Berlingske Business

Google og GoPro laver virtuel virkelighed

pix-Jump

Nyt samarbejde skal gøre det let at optage 3D-film - et marked, som internetgiganten meget gerne vil ind på.

Et nyt samarbejde mellem internetgiganten Google og producenten af actionkameraer, GoPro, skal for alvor gøre den virtuelle virkelighed til folkeeje.

»Jump« (Spring) er navnet på det nye samarbejde, hvor GoPro leverer et apparat med 16 kameraer anbragt side om side i en cirkel med linsen vendt udad. Optagelserne her synkroniseres og kombineres på en måde, så de bagefter kan bruges til såkaldt »virtual reality« eller virtuel virkelighed, hvor den »ægte« virkelighed får tilføjet et ekstra lag, som man ser gennem særlige briller og kan agere sammen med.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times vil optagelserne kunne lægges op på en Google-tjeneste, som så omsætter lyd og billeder til en 3D-film med 360 graders synsfelt. Filmene vil kunne ses med Googles Cardboard - et apparat i pap, som Google lancerede i januar, hvor man lægger sin smartphonetelefon ind. Den viser filmen, og papæsken, som koster omkring 25 dollars, fungerer så som en slags 3D-briller.

pix-Z3+

Klar fra næste år

De første får lov at lege med mulighederne fra juli, mens en bredere lancering sker i begyndelsen af 2016. Kameraet ventes ifølge avisen at koste flere tusinde dollars.

Google satser på, at det for alvor kan være med til at gøre virtuel virkelighed til noget, som man bruger hver dag. GoPro er den største producent af de populære actionkameraer, hvor man filmer, mens man f.eks. løber, cykler eller står på ski. Det sociale netværk Facebook købte i 2014 for to milliarder dollars virksomheden Oculus, som også begår sig i virtuel virkelighed, ligesom den japanske teknologigigant Sony med Project Morpheus arbejder heftigt på samme sag - og i øvrigt også producerer actionkameraer.

Virtuel virkelighed er blandt andet populær i spilverdenen, hvor den gør oplevelsen mere naturtro.

Google har allerede solgt en million styk Cardboard-sæt, og lige nu findes der omkring 1.000 applikationer på Google Play, som kan bruge teknologien. En ny udgave af Cardboard til telefoner med større skærme er på vej, og Google har udviklet en udgave af Cardboard-applikationen, så den kan bruges på iPhone-telefoner fra konkurrenten Apple.

20BUSPix-Nick-Woody.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen