Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Han skal bukke sig meget dybt for at samle Toshiba-stumperne op

26BUSJAPAN-TOSHIBA-EARNING-.jpg
Undskyld! Topchef Satoshi Tsunakawa beklagede på et pressemøde tidligere på måneden på traditionel japansk vis, at det går så elendigt med kæmpekoncernen Toshiba. Foto: Kimimasa Mayama

Satoshi Tsunakawa er ude i en overlevelseskamp for at redde et af Japans engang så succesombruste selskaber, 142 år gamle Toshiba.

For kun knap et år siden præsenterede Satoshi Tsunakawa sig som ny topchef for Toshiba med en erklæring om, at hans opgave var at træffe »rationelle ledelsesbeslutninger«. Rationalitet og hårde beslutninger var der rigtig nok brug for.

Den japanske kæmpekoncern havde dårligt sundet sig oven på en regnskabsskandale, der havde udløst store omstruktureringer, før en ny skandale var sejlet ind i skikkelse af ­Toshibas amerikanske kernekraft-division, Westinghouse. Det meste af topledelsen var røget ud, og bundlinjen var dybrød.

Kun en måned senere advarede Tsunakawa på et pressemøde om, at »vi står stadig ved ­foden af bjerget«. Men om han selv anede, hvor højt bjerget skulle vise sig at være, skal ikke kunne siges.

TOSHIBA-ACCOUNTING/

Det 142 år gamle selskab kæmper nu for at overleve, og det gør Toshiba næppe som ­andet end en skygge af sig selv. Satoshi Tsunakawa må forestå et brandudsalg af både kronjuveler som chip-divisionen og problembørn som netop Westinghouse – divisioner, som han ellers indtil for få måneder siden havde fokus på som centrale dele af Toshiba.

»Mr. Tsunakawa vil blive husket som manden, der pillede Toshiba fra hinanden,« som en analytiker for et par måneder siden udtalte til Financial Times.

pix-Billedrørsfjernsyn

Som topchef er hans hænder ret bundet af omstændighederne, og ikke mindst pres fra Toshibas banker, men det er værd at bemærke Tsunakawas rationelle ord. Med dem indikerede han, at han ikke vil være styret af sentimentalitet eller fejlplaceret loyalitet – måske meget bevidst om, at han som veteran med 38 års virke i Toshiba – og i sit traditionelle mørke­grå jakkesæt – ligner en klassisk japansk »salary­man«, hvis hele liv har haft den samme virksomhed som omdrejningspunkt.

»Det siges, at i vores virksomhedskultur har folk ikke kunnet sige deres mening. Det vil jeg gerne ændre,« fastslog han ved sin tiltrædelse. Her talte han også om integritet og tillid.

TOSHIBA-ACCOUNTING/

Ret væsentligt tilbragte den nu 61-årige Tsunakawa det meste af sin karriere i Toshibas sundhedsdivision, som han byggede op til en væsentlig profitdriver i koncernen. Det var også en af de få dele af Toshiba, der ikke var draget ind i regnskabsskandalen, hvor det ­ellers netop var overskudstal, der blev overdrevet med milliardsummer.

Da sundhedsdivisionen måtte lade livet via et salg til Canon for at skaffe penge til at redde skandalen, var Tsunakawa involveret i beslutningen. Dengang udtalte han med en blanding af vemod og stolthed: »Det føles måske lidt som en far gør, når han giver sin datter bort i ægteskab og ønsker hende lykke.«

Med hvad der nu ser ud til at ligge på salgsblokken i Toshiba, og med selve selskabets overlevelse i tvivl, vil følelsen af vemod nok kun blive forstærket.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen