Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Googles kassemester tager rygsækken og går

pix-Patrick Pichette
Googles koncernfinansdirektør Patrick Pichette (nummer to fra højre) forlader internetgiganten for at rejse. Her ses han i november 2012 ved indvielsen af Googles nye kontor i Toronto i hjemlandet Canada sammen med canadiske politikere og direktør for Google Canada, Chris O'Neill (i midten med kæmpesaksen). arkivfoto: Mark Blinck, Reuters/Scanpix Foto:

Internetgigantens finansdirektør, som har styret de seneste års kraftige udvidelser af Google-imperiet, har sagt op. Han vil ud at rejse.

Google skal have ny kassemester. Den hidtidige pakker nemlig bogstaveligt rygsækken og forlader internetgiganten.

Den 52-årige fransk-canadiske koncernfinansdirektør, Patrick Pichette, sagde onsdag, at han planlægger at gå af for at tage på rygsæktur. Inden for seks måneder skal Google derfor finde hans afløser, lover selskabet i en indberetning til de amerikanske børsmyndigheder. Nogen konkret fratrædelsesdato er ikke fastlagt, men Patrick Pichette skal være med til at finde sin efterfølger.

Blev inspireret på Kilimanjaro

Beslutningen kom som en overraskelse og er den seneste i en lang række ændringer i de øverste ledelseslag i Google.

Beslutningen om at trække sig kom, efter at Patrick Pichette for nylig var på bjergvandring på Kilimanjaro i Østafrika. På turen foreslog hans kone, Tamar, at parret skulle fortsætte med at rejse.

»Jeg kunne ikke finde på et godt argument over for Tamar for, at vi skulle vente spor længere med at gribe vore rygsækker og komme af sted,« skriver Patrick Pichette på sin Google+-side om beslutningen, som ifølge ham selv kommer efter »25-30 års næsten uafbrudt arbejde«.

Google ventes i år at omsætte for omkring 76 milliarder dollars eller 525 milliarder kroner.

Hård styring af flyvske ideer

Patrick Pichette kom til Google i 2008 og havde tidligere arbejdet i telebranchen hos Bell Canada. Han er blevet rost for at holde snor i Google-ledelsens mange flyvske projekter og forsøg med blandt andet selvkørende biler, luftballoner med internetforbindelser og hele omstillingen fra ren søgemaskine til et teknologiimperium. Han har også været med til Googles største opkøb, blandt andet af producenten af intelligente termostater Nest Labs for 3,2 milliarder dollars og af den amerikanske mobilproducent Motorola for 9,8 milliarder dollars.

I 2014 forlod Googles forretningsdirektør, Nikesh Arora, jobbet for at gå til japanske SoftBank. Lederen af Googles sociale netværkstjenester, Vic Gundotra, sagde farvel i april 2014, og Andy Rubin, som stod for udviklingen af Android-softwaren til telefoner og havde arbejdet med robotter, gik også fra Google i 2014. I oktober overtog Sundar Pichai, Googles Android-chef, den daglige styring af større produkter og tjenester fra Google-topchef og -medstifter Larry Page, så denne kunne fokusere på de større linier. Alan Eustace, som kom til Google i 2002 og har titel af videndirektør, forlader Google i denne måned.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen