Berlingske Business

Google splittes til atomer og får ny topchef

pix-Sundai Pichai
Overskrift
Sundai Pichai, som hidtil har stået i spidsen for bl.a. Googles mobilstyresystem Android, bliver ny topchef i den fortsættende Google-division, efter at internetgiganten nu splittes op og får nyt moderselskab, Alphabet. Arkivfoto: Lluis Llene, AFP/Scanpix Foto:
pix-Google Alphabet
Overskrift
G står stadig for Google, bedyrer topchef Larry Page på det nye moderselskab Alphabets netsted, abc.xyz.

Google bliver nu til en enkelt brik i et større selskab efter en massive ændringer er skyllet ind over selskabet. Larry Page stopper som topchef i Google og overlader posten til Sundar Pichai.

Kun en uge, før Google skal aflevere sit mest afgørende svar nogensinde til en kritisk EU-Kommission, bliver internetgiganten nu splittet til atomer og genopstår under det nye navn Alphabet.

Google-koncernen opretter et nyt holdingselskab under navnet Alphabet og vil så gøre hvert enkelt forretningsområde til et selvstændigt selskab med egen direktør, ifølge analytikere for lettere at kunne fortsætte ekspansionen på nye områder.

Android-chef forfremmes

Kærnen i den nye koncern bliver Google Inc. med søgetjenesten som kærne, videotjenesten YouTube, mobilstyresystemet Android og andre netbaserede tjenester. Det får den mangeårige Google-medarbejder og hidtidige Android- og Chrome-chef Sundar Pichai som ny direktør. Han er Google-topchef Larry Pages højre hånd.

Calico, et biotekselskab, som Google oprettede i 2013 for at forske, bliver et selvstændigt selskab. Det samme gør Nest, som producerer intelligente termostater, og som Google købte i 2013 for 3,2 milliarder dollars. Også Googles satsning på højhastighedsfibernet i tre byer, Fiber, skilles ud; Fiber skal udvide til endnu seks byer i de kommende måder. Google Ventures investerer regelmæssigt i selskaber, som konkurrerer med Googles egne produkter. Google Capital investerer i vækstvirksomheder. Endelig bliver Google X, som står bag de vildere eksperimenter med selvkørende biler, de omstridte Google Glass-briller og ballonkæden rundt om Jorden, Project Loon, der skal levere internetforbindelser til fjerntliggende egne, skilt ud for sig.

Jubel blandt investorerne

Investorerne jublede over meddelelsen, der kom mandag aften og sendte Google-aktien hele syv procent i vejret. De har nemlig dermed udsigt til at få et bedre indblik i Googles forretning, hvor der hidtil er foregået mange ting i krogene med udvikling af nye områder. De har dog været pakket ind i større divisioner, så man ikke har kunnet se, hvordan de enkelte projekter gik.

»Denne nye struktur vil gøre det muligt for at fastholde et fantastisk fokus på de ekstraordinære muligheder, som vi har i Google,« skriver Googles topchef, Larry Page, i en blog.

Google er stiftet af Larry Page og Sergej Brin i 1998 og beskæftiger i dag flere end 40.000 ansatte.

Larry Page fortsætter som administrerende direktør i Alphabet og dermed som øverste chef for hele butikken. Sergej Brin får titel af præsident, og den nytiltrådte koncernfinansdirektør Ruth Porat fortsætter som øverste kassemester for butikken, hvor den del, som fremover ligger i Google Inc., står for broderparten af omsætningen. Larry Page og Sergej Brin kan dermed træde lidt tilbage i den daglige ledelse af koncernens mange arbejdsområder.

Bestyrelsesformand Eric Schmidt, som gennem ti år var topchef i Google, før Larry Page igen tog over, fortsætter som bestyrelsesformand for Alphabet, ligesom juridisk direktør David Drummond får ansvar for hele den nye koncern.

EU lægger arm med Google

EU-Kommissionen har kastet sig over Google-koncernen, som senest på mandag, den 17. august, skal aflevere svar på en byge af spørgsmål. Derefter skal konkurrencekommissær Margrethe Vestager se på, om Google skal have en milliardstor bøde for at holde konkurrerende virksomheder ude, når søgeresultaterne dukker op hos folk på skærmen. Sideløbende har Margrethe Vestager sat en indledende undersøgelse af muligt magtmisbrug i gang med mobilstyresystemet Android, som lige nu ligger på henved 80 procent af alle smartphonetelefoner, som leveres fra mobilfabrikkerne.

Sidste år påbød EU-Domstolen Google at sørge for, at folk får »retten til at blive glemt«, altså mulighed for at få fjernet henvisninger i søgeresultaterne til sider med forældede eller irrelevante oplysninger. Det franske datatilsyn har på vegne af de 28 EU-landes datatilsyn krævet, at Google ikke kun fjerner henvisningerne i Europa men i hele verden.

Et stort flertal i Europarlamentet - 384 stemmer for og 174 imod - krævede i november 2014 Google splittet op i to selskaber, så søgemaskinen skilles ud fra de øvrige Google-tjenester.

Den nye struktur indføres i etaper i løbet af de kommende måneder. Alphabet vil aflægge sit første regnskab til januar. Det bliver årsregnskabet for koncernen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen