Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Hjort: Vi bliver automatisk presset til at tænke digitalt

pix-Claus Hjort
Folketinget skal nu lære at tænke digitalisering ind i nye love, så tingene faktisk kan lade sig gøre, lover finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ikke ved, hvor meget den nye masterplan for det digitale Danmark vil spare i det offentlige. Arkivfoto: Keld Navntoft, Scanpix Foto:

Finansministeren kan ikke sige, hvor mange penge det offentlige vil spare i de næste fire år på at bruge ny teknologi bedre og bredere, men den stramme økonomi vil sikre, at der faktisk sker noget, mener han.

Kritikken fra erhvervslivet af manglende, konkrete datoer og mål i den nye masterplan for de næste fire års digitalisering af Danmark preller af på finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), for den stramme økonomi vil tvinge alle myndigheder til at blive klar hurtigst muligt.

Det sagde han, da staten, kommunerne og regionerne i Finansministeriet torsdag eftermiddag kort præsenterede den 60 sider store plan, som rummer 33 tiltag, hvor der nu skal rykkes for at sikre bedre selvbetjening på nettet, større datasikkerhed overalt og bedre samspil og samarbejde med erhvervslivet om blandt andet frigivelsen af flere offentlige - ikke-personfølsomme - data, der skal kunne bruges til at udvikle ny forretning på.

pix-Selvbetjening

Ingen økonomiske mål

»Forpligtelsen hviler på os alle i den offentlige sektor. Vi svømmer ikke i penge. Digitalisering er derfor en af de muligheder, som vi har for at effektivisere og billiggøre driften af de offentlige systemer, så det er nødvendigt, at vi gør det,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han kan ikke sætte beløb på, hvor meget den nye firårsplan vil spare det offentlige for.

»Vi har ikke et overslag, men erfaringerne fra den hidtidige strategi viser, at vi sparede 2,2 milliarder kroner. Der er ikke sat økonomiske mål på. Det vil vise sig hen ad vejen,« lød det - måske lidt overraskende - fra statens kassemester.

pix-Digital

Digitalisering skal tænkes ind i lovene

Han medgav også, at politikerne har været for dårlige til at tænke digitale gevinster ind, når de laver ny lovgivning, og det skal nu ændres.

»Når vi lovgiver, er vi ikke vant til at tænke digitalisering ind. Vi er vant til at forhandle, og hvis vi så lige mangler 180 millioner kroner for at få regnestykket til at gå op, kan vi måske lige skære i en skatteregel. Nu skal vi pålægge os selv at sige, om det overhovedet kan lade sig gøre med de systemer, som vi har, at administrere en ny regel. Det, som Folketinget vedtager, vedtages lige nu uden tanke på, om det kan passe ind i digitaliseringen,« erkendte finansministeren.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), understreger, at digitaliseringen skal sikre et serviceløft.

Niels B

»Borgerne forventer større involvering og større servicemindethed, så man f.eks. selv kan booke tid, selv kan bestemme og have indflydelse på sit behandlingsforløb, selv foretage undersøgelser hjemme og tage større ansvar, så man ikke bliver væk fra sine undersøgelser. Der er et stort potentiale i digitaliseringen, men det er nødvendigt, hvis vi skal løse de udfordringer, som vi har. Uden digitalisering sander vi til i papirer,« sagde han.

Flere offentlige data skal ud at arbejde

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fremhævede, at der skal stilles flere data til rådighed for virksomhederne, som så kan bruge dem til at finde på nye forretningsmodeller.

»Det er der arbejdspladser i - og desuden skal vi gøre det lettere at indberette sine data til de offentlige myndigheder. Det giver større tilfredshed for borgere og virksomheder og vil blive et smidigere system. Vi lever jo i et digitalt samfund og anerkender, at Internettet er kommet for at blive - det går ikke væk! Det bliver en forpligtelse for Folketinget og regeringen, for vi skal tage højd for digitaliseringen, når vi laver lovgivning,« sagde Troels Lund Poulsen.

pix-Andrus Ansip

Den nye, såkaldt fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år og frem til 2020. Der følger ingen særlige penge med den. Den er mere tænkt som rorpind, så der er enighed om, hvilken vej man går i, og så skal besparelserne sikre, at der faktisk sker noget på de områder, som man har lovet hinanden at gøre noget ved.

I de næste fire år skal NemID, digital post og de andre store, landsdækkende IT-løsninger opdateres og dermed i - store - udbud.

En række interesseorganisationer og brancheforeninger har i løbet af torsdagen beklaget, at der ikke i den nye plan er fastsat konkrete datoer og mål, sådan som de har bedt om gennem de seneste halvandet år.

»Vi opfatter planen som meget ambitiøs. Vi har beskrevet de 33 initiativer, som vi agter at tage, og vi forventer, at beskrivelserne bliver meget tydeligere med mere præcise mål undervejs. Rigtigt meget af strategien skal nemlig også muliggøre andre ting, som sker ude i kommunerne. Men vi vil gerne i gang først. Så, ja, det er et bevidst fravalg,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Den første digitaliseringsstrategi kom tilbage i 2001.

pix-Lars Løkke Rasmussen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen