Berlingske Business

Google klar med nye briller

pix-VR
Ved at skubbe sin mobiltelefon ind i et sæt briller træder man ind i den virtuelle virkelighed (»virtual reality«), hvor ens bevægelser registreres af telefonens sensorer, så billedet bevæger sig i den retning, som man vender sig eller kikker. Her er det Samsungs Gear VR-briller, som afprøves. Arkivfoto: Iroz Gaizka, AFP/Scanpix Foto:

Internetgiganten tager kampen op mod de elektroniske Oculus Rift-briller fra Facebook med sit første rigtige sæt VR-briller.

Internetgiganten Google kaster sig nu for alvor ind i kampen om at erobre det gryende - og sandsynligvis store - marked for briller til den virtuelle virkelighed i kamp mod Facebooks kommende elektroniske briller, Oculus Rift, som kommer senere i år.

De nye briller bliver Googles første rigtige af slagsen, der kan bringe folk ind i »virtual reality«-verdenen på deres smartphonetelefon. I 2014 lancerede Google, som ikke vil bekræfte oplysningerne om de nye briller, et sæt billige papbriller, Cardboard, som telefonen kunne sættes ind i, og som kunne give fornemmelsen af at være trådt ind i en anden, virtuel verden, hvor man kan bevæge sig rundt i f.eks. spil i den retning, som man vender hovedet i.

Det ventes, at Google vil præsentere brillerne på sin årlige udviklerkonference i maj, og at de vil være klar til salg i september samtidig med nyeste udgave af Googles egne Nexus-telefoner.

Kan bruges på langt flere Android-telefoner

De nye briller vil ifølge den britiske finansavis Financial Times få bedre følere, bedre linser og være bygget af solid plastik. De vil minde om de Gear VR-briller, som den sydkoreanske mobilgigant Samsung sendte i handelen sammen med netop Oculus, som Facebook købte i 2014 for to milliarder dollars, og man vil fortsat skulle skyde sin telefon ind i brillerne, så man bruger telefonens skærm og dens hestekræfter.

De nye briller vil kunne bruges i langt flere Android-telefoner end Samsungs Gear VR, der kun virker på en håndfuld af de nyere Samsung-telefoner.

Google ventes i år også at være klar med en særlig VR-udgave af sit mobilstyresystem Android, Android VR. Ved at indbygge softwaren til virtuel virkelighed direkte i mobilstyresystemet skal oplevelsen ved at bruge briller kunne gøres bedre. Lige nu skal man installere en særlig mobilapplikation for at kunne bruge VR-briller.

Svimmelhed og hovedpine skal mindskes

Det vil måske også kunne mindske symptomer som svimmelhed og hovedpine, fordi skærmbillederne ikke har kunnet følge med hjernens bevægelser og derfor har haltet en anelse bagefter. Hvis det bliver resultatet, vil man kunne være længere tid i den virtuelle virkelighed, og dermed kan spiludviklere lægge flere avancerede funktioner ind i de spil, som man kan bruge brillerne til.

Google har indtil nu sendt flere end fem millioner Cardboard-papbriller på markedet.

Sony arbejder også på et sæt Playstation VR-briller, ligesom den taiwanske mobilproducent HTC er klar med sine, Vive, til april. Oculus Rift, som er prissat til 600 dollars, vil kunne købes senere i år, men Oculus tager fra marts imod forudbestillinger.

Den Google-ejede netfilmtjeneste, YouTube, har siden november understøttet VR-videoer og har efter eget udsagn 350.000 timers film liggende, som kan ses med brillerne på.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen