Berlingske Business

Google går i retten for at få stoppet sletning

pix-Google-søgning
Søger man på Danmarks statsminister på Google, får man besked om, at nogle søgeresultater kan være udeladt som følge af EU-Domstolens afgørelse om, at det skal være muligt. Men nu tager ønskerne om at blive glemt overhånd, mener internetgiganten.

Internetgiganten vil have EU-Domstolen til at trække grænsen for, hvornår oplysninger ikke må dukke op i søgemaskinen.

Flere end 840.000 europæiske netsider kan i dag ikke længere findes på den ubestridt mest brugte søgemaskine, Google. De 10.000 af dem er danske.

Men nu har internetgiganten fået nok og har derfor indbragt to principielle sager for EU-Domstolen, som for tre år siden traf den banebrydende beslutning, at europæere skulle have »retten til at blive glemt«, så de ikke i al evighed skulle kunne plages af gamle og forældede oplysninger om deres færden.

Internetgigantens juridiske direktør, Kent Walker, mener direkte, at der er tale om »et alvorligt angreb mod offentlighedens ret til at kunne tilgå lovlige oplysninger«.

Næsten 10.000 danske netadresser er væk

Siden Google begyndte at fjerne henvisninger i maj 2014 er der - til og med 16. november - fjernet henvisninger til 9.770 danske netsider, mens 10.843 danske netsider, som flere gerne havde set glemt, er blevet afvist af Google. Det svarer til, at 47,4 procent har fået deres anmodning godkendt.

Googles søgemaskine, som stadig er hjertet i Google-imperiet, er ifølge EU-Kommissionens undersøgelser den ubestridt mest anvendte i Europa. Omkring 90 procent af alle internetsøgninger i Europa foretages gennem Google, selv om der findes mange andre muligheder, heriblandt flere, som - modsat Google - ikke indsamler oplysninger om brugerne og gemmer deres søgninger.

Googles juridiske direktør mener nu, at balancen er truet, og at det også går ud over Googles forretning, at man ikke kan levere alle søgeresultater.

Siden maj 2014 er i alt 842.571 henvisninger fjernet, svarende til 43,2 procent af alle modtagne ønsker. 1.108.731 - eller 56,8 procent - er blevet afvist.

pix-Microsoft i Irland

Google: Som at give carte blanche

»I den første sag har fire personer - som vi ikke kan nævne navnene på - fremlagt et tilsyneladende enkelt argument: Europæisk lov beskytter følsomme, personlige data. Følsomme, personlige data indbefatter oplysninger om ens politisk overbevisning eller fra kriminalregisteret. Så alle omtaler af kriminalitet eller politisk tilknytning skulle automatisk fjernes fra søgeresultaterne uden nogen betragtninger om offentlighedens interesse. Hvis retten accepterede dette argument, ville det give carte blanche til dem, der ønsker at bruge lovene om privatlivets fred til at skjule oplysninger af offentlig interesse - såsom en politikers politiske synspunkter eller en offentlig persons lovovertrædelser. Dette ville effektivt fjerne offentlighedens ret til viden om vigtige oplysninger om folk, som repræsenterer dem i samfundet,« skriver han i en blog.

Den anden sag handler om, hvorvidt Google skal fjerne henvisninger ikke alene i Europa men på alle udgaver af søgemaskinen verden over. Det er, mener Kent Walker, imod de grundlæggende principper for international lovgivning.

»Intet land må kunne pålægge borgere i et andet land sine regler, især når det kommer til links til lovligt indhold. Hvis man indførte sådan en regel, ville det tilskynde andre lande, heriblandt dem med mindre demokratiske regimer, til at forsøge at påføre deres værdier til borgere i resten af verden,« mener Kent Walker.

pix-iPhone X

Frist til 20. november

Frem til 20. november kan EU-landene og EU-institutioner fremsende deres bemærkninger til EU-Domstolen, som herefter vil vurdere sagerne.

Det var spanieren Mario Costeja González, som med EU-Domstolens opbakning fik ret til at få fjernet henvisning til bestemte omtaler på nettet af sine to tvangsauktioner. »Retten til at blive glemt« gør, at alle kan bede om at få fjernet forældede eller irrelevante, personlige oplysninger. Det sker ved at udfylde et onlineskema hos Google, som derefter vurderer, om anmodningen skal følges.

Hvis man får afslag, kan man indbringe spørgsmålet for Datatilsynet.

Google sletter ikke siderne på nettet men fjerner dem udelukkende fra sine søgeresultater. Man kan derfor stadig finde siderne gennem andre søgemaskiner, eller hvis man kan den direkte adresse til dem.

Læs mere: Se Googles gennemsigtighedsrapport (opdateres konstant)

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen