Berlingske Business

Højesteret afgør amerikansk politis adgang til at spore mobiltelefoner

pix-Højesteret
Den amerikanske højesteret afgør, hvornår der bliver krav om en dommerkendelse fra politiet ved sporing af mobiltelefoner. Arkivfoto: Carlos Barria, Reuters/Scanpix Foto:

Amerikanske fterforskere skaffede 127 dages oplysninger fra mobilmaster uden dommerkendelse.

Den amerikanske højesteret har signaleret, at den gør klar til at sætte grænser for, hvor meget myndighederne fremover vil kunne få lov til at følge folks færden gennem indsamling af mobiloplysninger.

Det sker i forbindelse med rettens behandling af en appelsag, hvor en mand er blevet idømt 116 års fængsel for væbnede røverier i elektronikbutikker i Michigan og Ohio for syv år siden, efter at efterforskere - uden at have en dommerkendelse - skaffede sig adgang til 127 dages oplysninger fra mobilmaster og dermed klargjorde, at den dømte befandt sig i nærheden af den stribe af butikker, hvor røverierne skete. I alt blev der indsamlet næsten 13.000 datapunkter om manden.

Konstant kontakt - også i baggrunden

Afgørelsen ventes først at falde omkring udgangen af juni 2018.

Forleden blev der holdt en 80 minutter lang høring i højesteret om sagen, og højesteretspræsident John Roberts og fire dommere antydede bagefter, at de kan finde på at udvide den beskyttelse af privatlivets fred, som er stadfæstet i den amerikansk forfatning mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser, til også at omfatte politiets indsamling af data fra mobilmaster, selv om netop disse oplysninger har stadig større betydning for politiet.

En mobiltelefon forsøger konstant at holde kontakt med nærmeste mobilmast eller -antenne. Dermed sender den signaler af sted, som bruges til at spore telefonen og dens telefonnummer, uanset om telefonen er i brug eller ej. De mange apps ligger dog også og holder kontakt gennem internetforbindelsen. Tilsammen kan de mange oplysninger om telefonens geografiske placering og brugen af den bruges af politiet i forbindelse med efterforskning.

Og eftersom stort set alle i dag har en mobiltelefon, rejser det en række grundlæggende, juridiske spørgsmål.

pix-Mobilmast

Højesteret har to gange skærpet lovgivningen

Det store spørgsmål er dog, om det kræver en dommertilladelse på den måde at bryde privatlivets fred og databeskyttelsen, selv om det ikke handler om selve indholdet af kommunikationen men udelukkende om de såkaldte - men afslørende - metadata som f.eks. den geografiske placering, tidspunktet, hvem der ringer til hvem o.s.v. Derfor har borgerrettighedsgrupper taget aktivt del i den igangværende sag i forhold til principperne om, at man har ret til ikke at blive overvåget. American Civil Liberties Union (ACLU) fastholder, at politiet skal have en »sandsynlig sag« - og dermed en dommerkendelse - for at undgå at krænke forfatningen. Det amerikanske justitsministerium mener omvendt ikke, at en  dommerkendelse er nødvendig, og henviser til en højesteretsafgørelse fra 1979, som skelner mellem mobildata og samtaler ved et mobilopkald. I sidstnævnte tilfælde skal der utvetydigt foreligge en dommerkendelse.

De lavere retsinstanser har vurderet, at dommerkendelsen ikke var nødvendig for at kunne dømme Timmy Carpenter som røver.

Højesteret har to gange i senere år afgjort sager om ny teknologi brugt i forbindelse med kriminalsager. I 2012 afgjorde dommerne, at det kræver en dommerkendelse at placere GPS-sporingsudstyr på en bil, og i 2014 fastslog retten, at en dommerkendelse er en forudsætning for at kunne gennemsøge en mobiltelefon, som er blevet beslaglagt i forbindelse med en anholdelse.

»Afgørelsen her er i høj grad kritisk. Hver gang den amerikanske højesteret udtaler sig om disse spørgsmål, er det højrelevant for, hvad der sker i vores liv,« siger Brenda Sharton, leder af advokatfirmaet Goodwins gruppe for privatliv og cybersikkerhed, til netnyhedsmediet Quartz.

pix-iPhone X

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen