Berlingske Business

Holland stemmer om udvidet spionaflytning

pix-Holland
Den hollandske indenrigsminister Kajsa Ollongren stemmer ved dagens vejledende folkeafstemning om at give efterretningstjenesterne flere muligheder for at aflytte internettrafikken i landet. Foto: Sander Koning, EPA/Scanpix Foto:

Omstridt lovforslag om at give efterretningstjenesterne langt større muligheder for aflytning af internetkommunikation er til folkeafstemning. I Danmark drøfter politikerne at flytte Center for Cybersikkerhed væk fra efterretningstjenesten.

Hollænderne skal ved en folkeafstemning onsdag beslutte, om de to efterretningstjenester skal have lov til at kunne stikke snabelen direkte ned i internettrafikken og aflytte alt, hvad der foregår.

Der er tale om en ikke-bindende afstemning, men premierminister Mark Rutte har ifølge nyhedsbureauet Reuters lovet, at vælgernes beslutning vil blive taget seriøst af regeringen, som selv anbefaler et ja. Den er allerede blev godkendt i begge dele af det hollandske parlament og står til at træde i kraft til maj.

»Vådtrækningsloven«

De seneste meningsmålinger antyder, at der kan være et spinkelt flertal for at give spiontjenesterne ekstra beføjelser. En måling tirsdag viste, at 53 procent vil stemme ja.

Kritikerne, der indsamlede de over 400.000 nødvendige underskrifter for at få loven ud til folkeafstemning, har derimod omdøbt lovforslaget til »vådtrækningsloven« med henvisning til, at efterretningstjenesterne vil kunne aflytte og kopiere en hel region eller bestemte veje og al deres kommunikation og derefter kunne gemme den i op til tre år. Lovforslaget giver også mulighed for, at efterretningstjenesterne kan dele de indsamlede oplysninger med andre landes efterretningstjenester. De hollandske efterretningstjenester vil også med loven i hånd kunne hacke sig ind på f.eks. køleskabe, ure, biler og computere, der er koblet på internetforbindelsen, om end det kræver tilladelse fra indenrigsministeren. Endelig vil efterretningstjenesterne kunne oprette deres egne DNA-banker og gemme DNA-profiler i fem år, dog med mulighed for at indenrigsministeren kan forlænge det i op til 30 år.

Alt i alt er det dog, hævder fortalerne, mindre omfattende, end hvad de britiske, franske og amerikanske efterretningstjenester i dag har lov til.

»Se, hvad Facebook, Google, Twitter og Tinder ved om én, og overvej, om man bekymrer sig om de rette ting,« sagde chefen for den hollandske efterretningstjeneste, Rob Bertholee, forleden i et interview med dagbladet De Telegraaf.

pix-Overvågning

Kan være i strid med menneskerettighedskonventionen

Hollands statsråd, som gransker alle nye love, har kaldt lovforslaget for uproportionalt og mener, at det kan være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Loven lægger ifølge dagbladet Trouw op til, at det kun er tilladt at aflytte og optage kommunikationen med mennesker, som er til fare for den nationale sikkerhed. Det er Hollands indenrigsminister, som skal godkende aflytningerne. Alle data, som er kommet med ved vådtrækningen, og som ikke omfatter disse personer, skal fjernes så hurtigt som muligt.

Indenrigsminister Kajsa Ollongren overvejer, om loven udstikker tilstrækkeligt med garantier, der forhindrer for bred en aflytning. Hun fortalte i sidste uge parlamentet, at efterretningstjenesterne 3.553 gange havde fået sat aflytning op på enkeltpersoner og organisationer i 2017. Det var første gang, at disse tal blev gjort offentlige.

pix-Vestager/Cliqz

Dansk diskussion om overvågning

I Danmark er Folketinget i gang med at behandle en lovændring om Center for Cybersikkerhed (CFCS), der lige nu sorterer under Forsvarets Efterretningstjeneste, men som flere politikere er begyndt at diskutere placeringen af. CFCS er nemlig ikke omfattet af hverken databeskyttelsesordningen i EU eller af muligheden for at få aktindsigt, og derfor har bl.a. de radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard, rejst spørgsmålet, om CFCS ikke bør flyttes væk fra det lukkede forsvarssystem.

I forsvarsforliget fra januar 2018 skal cybersikkerheden i Danmark styrkes ved bedre rådgivning og forebyggelse over for offentlige og private aktører, ved udbygning af det netværk af sensorer/»sniffere«, som CFCS har siddende centrale steder på netforbindelserne til statslige og få private virksomheder, ved mere forskning og uddannelse, ved at etablere et såkaldt cybersituationscenter, ved at ansætte flere analytikere og teknologieksperter hos CFCS og med 500 millioner kroner i en pulje til »fremtidens cyberudfordringer«.

»En måde at løse den gordiske knude på kunne måske være at gøre Center for Cybersikkerhed til en selvstændig civil enhed under Forsvaret i stedet for under FE, som jeg nu har bedt ministeren om at kigge på. Så må efterretningstjenesterne tage sig af den mindre del af arbejdet, der kræver tæt og fortrolig koordinering med andre efterretningstjenester, mens centeret kunne åbne sig mod hele det danske samfund og opbygge den nødvendige tillid til både borgere og virksomheder,« skrev Martin Lidegaard for to uger siden i et debatindlæg på netmediet Altinget.

Ikke flere vejledende folkeafstemninger

Den hollandske folkeafstemning finder sted samtidig med en række lokalvalg. Valglokalerne lukker klokken 21 onsdag aften.

Den hollandske regering vil afskaffe de vejledende folkeafstemninger, meddelte den for en måned siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen