Berlingske Business

Hele Øresund skal have gratis, trådløst net

pix-Øresundsbroen
Et stort, sammenhængende, trådløst net på begge sider af Øresund vil give regionen et stort turistløft, mener Öresundskomitéen. Arkivfoto: Christian Liliendahl, Scanpix Foto:

Skåne og Sjælland skal give turister gratis internetadgang gennem bredt samarbejde, foreslår Öresundskomitéen med regionsformand Sophie Hæstorp Andersen i spidsen.

Hele Øresundsregionen vil kunne få et gevaldigt løft turistmæssigt, hvis det kan lykkes at koble alle kommuner, offentlige institutioner, lufthavne, museer, biblioteker, restauranter, hoteller, attraktioner, busser og tog sammen i ét stort, fælles, trådløst net, som dækker Sjælland og Skåne.

»I dag er adgangen til Internet for stadig flere mennesker lige så vigtig som tilgangen til el i væggen og vand i hanen. Det er på tide at indføre gratis wifi (trådløst net, red.) i hele Øresundsregionen,« skriver regionsformand i Region Hovedstaden og formand for Öresundskomitéen Sophie Hæstorp Andersen (S) og Helsingborg Kommunes konservative borgmester og bestyrelsesmedlem i Öresundskomitéen, Peter Danielsson, i en fælles opfordring.

10BUSErik-Bonnerup.jpg

Kun gratis en time i døgnet

Öresundskomitéen er det politiske samarbejde mellem Skåne og Sjælland siden 1993. Medlemmer er Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Københavns, Frederiksberg og Bornsholms kommuner i Danmark samt Region Skåne og Malmö, Helsingborg, Lund og Landskrona i Sverige.

I Helsingborg findes alene gratis trådløst net 200 steder, og næsten 15 procent af centrum dækkes af byens trådløse net. I Danmark har f.eks. Halsnæs og Albertslund kommuner trådløst net flere steder.

Selv om et bredt flertal i det danske folketing - den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Konservative - i juni 2014 besluttede at ændre teleloven, så kommuner kan stille udendørs, trådløse forbindelser gratis til rådighed for udenlandske turist, dog højst en time i døgnet for ikke at skabe ublu konkurrence til f.eks. de mobilselskaber, som lever af at sælge forbindelser, ser Öresundskomitéen gode muligheder for at komme videre med ideen på begge sider af Sundet.

Vil ikke koste ekstra at lave

»Vi foreslår et fælles, virtuelt net, altså at man giver de deltagende trådløse net et ekstra, fælles navn, så det fremstår som et fælles net i forhold til turister. I de kommende måneder undersøger vi, om man kan have et fælles loginsystem, så man automatisk kobler på det samme net, når man møder det andre steder, efter at man først har været logget ind én gang,« uddyber Finn Lauritzen, direktør i Öresundskomitéen.

Han anslår, at et fælles net ikke vil koste ekstra at lave, fordi nettene findes i forvejen. Det fælles loginsystem kan dog koste noget.

»Både i Sverige og andre europæiske byer tilbydes faktisk gratis, kommunalt trådløst net til turister. Det handler om markedsføring. Hvis ikke vi gør noget, er der stor risiko for, at andre byer vil udvikle tjenester på nettet, som gør os mindre attraktive,« siger han til Berlingske.

26BUStrafik.jpg

En forudsætning for smarte byer

Det svenske analysefirma Sweco har i foråret for Öresundskomitéen undersøgt muligheder og forhindringer ved, at kommuner tilbyder gratis trådløst net i det offentlige rum. Rapporten »WiFi i det offentliga rummet« anbefaler en løsning med en times gratis adgang i døgnet, hvorefter man for et mindre beløb og på betryggende sikker og enkel vis kan købe yderligere adgang, eventuelt i samarbejde med mobilselskaberne eller gennem bankernes mobile betalingstjenester.

Sweco fremhæver også, at mange kommuners ønske om at blive »smarte byer« vil kræve ordentlige forbindelser overalt. Her samles nemlig data ind i store mængder, f.eks. om trafikken, så man med en mobilapplikation kan blive ledt uden om aktuelle trafikpropper eller let finde en ledig parkeringsplads.

De svenske konkurrencemyndigheder, Konkurrensverket, undersøger netop nu, om gratis Internet på gader og torve strider mod lovgivningen. I Danmark må kommuner ikke - ifølge den såkaldte kommunalfuldmagt - begynde at drive forretning på områder, hvor virksomheder allerede arbejder. Derfor lagde Erhvervs- og Vækstministeriet begrænsninger ind i den turismeplan, som gennem forskellige initiativer skal gøre det mere attraktivt at aflægge besøg i Danmark.

Internet

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen