatter vores penge på.

Mens de etablerede banker ikke i begyndelsen tog det særlig alvorligt, blev det startskuddet til en potentiel revolution af det eksisterende pengesystem.

I 2008 publicerede Satoshi Nakamoto således en otte sider lang artikel om en ny form for valuta: den digitale valuta bitcoin. Teorien bag valutaen går ud på, at ingen central aktør skal kontrollere verdens penge, banker er unødvendige, og den endelige mængde af penge skal være forudsigelig og givet på forhånd for at undgå inflation. I 2009 udgav Nakamonto så det første bitcoin-software, som sparkede gang i et verdensomspændende netværk for den virtuelle valuta.

I dag er der stadig ingen, der ved, hvem Satoshi Nakamoto er. Og måske er det i virkeligheden meget sigende for den bevægelse, Nakamoto startede.

Bitcoin

Den perfekte valuta for kriminelle

For selv om valutaen i sig selv ikke er anonym, er bitcoin-transaktioner enormt svære at spore. Det er en af grundene til, at de etablerede pengeinstitutter hidtil ikke har villet beskæftige sig med valutaen, fordi den høje anonymitet er tæt forbundet med internetbaseret kriminalitet.

Bitcoin blev således nærmest synonym med narkobasaren Silk Road, som i 2011 voksede frem i internettets afkroge. Her kunne købere og sælgere af ulovlige stoffer gemme sig bag bitcoin, og narkokriminaliteten var således med til at give den digitale valuta et noget blakket ry.

AUSTRALIA-BITCOIN/

Foruden pushere og stofbrugere har hackere også været med til at skade bitcoins ry. I 2014 blev den japanske bitcoin-børs Mt. Gox hacket, og de kriminelle stak af med bitcoins for mere end tre milliarder kroner.

En voksende valuta

Få uger efter det omfattende angreb på Mt. Gox mente en gruppe amerikanske journalister, at de endelig kunne løse gåden om, hvem der havde opfundet de digitale mønter, fordi de tilsyneladende vidste, hvem der gemte sig bag det mystiske pseudonym.

Administrerende direktør for Hungry.dk Rune Risom

Journalisterne havde fundet frem til en japansk mand ved navn Satoshi Nakamoto i den lille by Temple City i Californien. Japaneren havde en stor forkærlighed for modeltog, og journalisterne fik lov til at besøge ham ved at foregive en interesse for netop modeltog. Da de mødte manden og konfronterede ham med konceptet bitcoins, svarede han kontant:

»Jeg er ikke længere involveret og kan ikke diskutere dette.«

Siden har mange spekuleret over, om journalisterne havde fat i den lange ende, men ingen har indtil videre fundet ud af, hvem bit-coins mystiske bagmand i virkeligheden er. Men uanset hvem, der står bag, bliver bitcoin større og større.

13BUSbitcoin2.jpg

Blandt kriminelle bliver valutaen stadig mere populær, og Europol skriver således i sin rapport om cyberkriminalitet for 2015, at 40 procent af alle europæiske transaktioner fra en kriminel til en anden nu foregår via bitcoin. Men faktisk giver det god mening, at brugen af valutaen til kriminelle formål vokser. For generelt bliver betalinger med bitcoins også mere udbredt dag for dag. Hvor antallet af daglige transaktioner med bitcoins i 2011 lå på et par tusinde verden over, overstiger tallet nu dagligt 150.000.

Vejen til bankernes anerkendelse

Og bitcoin er nu blevet så udbredt, at den etablerede finansverden så småt er begyndt at vise interesse for den virtuelle valuta. På den svenske Nasdaq-børs udbød de i april et børs­certifikat, hvis afkast afhænger af kursudviklingen på bitcoin, ligesom The Economist i slutningen af oktober havde en historie om bitcoin på forsiden af magasinet under overskriften »The Trust Machine«.

US-INVESTMENTS-EXCHANGE-LAW-REGULATION-FOREX-BITCOIN-COMPUTERS-F

De etablerede banker lader dog stadig til at frygte valutaen. Som decentraliseret valuta uden nogen anden regulering end efterspørgslen på den, er bitcoin nemlig forbundet med stor risiko for potentielle investorer.

Tikkende bombe

Til gengæld er 25 af verdens største banker gået sammen for at undersøge, hvad bitcoins underliggende teknologi har af potentiale. Den såkaldte blockchain-teknologi kan ende med at blive en bombe under bankverdenen, fordi det ifølge den verdensberømte økonomiprofessor Bhagwan Chowdhry kommer til at skabe en »åben, decentraliseret og fuldkommen offentlig infrastruktur til at transportere penge«.

pix_bitcoin

Netop derfor vidste Chowdhry også præcis, hvad han skulle sige, da komiteen for Nobelprisen i økonomi for nylig kontaktede ham og spurgte, om han ikke ville nominere en person til den prestigefyldte pris.

»Satoshi Nakamoto,« lød svaret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen