Berlingske Business

Hold da op: Ni af ti telefoner er nu med Android

pix-Galaxy S7
Android-telefonerne fortsætter med at sætte sig på mobilmarkedet. Samsung har haft stor succes med sine anmelderroste Galaxy S7-telefoner, som også kører med Android. Her en butik i OL-byen Rio de Janeiro. Arkivfoto: Kirill Kudryavtsev, AFP/Scanpix Foto:

Android er snart altdominerende på smartphonemarkedet, hvor Apple går tilbage, og Windows snart er usynlig.

Der er snart tale om nordkoreanske tilstande på mobilmarkedet, hvor Android-telefonerne nu har beslaglagt hele 86,2 procent af produktionen - altså næsten ni af ti smartphones. Samtidig er Windows-telefonerne nu kun synlige med elektronmikroskop.

Det viser de nyeste tal fra analysehuset Gartner for april-juni, som også fortæller, hvordan verdens største mobilproducent, sydkoreanske Samsung, øger sin markedsandel, samtidig med at Apple mister terræn.

I andet kvartal blev der på verdensplan solgt 344 millioner smartphonetelefoner mod 330 millioner for et år siden. De 22,3 procent blev leveret af Samsung, som sidste år sad på 21,8 procent af markedet, mens Apple er gået tilbage fra 14,6 til 12,9 procent. Apple-salget falder på hjemmemarkedet i USA, der er Apples største, og i Vesteuropa, men i Asien er salget gået hele 26 procent tilbage.

Samsung-succes trækker Android op

Kinesiske Huawei, som herhjemme også står for TDCs mobilnet, holder sin tredjeplads med en fremgang fra 8,0 til 8,9 procent. To andre kinesiske giganter - som dog er forholdsvis ukendte uden for Kina - er verdens fjerde- og femtestørste, nemlig Oppo med en andel på 5,4 procent og Xiaomi med en andel på 4,5 procent.

Mobilstyresystemet Android, som internetgiganten Google står bag, fortsætter med at vinde frem, selv om mange næsten ikke tror det muligt. 86,2 procent af alle smartphonetelefoner, som i april-juni forlod fabrikkerne verden over, blev leveret med Android som software. For et år siden var det 82,2 procent. Medvirkende til succesen er Samsungs gode salg af sine toptelefoner Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, der har fået anmelderne helt op at ringe. Mange af dem har udnævnt de to telefoner til de bedste smartphones, der hidtil er blevet produceret af nogen producent, og det afspejles i salgstallene, som har vendt Samsungs tilbagegang gennem nogen tid.

Apples styresystem, iOS, som udelukkende bruges på Apples egne iPhone-telefoner, er nu nede på en andel på 12,9 procent mod 14,6 procent for et år siden.

Windows snart usynlig

Helt galt ser det ud for Windows-telefonerne. Kun 0,6 procent af de nye telefoner kom med Microsofts styresystem, der dermed fortsætter sin vej mod glemselen. For et år siden var det 2,5 procent. I rigtige tal blev der godt nok solgt 1,9 millioner Windows-telefoner i de tre forårsmåneder, men det skal holdes op mod 44,3 millioner iPhone-telefoner og 297 millioner Android-telefoner.

Windows' tilbagegang er konsekvensen af, at Microsofts nye topchef, Satya Nadella, har skruet helt ned for blusset, efter at softwaregiganten - lige inden han tiltrådte - købte finske Nokias mobilproduktion for 40,5 milliarder kroner. Nokia producerede omkring 90 procent af alle Windows-telefoner, men det solgte stadig dårligere. Tidligere i år blev blusset skruet helt ned, og Microsoft har ikke lagt op til, at der kommer mange nye Lumia-telefoner med Windows længere.

Windows' store problem har hele tiden været, at alt for få bruger det på en telefon. Derfor vil udviklere af programmer og spil ikke bruge krudt og penge på at lave Windows-udgaver af alle de apps, som de laver til Android og iOS, og derved står Windows-telefonejere utilfredse tilbage, fordi de ikke kan få deres yndlingsapps til deres nye telefon.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen