Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Hemmelige FBI-breve afsløret i retten

pix-FBI
FBIs hemmelige breve med krav om udlevering af personlige oplysninger uden en dommerkendelse bliver nu afsløret. Arkivfoto: Mandel Ngan, AFP/Scanpix Foto:

Nu lukket amerikansk internetudbyder vinder sag om at kunne fortælle om, hvordan forbundspolitiet kan kræve personlige data udleveret ved blot at sende et brev - med krav om, at brevet skal holdes hemmeligt for offentligheden.

For første gang nogen sinde får offentligheden nu indblik i, hvordan det amerikanske forbundspoliti FBI sender tusinder af hemmelige breve til landets internetudbydere hvert år for at få adgang til personlige oplysninger om kunderne - breve, som internetudbyderne ikke må omtale.

Dommer Victor Marrero i New York har nemlig afgjort, at et brev, som i 2004 blev sendt til den nu lukkede internetudbyder Calyx Internet Access må offentliggøres. Heri kræver FBI adgang til onlinekøbshistorikken, konto- og navneoplysninger, IP- og e-mailadresser på kunder hos selskabet, som undersøges af FBI.

Calyx' stifter, Nicholas Merrill, blev så vred over brevet, hvis eksistens ifølge loven skal holdes hemmeligt, at han lagde sag an mod såvel anklagemyndigheden som FBI selv. Og efter 11 års juridisk slagsmål har han nu fået domstolens medhold i, at sagen kan komme frem, skriver britiske BBC.

Uden dommerkendelse

Nicholas Merrill havde stiftet sit firma for at tilbyde mobil- og internettjenester, som hverken politiet eller efterretningstjenesterne skulle kunne komme i nærheden af. Han ville værne om privatlivets fred ved at indføre konstant kryptering, når man går på nettet, og lade al e-mail gemme i krypteret form, så end ikke Calyx selv kunne læse den og dermed heller ikke tvinges til at udlevere den.

FBIs brev var et såkaldt nationalt sikkerhedsbrev (NSL), som - uden en dommerkendelse - kræver kundedata udleveret. Borgerrettighedsorganisationen Electronic Frontier Foundation (EFF) mener, at der er afsendt 300.000 sådanne breve, siden USA efter angrebet mod World Trade Center 11. september 2001 indførte den stærkt omstridte og nu ændrede »Patriot Act«-lov, som gav politiet og efterretningstjenester som NSA udvidede beføjelser til at masseovervåge telefonsamtaler og brugen af Internet.

Loven tillod dem blot at sende et brev og kræve data udleveret, fordi der var tale om et nationalt sikkerhedsanliggende. Samtidig fik modtagerne besked på, at brevenes eksistens ikke måtte offentliggøres, da det kunne skade igangværende efterforskning. Det nægtede Nicholas Merrill.

Slut nu - men ikke bagud i tid

Det Hvide Hus har tidligere i år meddelt, at NSL-ordrerne om tavshed skal ophøre efter tre år, eller så snart efterforskningen er afsluttet. Denne beslutning gjaldt imidlertid ikke bagud i tid, så FBI fastholdt, at Nicholas Merrill skulle tie stille, selv om sagen blev afsluttet i 2010.

Nicholas Merrill fik tidligere i år tilladelse til at oplyse sin kunde om, at vedkommendes data var blevet udleveret.

Natten til 30. november ophørte de udvidede beføjelser fra 2001, efter at de amerikanske politikere - oven på langvarigt og stort pres som følge af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af amerikansk masseovervågning af tele- og datatrafikken verden over - ændrede lovgivningen.

Giganter kræver at få åbenhed

USAs teknologigiganter har gentagne gange klaget over, at de ikke har ret til at oplyse, hvor ofte myndighederne kræver folks personlige data udleveret. Efter massivt pres fra Google, Apple, Microsoft, Facebook m.fl. gav USAs præsident Barack Obama i begyndelsen af 2014 tilladelse til, at selskaberne kan offentliggøre udvalgte oplysninger om, hvad og hvor ofte myndighederne stiller med kendelser om at få udleveret personlige data på brugere. Offentliggørelsen må dog først finde sted med seks måneders forsinkelse og kun med intervaller på 1.000 anmodninger, så det ikke præcis fremgår, hvor mange der er i søgelyset.

Twitter har indbragt sagen for retten for at kunne give mere detaljerede oplysninger i sine halvårlige rapporter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen