Berlingske Business

Holder tæt om læk på net

Holder tæt om læk på net - 1
Foto:

Selv om man har rettigheder, er de ofte kun teoretiske - og i praksis er der næsten intet man kan gøre, hvis først oplysninger er sluppet ud på nettet. Det viser sagen om den lækkede liste fra Kaupthing Bank.

Det er rent anarki - og skabt, så ingen kan opdage, hvem der har lækket oplysningerne. Listen over den krakkede Kauphting Banks kreditvurderinger og forrentinger med danske virksomheder blev lækket på sitet Wikileaks - og det er langt fra første gang, det er sket. Wikileaks er nemlig et site, der er skabt efter alle kunstens regler for at skjule kilden til de oplysninger, der lækkes.

Det betyder i praksis, at forulempede danske virksomehder stort set ikke kan gøre noget, hvis først deres pikante forretningshemmeligheder er sluppet ud på Wikileaks. Selv om man teknisk set burde være beskyttet af loven, kan internettet - og måden Wikieaks er lavet på - i praksis være så tung at danse med, at kampen reelt er tabt på forhånd. Sådan lyder meldingen fra Peter Lind Nielsen der er Partner i Bender von Haller Dragsted og har speciale i IT-ret.

Wikileaks blev skabt i 2006 og tanken bag sitet var, at det skulle bruges som et sted, hvor folk, der sad inde med oplysninger om kriminalitet eller moralsk anløbne gerninger, kunne give dem videre til offentligheden uden risiko for selv at blive opdaget. Det kan Wikileaks blandt andet garantere, fordi de ikke gemmer oplysninger om dem, der bruger sitet. Det vil sige, at det både sker anonymt - og uden brug af logfiler og andet, der kan bruges til at spore tilbage til kilden.

Ingen danske sagsanlæg
Oprindeligt blev Wikileaks skabt som bolværk mod dikatoriske regimer, men sitet er siden vokset til også at omfatte virksomheder - og gabestokken er en ganske frygtindgydende instans på nettet.

I modsætning til Wikipedia - som overhovedet intet har med Wikileaks at gøre - kan man nemlig ikke lægge oplysninger ud uredigeret. I stedet skal de gennem et anonymt panel, der vurderer, om oplysningerne reelt er sprængfarlige og ikke blot handler om at hænge folk ud. Det gør dog samtidig, at oplysningerne på Wikileaks været udsat for en vis kvalitetssikring.

I sagen om de lækkede oplysninger fra FIH Erhvervsbank, der blev lækket til Wikileaks fra moderselskabet Kaupthing bank, viser oplysningerne blandt andet, at der er ydet store lån til banken aktionærer uden nogen egentlig sikkerhed. Men der slap også kreditivurderinger ud om en masse danske virksomheder, blandt andre Danfoss, A.P. Møller - Mærsk og Carlsberg. Ingen af disse har dog meldt ud, at de er på vej med juridske skridt mod Wikileaks - og det kan blandt andet skyldes, at det er rigtig svært.

Guantanamo Bay også afsløret
"Hvis man vil stoppe sådanne oplysninger, er første skridt at finde ud af, hvem der ejer sitet og henvende sig til dem, for at få dem til at fjerne indholdet. Men som udgangspunkt har tjenestens ejer jo ikke et ansvar for indholdet, så længe det er bragt i god tro. Og så er det store spørgsmål, om man er det i dette tilfælde," siger Peter Lind Nielsen og henviser til den juridisk meget kringlede sag om fildelingstjenesten Napster, der i sig selv ikke gjorde noget ulovligt - men samtidig var portal til materiale, der var åbenlyst ulovligt, nemlig piratkopieret musik.

Det er fortsat uklart, hvem der egentlig står bag tjenesten Wikileaks, men sitet har fået flere priser for at være stedet, hvor oplysninger om magtmisbrug, korruption og snyd bliver lækket. Gennem årene har der således været en række pikante sager, der er startet hos Wikileaks.

En af de nyere sager er således skandalerne om fangelejren Guantanamo Bay, hvor der blev afsløret en række pikante ting om behandlingen af fanger. Også den tidligere amerikanske vicepræsidentkandidat, Sarah Palin har været udsat for Wikileaks, efter at hendes mailadresse var blevet hacket - og angiveligt viste, at hun brugte den privat til at sende beskeder, der ikke måtte figurere i de officielle arkiver.

Snavset vasketøj
Kaupthings advokater har angiveligt forsøgt at true sitet til at fjerne listerne - men det er en kamp, der næsten ikke kan vindes, forklarer Peter Lind Nielsen.

"Når den slags sker på nettet, er det ofte som at jage spøgelser - for når det først ligger et sted, ligger det også mange andre steder. Selv om man får opklaret hvor sitet hører til og får den lokale fogedret til at udstede fogedforbud mod at publicere oplysningerne, kan man bagefter begynde forfra med alle de andre steder, hvor stoffet er bragt," siger han og peger samtidig på, at det kan være ekstra svært at stoppe en læk, når først den er nået til medierne. Her gælder nemlig, at det godt kan være i orden at bringe kritiske og følsomme oplysninger, hvis de er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Da Kaupthing Bank forsøgte at stoppe listernes offentliggørelse, lød det kontante svar fra Wikileaks talsmand ifølge Børsen:

"Vi vil ikke hjælpe resterne af Kaupthing, eller dens kunder, med at skjule deres snavsede vasketøj for verden. Forsøg fra Kaupthing eller dens samarbejdspartnere på at opspore kilden til dokumentet kan være en kriminel handling både i forhold til belgisk kildebeskyttelse og den svenske grundlov," lød beskeden.

Børnepornolisterne
Wikileaks har tidligere været rugekasse for en mindre historie i Danmark, hvor nogle kritiske lister over formodede hjemmesider med børneporno pludselig var at finde på Wikileaks. Listerne var opstået i samarbejde mellem politiet, Red Barnet og internetudbyderne - et samarbejde, der var kontroversielt i den forstand, at den enkelte hjemmesideejer bare fik lukket for adgangen til sin side uden at kunne få sin sag prøvet ved en domstol. Det gik i mindst ét tilfælde ud over en uskyldig.

På tilsvarende vis kører der i øjeblikket en tilsvarende sag om en 40-årig erhvervskvinde, der er under anklage for at være narkokurér. Ekstra Bladet og flere andre medier nåede at offenliggøre navnet inden der blev nedlagt navneforbud. Og selv om navnet efterfølgende blev fjernet, var det allerede opsnappet af alskens søgemaskiner, Facebook-brugere og bloggere, der havde videreformidlet det, hvilket gør navnetforbuddet nyttesløst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen