Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Hacker stjal ti nye afsnit af Netflix-topserie

pix-Orange is the new black
En del af holdet bag Netflix' successerie »Orange is the new black« - fra venstre Abigail Savage, James McMenamin, Emily Althaus, Alan Aisenberg, Kimiko Glenn, Samira Wiley og Julie Lake - ved prismodtagelsen under det 23. Screen Actors Guild Awards-show i Los Angeles i januar ... samtidig med at hackere stjal færdige afsnit af den kommende sæson. Arkivfoto: Paul Buck, EPA/Scanpix Foto:

Streamingtjenesten nægtede at betale pengeafpresning, hvorefter ti afsnit af »Orange is the new black« blev lagt ud på nettet som piratkopier. Nu trues andre selskaber.

En hacker, der hævdede at have stjålet kommende afsnit af Netflix-serien »Orange is the new black«, har lagt beviserne på nettet ved at offentliggøre piratkopier af de næste ti afsnit, fordi Netflix ikke har betalt, hvad hackeren krævede.

Samtidig truer hackeren, der går under navnet »thedarkoverlord«, andre film- og TV-producenter, skriver New York Times.

»Orange is the new black« er et komediedrama, der foregår i et kvindefængsel. Den er en af streamingtjenesten Netflix' mest populære, egenproducerede serier, og næste sæson får premiere 9. juni.

Truer andre selskaber

Fredag nat blev første afsnit i femte sæson lagt på den svenske fildelingstjeneste The Pirate Bay, og lørdag morgen dukkede de næste ni afsnit op. De i alt ti afsnit er dem, der var færdigproduceret. Næste sæson består af 13 afsnit.

Billede

Tilsyneladende er det lykkedes at trænge ind hos Larson Studios, som står for digital mixning for både TV-kanaler og filmselskaber, i Los Angeles.

Hvor meget hackeren - eller hackerne - har krævet af Netflix, står ikke klart.

»Det behøvede ikke at være på denne måde, Netflix. I vil miste langt flere penge på dette, end hvad der var vores beskedne tilbud,« skrev hackeren lørdag på mikroblogtjenesten Twitter. »Der er stadig tid til at redde jer selv. Vores tilbud ligger stadig på bordet - i øjeblikket,« lød advarslen til andre film- og TV-selskaber.

pix-YouTube

FBI tavs i flere måneder

»Thedarkoverlord« hævder nemlig også at have piratkopieret indhold fra TV-stationerne ABC, Fox, National Geographic og IFC. Det amerikanske forbundspoliti FBI blev gjort opmærksom på tyveriet fra Larson Studios i januar men fortalte først indholdsselskaberne om det for en måned siden, skriver New York Times.

Netflix bekræfter i en udtalelse, at »vi er opmærksomme på situationen«.

»Et produktionsselskab, som flere større TV-studier anvender, fik sin sikkerhed kompromitteret, og de rette myndigheder er involveret,« hedder det.

Både Netflix og konkurrenter som HBO forsøger med egenproducerede kvalitetsserier at kunne tilbyde meget mere end blot almindelige film og TV-serier. De egne serier, som hos Netflix også tæller f.eks. »House of Cards« og hos HBO »Game of Thrones«, skal fastholde abonnenterne, fordi de ikke kan gå andre steder hen og se netop disse serier. Der postes derfor store penge i serieproduktionen.

14BUS20170213-162817-1-1733.jpg

Kendt fra tidligere afpresningsforsøg

I 2014 blev den japanske elektronikgigants filmselskab, Sony Pictures, i USA hacket. Angiveligt var det statslige, nordkoreanske hackere, som brød ind og stjal interne data - blandt andet e-mailkorrespondancer samt en række film, der endnu ikke havde haft premiere, men som siden blev lagt på Internet som piratkopier. Hackerangrebet skete forud for lanceringen af den kontroversielle komediefilm »The Interview«, der handler om et mordforsøg på den nordkoreanske diktator Kim Jong-un. Hackerne udsendte trusler om at skabe et nyt 11. september, som fik flere biografkæder til at tage filmen af plakaten. Selve filmen blev dog ikke offentliggjort af hackerne.

»Thedarkoverlord« er kendt fra tidligere afpresningsforsøg. Sidste sommer blev mindst tre medicinalselskaber i USA hacket, og de stjålne data blev forsøgt solgt for op til 490.000 dollars på det såkaldte »mørke net« - en særlig del af Internettet, som normale søgemaskiner ikke giver adgang til.

GERMANY-COMPANY-EARNINGS-BEIERSDORF-NIVEA

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen