Berlingske Business

Google slipper - noget af - kontrollen

pix-Google I/O
Android Pay er Googles nye mobilbetalingssystem, der fungerer ligesom konkurrentens Apple Pay og snart vil være en del af internetgigantens mobilstyresystem, som også giver brugerne større magt til at bestemme, hvilke programmer der har lov til hvad. Man holder telefonen op til en kortlæser, hvorpå det indlagte kreditkort dukker op. Et fingertryk er nok til at godkende betalingen af her en cola fra automaten. Foto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Med ny Android kan man bedre selv styre, hvad apps får adgang til på ens mobiltelefon eller tavle-PC. Samtidig kommer nu Android Pay til mobilbetaling.

Internetgiganten Google er både klar med en ny mobilbetalingsløsning, Android Pay, med den næste udgave af mobilstyresystemet, som lige nu kaldes Android M men senere får et »rigtigt« navn, og til at give Android-brugere flere muligheder for at begrænse, hvad de applikationer, der ligger på telefoner og tavle-PCer, kan snage rundt i af ens personlige data.

Det var blandt nyhederne på den årlige udviklerkonference, Google I/O.

Android M, som vil være klar i løbet af 3. kvartal 2015, er primært en mindre opdatering af styresystemet med de sædvanlige forbedringer, fejlrettelser og bedre batteritid. Men med Android M ændrer Google grundlæggende på de meget udskældte manglende muligheder for selv at kunne styre, hvad applikationerne har lov til. Hvor man lige nu giver apps tilladelserne på én gang, når man installerer og åbner dem, skal applikationen fremover have tilladelse, hver gang den aktiverer en relevant funktion - f.eks. mikrofonen, kameraet eller kontaktbogen. Og man vil selv kunne give og fjerne tilladelser til specifikke områder.

Klar til nye USB-stik

Der er altså ikke som nu fri adgang for de apps, som man installerer, uden at man kan gøre noget ved det. Facebook Messenger vil således specifikt skulle bede om lov, første gang man vil sende et billede eller bruge GPSen til at bestemme ens geografiske placering. Og man kan efterfølgende fratage applikationen rettighederne.

Googles egen internetbrowser, Chrome, kan nu integreres i andre applikationer, så den kan bruges inde i disse programmer. Gemte kodeord og automatisk udfyldning af oplysninger fra Chrome vil dermed fungere her, hvis man ønsker det.

Android M kan også håndtere den nye type af USB-stik, det såkaldte USB-C-stik, som dermed sandsynligvis bliver standard i alle fremtidige mobiltelefoner. Det er mindre end de nuværende og er designet, så det ikke har en over- og en underside, så man slipper for at overveje, om man har vendt det rigtigt.

Som altid kan der gå en rum tid, fra Android M lanceres, til den også kan installeres på telefonerne. De fleste mobilproducenter retter nemlig Android til med egne funktioner eller brugerflader, og det skal de gøre, hver eneste gang Android-systemet opdateres. Det er kun Googles helt egne telefoner, der kører med den rene udgave af Android, som umiddelbart lader sig opdatere.

Android Pay til mobilbetaling

Mobilbetalingssystemet Android Pay bliver en konkurrent til Apple Pay, Samsung Pay og de danske kollegaer, Mobile Pay og Swipp. Google har i forvejen Google Wallet, som mange opfatter som kompliceret. Med Android Pay skal mobilbetaling gøres let, og på Android M vil man også kunne bruge fingeraftryk til at godkende betaling på både netsteder og i rigtige butikker.

Ligesom hos konkurrenterne holder man sin telefon op mod en betalingsterminal med en NFC-chip i, hvorpå ens kreditkort, som man på forhånd har lagt ind på telefonen, dukker op og kræver et klik, hvor man godkender betalingen. På nettet vælger man i butikken knappen Android Pay, ligesom mange har været vant til at bruge f.eks. PayPal, men igen kræver det kun et tryk, før pengene er overført.

Google satser desuden på det såkaldte Tingenes Internet, hvor maskiner, biler og andre dimser og dingenoter kobles på internetforbindelsen. Brillo er en skrællet udgave af Android, som skal kunne bruges, når ting skal på nettet uden menneskelig indblanding. Brillo er klar i 3. kvartal 2015. Selvsagt vil Android-telefoner og -tavlecomputere automatisk kunne genkende Brillo-brugende udstyr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen