Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Grønt er afgørende godt i IT-verdenen

pix-Grønt æble
Det grønne strejf bliver stadig vigtigere for IT-giganterne, hvad Apples beslutning om at slå sig ned i Viborg er endnu et konkret eksempel på. Arkivfoto: John Moore, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Miljøvenlighed står meget højt på dagsordenen hos internationale IT-spillere som Apple, der gerne vil kunne vise, at de tænker grønt. Det får nu giganten til Danmark.

Signalet om at være grøn og miljørigtig er af afgørende betydning for de internationale IT-giganter og således også for Apples valg af Danmark og Irland til sin hidtil største, europæiske investering.

Gennem navnlig de seneste fem år har alle IT-producenter brugt store mængder af krudt på at vise, at de tænker miljøvenligt, både ved den måde, som udstyret produceres på, og ved at sikre, at udstyret bruger langt mindre strøm end tidligere. Miljøorganisationer som Greenpeace og al verdens forbrugerråd har åndet producenterne i nakken og presset dem til at gå ad ikke Den Gule Vej som i »Troldmanden fra Oz« men ad Den Grønne Vej - mod større miljøvenlighed -, selv om det ikke nødvendigvis er det vigtigste hos forbrugerne, når de skal vælge udstyr og onlinetjenester.

Genbrugsstrøm betyder meget

Apple lægger derfor også stor vægt på, at Danmark og Irland begge er valgt, fordi der her er mulighed for at bygge miljørigtigt.

Det 166.000 kvadratmeter store datacenter i Foulum ved Viborg, som fra 2017 skal håndtere Apple-brugeres data, når de bruger Apples onlinetjenester som musikbutikken iTunes Store og App Store til at hente og købe programmer til iPhone-telefoner og iPad-tavle-PCer, bygges lige op ad en af landets største transformatorstationer.

På den måde er der kort til den strøm, som datacentre bruger meget af. Men samtidig udvikler de mange kæmpe computere i datacentrene, nemlig serverne, en betragtelig varme, som skal væk, så de ikke brænder sammen. Danmarks store udbredelse af fjernvarmenet betyder, at overskudsvarmen kan sendes til varmeværket og dermed »genbruges«.

Minister: En sejr til verdens bedste energisystem

Klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er da heller ikke i tvivl om, at Danmark kan noget, som andre ikke kan.

»Set fra Silicon Valley har vi verdens mest moderne energisystem med vedvarende energi, og vi kan bruge overskudsvarmen direkte i folks huse. For os er det helt normalt og hverdagsagtigt, for Silicon Valley er det hypermoderne - og grønt oveni. Så det er en absolut velfortjent sejr til verdens bedste energisystem. Vi har førstepladsen, fordi vi har kæmpet for den, og har den selvfølgelig kun til låns. Så for mig er dette en illustration af, hvad vi har at miste, hvis vi holder op med at arbejde for det. Apple er også nummer 1 i sin branche, fordi Apple hele tiden har udviklet sig,« siger han til Berlingske.

Apple fremhæver da også, hvordan de to nye datacentre udelukkende vil bruge ren, vedvarende energi, »som fra dag 1 ikke resulterer i nogen udledning af drivhusgasser«, fremhæves det.

Apple: Til gavn for Jorden

Apples miljødirektør, Lisa Jackson, var da også gennem seks år frem til 2013 leder af USAs miljøbeskyttelsesagentur, endnu et signal om, at den grønne linie tages alvorligt.

»Vi tror på, at innovation handler om at efterlade en bedre verden end den, vi overtog, og at det er her og nu, vi skal bekæmpe klimaforandringerne. Det er utroligt spændende, at vi kan være med til at sætte skub i væksten for miljørigtig industri i Irland og Danmark og udvikle energisystemer, der udnytter de store vindressourcer i disse lande. Vor dedikerede indsats om vort miljøansvar er til gavn for Jorden, for vor virksomhed og for den europæiske økonomi,« siger hun i en udtalelse i forbindelse med annonceringen af den nye kæmpe investering.

Internetgiganten Google åbnede i 2011 et datacenter i Finland og er ved at bygge endnu et i Holland. Verdens største sociale netværk, Facebook, startede i Luleå i Nordsverige i 2013.  Nordpå betyder det koldere klima, at det er langt lettere at nedkøle IT-systemerne, uden at der skal bruges ekstra strøm til denne manøvre.

Klippehuler og gratis strøm

»I Norge har man i små bygder, hvor der ikke længere er meget fiskeri og offshoreindustri brugt huler i fjeldene og tilsvarende og prøvet at tiltrække større og mindre datacentre. I Island tilbyder man gratis strøm for at trække virksomheder til,« siger Anders Elbak, analysechef i analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Modsat andre datacentre, hvor virksomheder lejer sig ind og på den måde deler datakraften mellem sig, vil Apple selv bruge den datakraft, som datacenteret kan levere. Det bliver Apples brugere, som skal skabe trafikken her.

Det irske datacenter skal ligge i Athenry. Her vil Apple omlægge brugen af jord, hvor der tidligere blev drevet skovbrug med indførte arter, og plante hjemmehørende træarter i den nærliggende Derrydonnell Forest-skov. Det skal skabe et udendørs areal til friluftsaktiviteter for lokale skoler og en vandrestil til lokalbefolkningen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen