Berlingske Business

High tech-krydderurter popper frem i Danmark

grow

På Fyn udvikler man en drone, der på egen hånd skal bekæmpe skadedyr, mens en vertikal farm blomstrer i et innovationshus på Kalvebod Brygge. Produktionen af krydderurter er mildest talt under forandring.

Droner, robotarme og minicomputere. Det er ikke ligefrem ting, man forbinder med den danske krydderurteproduktion, men det er ikke desto mindre sådanne teknologier, store danske gartnerier og små iværksættere roder med i jagten på at udvikle fødevareteknologien.

Hos Rosborg Gartneri forventer man at producere 100 procent økologisk inden for 3-5 år, og nogle afdelinger er med nye automatiseringsteknologier reduceret fra 12 til 4 medarbejdere. Produktionen af krydderurter som persille, basilikum, timian og koriander er automatiseret så meget, at planterne kun bliver rørt af menneskehænder én gang, og det er, når de bliver puttet i pose og gjort klar til kunderne, fortæller Henning Jørgensen, der er partner og driftsleder af Rosborg Gartneri.

”Vi gør det for at blive konkurrencedygtige. Forventningen er, at vi bliver så konkurrencedygtige at vi får en større andel af det hjemmemarked, vi har i dag, så der bliver mindre import. Derfor kan vi udbygge vores virksomhed, og så vil vi meget gerne beholde de dygtige medarbejdere, vi har i dag,” siger Henning Jørgensen til IDAs teknologipodcast, Techtopia.

Droner skal uddrive skadedyr

For halvandet år siden erstattede Rosborg Gartneri en medarbejder, der pakkede kasser med en robotarm. Robotten kan selv føle, hvor og hvor meget den må trykke, når den løfter en genstand, og den er indkøbt hos Danmarks mest omtalte robotfirma Universal Robots, der også holder til på Fyn.

hash

”Det her er en meget simpel opgave. Men vi har den stående lige nu, fordi så lærer vi, hvordan man implementerer en robotarm og erstatter en arbejdsplads. Så har vi bagefter mange flere og mere komplicerede opgaver vi vil løse,” siger Henning Jørgensen.

Rosborg Gartneri arbejder sammen med en række andre store gartnerier på Fyn på en drone, der kan scanne store dyrkningsarealer for skadedyr og selv smide nyttedyr, der spiser dem ned på de kritiske områder. En slags automatiseret præcisionsbombning af skadedyr.

”Vi bruger 3 millioner kroner på biologisk bekæmpelse om året, og det vil vi måske kunne reducere til en tredjedel, hvis vi kunne placere droner og meget specifikt sende bekæmpelse ud, hvor det er nødvendigt,” siger han.

Vertikale farme midt i København

Langt væk fra de store fynske gartnerier, bliver der på Kalvebod Brygge i centrum af København også eksperimenteret med produktionen af krydderurter.

En flok unge iværksættere flyttede tidligere på måneden ind innovationshuset IDA Innovate med deres krydderurtefabrik bestående af en såkaldt vertikal farm – et lodret landbrug. I stedet for lange flade rækker af timian, koriander og oregano i jord har man skåret alt det overflødige væk og stablet bakker med krydderurterne i metalreoler.

638342005.jpg

Projektet hedder Growstack, og det er stablet på benene af CPH Foodtech Community, IDA og startupen Nextfood, der leverer den teknologiske løsning. Ved hjælp af sensorer, open source-software og minicomputeren Raspberry Pi bruges der til planteproduktionen et minimum af jord og vand, og sprøjtemidler er der ikke brug for. Det gøres under ekstremt kontrollerede forhold. Minicomputere sørger for, at planterne får det rette lys og en passende mængde næringsindhold ved bestøvning.

Teknologien gør, at man kan imitere forskellige forhold, så det i fremtiden måske vil være muligt at dyrke flere af de ting lokalt, vi ellers importerer fra udlandet, mener Rasmus Bjerngaard, administrerende direktør i Nextfood og medinitiativtager til Growstack.

”Vi er jo i en situation i dag, hvor vi er så privilegeret, at vi kan få mad fra den anden side af verden. Fx bananer fra Sydamerika midt om vinteren. Men madkvaliteten er ikke altid lige god. Årsagen er, at der er meget transport, og det har en uheldig påvirkning af næringsstoffer og smag. Hvis man kan dyrke lokalt, og dyrke friske fødevarer, så varerne ikke er mange uger undervejs, så får man bedre smag og næring. Man kan også lave det pesticidfrit. Og ikke mindst får vi mindre spild,” siger Rasmus Bjerngaard til Techtopia.

Hjemmebrug eller storskala

Betyder det så, at vi alle sammen skal til at have en vertikal krydderurtefarm stående i køkkenet eller i kælderen? Det er mere en eventuel sidegevisnt og ikke formållet med Growstack, mener projektets anden initiativtager Frederik Lean.

24BUSuniversal-robots-19235.jpg

”Det er jo fair nok, at der er en masse entusiastiske mennesker, der synes, det er rigtig sjovt at hacke rundt med det derhjemme og prøve teknologien af. Men det handler i virkeligheden om at vise, at det kan lade sige gøre, og du kan lave en ret stor skala produktion med det her, og at du også kan tjene penge på det,” siger Frederik Lean.

Du kan høre hele udsendelsen på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen